Flot fotobog går helt tæt på fiskene
Pressefotograf og lystfisker Søren Skarby zoomer helt ind på 27 af de fiskearter, der lever i de danske farvande. Resultatet er er blevet en fotobog i stort format, hvor fiskenes flotte farvespil, finner og særlige kendetegn kan studeres helt tæt på.

Den flade rødspætte, den skæggede torsk og den slangelignede ål er blandt de fiskearter, som de fleste formentlig ved, hvordan ser ud. Mens det nok kniber mere med at beskrive en stribet fløjfisk, smerling eller snippe for mange. Det gør Søren Skarby noget ved i sin fotobog, der har de flotte billeder som hovedattraktion, men samtidig beskriver de enkelte fisks kendetegn, levesteder og status. Flere og flere af fiskearterne i de indre danske farvande er i tilbagegang på grund af overfiskning, iltsvind eller invasive arter, og det er nødvendigt med tiltag, der værner om fiskenes livsbetingelser, så biodiversiteten i havet sikres.
Med sine billeder og ved at fortælle om de danske fiskearter vil Søren Skarby øge kendskabet til den mangfoldighed af dyreliv, der ofte lever helt ubemærket under vandoverfladen. Håbet er, at større viden om fiskene vil få flere til at passe på havmiljøet og hjælpe med at skabe gode leveforhold for fiskene.
FISK – scaled up byder både på et indblik i en specialfotografs værksted. For at lave ekstremt højtopløste billeder må Skarby sammenstykke mange billeder af den enkelte fiskeart. Med sin særlige teknik giver Søren Skarby et helt specielt indblik af de udvalgte danske fiskearter, når han med sit kamera går helt tæt på skæl, finner og tænder.
Søren Skarby er uddannet pressefotograf og har siden 1990 haft sin egen freelancevirksomhed med base i Svendborg. Ideen til de mange fiskebilleder udspringer af hans passion for lystfiskeri og ideen om at skabe en fotoudstilling sammen med Naturama / Fjord og Bælt. Udstillingen bestod af meget store billeder på to gang tre meter, og de er mange af de billeder, der nu findes i bogform. Bogen er lavet med åben ryg, så fotografierne, der løber over et helt opslag, virkelig kommer til sin ret og ligger helt fladt.
Fakta om bogen:
FISK – scaled-up
Forfatter og fotograf: Søren Skarby
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740673579
Sidetal: 192
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. juni 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
Strikkelegenden Vivian Høxbro er klar med Dominostrik fra A til Z20.10.2025 09:19:00 CEST | Pressemeddelelse
For 25 år siden udgav Vivian Høxbro sin første bog om dominostrik og var dermed med til at gøre den særlige strikketeknik udbredt. Her 25 år efter – og endda på sin 80-års fødselsdag – udgiver hun bogen Dominostrik fra A til Z, der indeholder 25 forskellige firkanter, der kan strikkes sammen i uanede variationer.
Ninja CREAMi-kogebogen20.10.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Friehling har leget med den nye maskine, der vinder indpas i flere og flere køkkener. Ninja CREAMi har ikke skuffet den erfarne kogebogsforfatter, der har lavet is i mange år, men kun sjældent, da det indtil nu har været en krævende proces, der hæmmede kreativiteten.
Nyoversættelse af William Faulkners hovedværk17.10.2025 12:08:41 CEST | Pressemeddelelse
William Faulkners roman As I lay dying fra 1930 udkommer nu i nyoversættelse af Juliane Wammen med titlen Da jeg lå for døden. Dermed er et litteraturhistorisk hovedværk fra de amerikanske sydstater atter tilgængelig for et dansk publikum.
Stygge Krumpen var ikke Guds bedste barn17.10.2025 11:59:41 CEST | Pressemeddelelse
Årene frem mod reformationen i 1536 er blandt de mest dramatiske i dansk historie. Inden for en kort årrække var der en intens kamp om den politiske magt, borgerkrigen Grevens Fejde og den katolske kirkes fald i Danmark. Børglumbispen Stygge Krumpen var en af de toneangivende og magtfulde katolikker i den sidste katolske storhedstid i Danmark, og nu fortælles hans historie i en biografi af Hans Gregersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

