DIF lancerer livestreaming-anbefalinger
8.6.2023 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Efter et grundigt forløb, hvor en lang række parter er blevet konsulteret, lancerer DIF nu sine anbefalinger på livestreamingområdet.
Konklusionen i DIF’s anbefalinger er, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år.
Men DIF anerkender også, at dets forbund og foreninger er eksperter i deres egen idræt, og at idrætter har forskellige kendetegn. Der kan der være forbund og foreninger, som vælger at livestreame fra ungdomsidræt, og derfor indeholder anbefalingerne også en række spørgsmål og gode råd til disse forbund og foreninger.
”Foreningsidrætten skal være et trygt rum for børn og unge, hvor de har plads til at fejle. Livestreaming kan potentielt skabe udfordringer for dette trygge rum. Teknologien er relativ ny, og der er ikke mange undersøgelser af effekterne af livestreaming. Blandt andet derfor anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip, at man ikke livestreamer idræt for børn og unge under 18 år,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF med ansvar for blandt andet børne- og ungeområdet.
Lang konsultationsrække
For at få de bedste forudsætninger for at lave anbefalingerne har DIF i forløbet konsulteret en lang række parter, som har forskellige tilgang til livestreaming. Der har været afholdt møder med et tocifret antal af DIF’s specialforbund, og desuden er aktører som Team Danmark og en lang række børne- og ungeorganisationer blevet hørt. DIF har desuden fået input fra Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune og streamingvirksomheden Sportway.
”Vi anerkender, at dette område er kompliceret. Der er mange forskellige holdninger til og erfaringer med livestreaming. Derfor var det vigtigt for os at lave et grundigt forløb, hvor vi hørte alle interessenter, inden vi lavede vores anbefalinger. Det har også gjort os i stand til at komme med nogle nuancerede råd til de forbund og klubber, som af forskellige årsager alligevel vælger at streame,” siger Frans Hammer.
Disse råd går blandt andet på:
- At man bør begrænse adgangen til livestreamingen via et login
- At man kun bør livestreame selve idrætsaktiviteten og ikke opvarmning og nedvarmning
- At der bør være en livestreaming-ansvarlig til stede, der med kort varsel kan afbryde sendingen
- At der bør være tydelig markering af, hvor der streames
- At der bør laves streamingfri zoner
Læs samtlige DIF’s anbefalinger om livestreaming af børne- og ungdomskampe, -opvisninger, -træningspas og -konkurrencer ved at downloade det vedhæftede pdf-dokument
Nøgleord
Kontakter
Frans HammerNæstformand
Tlf:20848552fhh@dif.dkLars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkVedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF Skole OL-finalen er skudt i gang med 7.808 børn fra hele landet9.6.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den olympiske ild er tændt, fanerne er båret ind, og Sundby Idrætspark summer af liv. Med elever fra Thisted til Tønder er DIF Skole OL-finalen 2026 nu officielt åbnet.
Presseinvitation: Unge fra Sportucation forvandler Holbæks gokartbane til klasseværelse8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 10. juni rykker undervisningen ud på gokartbanen i Holbæk. En gruppe unge fra Sportucation på FGU Nordvestsjælland har selv arrangeret, forberedt og afvikler en hel undervisningsdag for lokale ottendeklasser – og pressen er inviteret. Bag Sportucation står Danmarks Idrætsforbund og Bikubenfonden.
DIF: Idrætten har en markant plads i den nye regeringsperiode3.6.2026 13:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Formand for DIF, Hans Natorp, kan ikke mindes et regeringsgrundlag med så stort fokus på idræt, foreningsliv og de oplevelser idrætten giver os alle. DIF hilser den nye regerings ambitioner velkommen og ser frem til samarbejdet om at styrke de vigtige fællesskaber i idrætten.
Første af sin slags i Danmark: Friluftspavilloner skal få flere børn og unge ud i naturen2.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge skal ud i naturen. Det er formålet med de nye outdoorfaciliteter, der bliver opført i tæt beboede områder fem steder i landet. De unge er selv med til at designe faciliteterne, og den første er netop indviet i Høje-Taastrup Kommune af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden.
Nykøbing Falster Håndboldklub og Nykøbing FC skal sammen hjælpe unge på vej mod job og uddannelse2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge har svært ved at finde vej til job og uddannelse. Nu bliver Nykøbing Falster Håndboldklub, Nykøbing FC og Guldborgsund Kommune en del af Startblokken, der er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Sammen skal parterne hjælpe lokale unge til bedre trivsel og med at finde deres egne veje til job eller uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
