Ny undersøgelse: Børn møder usunde fødevarer i hobetal på sociale medier
Ny undersøgelse fra Hjerteforeningen peger på, at danske børn og unges digitale eksponering for usunde fødevarer er stor. Det vækker bekymring hos Hjerteforeningen, som opfordrer til politisk handling
Der swipes, slides og browses i stor stil hos danske børn og unge, som er storforbrugere af sociale medier. Med forbruget af sociale medier opstår samtidig et rum, hvor virksomheder kan komme i kontakt med de unge – og noget tyder på, at det sker i vid udstrækning, når det kommer til usunde fødevarer, viser en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen.
- Det er bekymrende, at børn og unge tilsyneladende i udpræget grad bliver eksponeret for de her usunde fødevarer, som kan virke tillokkende, men som kan have en sundhedsmæssig slagside, siger Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen og medforfatter på undersøgelsen.
I undersøgelsen beskriver de unge selv markedsføringstrykket af usunde fødevarer som stort. Desuden fremgår det, at ud af næsten 4.400 opslag på sociale medier med fødevarer indeholdt 79 % af disse opslag fødevarer, der kan kategoriseres som usunde.
- Vi havde en formodning om, at børn og unge møder mange usunde fødevarer på digitale platforme, men at det er så markant, har alligevel overrasket os en smule, fortæller Natasha Selberg.
Stor påvirkning
Forskning peger på, at netop digital markedsføring af usunde fødevarer påvirker unges kostvaner ved at ændre deres forbrugsmønstre. Men før Hjerteforeningens nye undersøgelse var der ingen data på, i hvilket omfang netop danske unge påvirkes.
Det er der nu, og de tal skal tages seriøst, fastslår Natasha Selberg.
- Vores rapport viser, at danske børn og unge i stor stil møder usunde fødevarer på sociale medier. Det må man ikke lukke øjnene for, siger den ernæringsfaglige chefkonsulent, som fortsætter:
- Når vi så samtidig ved, at den digitale markedsføring påvirker børn og unge, så står vi med en potentiel udfordring i forhold til deres sundhed, siger Natasha Selberg.
Behov for at gøre noget
Ifølge Natasha Selberg indikerer resultaterne, at der er brug for at se med friske øjne på den digitale markedsføring rettet mod unge i Danmark.
- Man kan stille sig spørgsmålet, om vi egentlig beskytter børn og unge godt nok. Noget tyder på, at vi ikke gør det i tilstrækkelig grad, og derfor er det værd at overveje, om vi skal se mod andre lande for at lade os inspirere af deres tiltag, siger Natasha Selberg.
I lande som England, Norge, Portugal og Spanien har man allerede indført lovgivning, der skærper reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge.
- Skal vi kunne rykke på området, er det afgørende, at vi holder alle løsningsmuligheder åbne. Derfor opfordrer vi til, at der bliver lavet en kortlægning af det digitale markedsføringsområde, så det bliver muligt at se på, hvor man politisk kan sætte ind, fastslår Natasha Selberg. "
Fakta:
Digital markedsføring: Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer digital markedsføring som en salgsfremmende aktivitet leveret gennem et digitalt medie, hvor man derigennem har mulighed for at maksimere effekten til modtageren gennem kreative og/eller analytiske metoder.
Usunde fødevarer: Usunde fødevarer er defineret som HFSS-produkter, som er en forkortelse for fødevarer med et højt (H) indhold af fedt (F), salt (S) og sukker (S). HFSS-produkter er en samlet term for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med et højt indhold af fedt, mættet fedt, transfedt, sukker og/eller salt. En betegnelse, WHO også bruger, og det er produkter som sodavand, drikkevarer med tilsat sukker, kage, slik, meget sukkerholdige morgenmadsprodukter, is, pizza, chips og noget fastfood og en række færdigretter mv.
Rapporten: Find rapporten lige her.
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenPresserådgiver
Tlf:29819207jmouritsen@hjerteforeningen.dkBilleder
Vedhæftede filer
Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Pris til hjertelæge, som brænder for det gode liv med hjertesygdom4.5.2024 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Cardiologisk Selskab uddelte på sit årsmøde fredag en forskningspris på 25.000 kr. til hjertelæge Ann-Dorthe Zwisler. Prisen er sponsoreret af Hjerteforeningen.
Mere end hver tredje ung bruger stadig tobak eller nikotin17.4.2024 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods skrappere regler for tobak og nikotin falder andelen af unge rygere kun meget lidt, og reglerne bliver ikke overholdt. Det viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed
Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok3.4.2024 10:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at mere end hver femte dansker er fysisk aktive i mindre end en halv time om ugen. Derfor sætter Hjerteforeningen og TrygFonden nu fokus på mere hverdagsmotion og gåture.
Kender du Årets Hjerteredder 2024?19.2.2024 13:14:54 CET | Pressemeddelelse
Hvert år kårer Hjerteforeningen Årets Hjerteredder, som går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og korrekt og ydet genoplivning, da den reddede person fik hjertestop. Nu er det muligt at indstille personer til prisen.
Tidligere fodboldprofil er ny ambassadør for Hjerteforeningen8.2.2024 07:21:00 CET | Pressemeddelelse
På grund af hjertesygdom har dansk fodboldprofil måttet indstille sin karriere. Nu vil hun bruge sin stemme som ambassadør for Hjerteforeningen og gøre en forskel for både patienter og pårørende
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum