Københavns Kommune tilslutter sig rettighedserklæring for hjemløse
Københavns Kommune har et mål om, at borgere ikke længere skal opleve ufrivillig hjemløshed. Derfor har et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation valgt at stemme ’ja’ til at tilslutte sig erklæringen Homeless Bill of Rights.
Tilslutningen til erklæringen skal styrke den igangværende prioritering af hjemløseområdet og sende et signal om, at København fortsat tager udfordringen med at nedbringe ufrivillig hjemløshed seriøst. Derfor vækker vedtagelsen også stor glæde hos socialborgmester Karina Vestergård Madsen.
”Det er et vigtig skridt for byens hjemløse, at vi har besluttet at tilslutte os Homeless Bill of Rights. Erklæringen kommer til at supplere det arbejde, som vi startede med vores Plan for bekæmpelse af hjemløshed rigtig godt, og den kan blive en vigtig løftestang til nå vores mål om at bekæmpe ufrivillig hjemløshed i København. Vi skal hele tiden blive bedre til at give vores hjemløse borgere så gode rammer som muligt. Og her kan erfaringer fra andre storbyer være en del af opskriften på succes,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).
Også overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er glad for det signal, som tilslutningen til erklæringen er med til at sende.
“Det er langt fra alle københavnere, der lever det fede, privilegerede storbyliv. Alt for mange hænger i med det yderste af neglene og lever ufrivilligt på gaden. Dem skal vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe. Derfor tilslutter vi os Homeless Bill of Rights, som synliggør hjemløses rettigheder. Både overfor dem selv og for omverdenen. Det er samtidig et vigtigt signal om, at vi tager vores mål om at afskaffe ufrivillig hjemløshed meget seriøst,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Fælles europæisk front og vidensdeling
Ved at tilslutte sig Homeless Bill of Rights indskriver Københavns Kommune sig i et fællesskab med en række andre europæiske storbyer, der ligeledes har skrevet under på erklæringen. Dermed skaber Homeless Bill of Rights også nye mulighed for, at storbyerne kan samarbejde og dele viden på hjemløseområdet.
”Jeg er stolt og glad over, at København nu kan tilslutte sig Homeless Bill of Rights. Vi skal i København have et socialt inkluderende byrum, hvor der er de bedst mulige forhold for de mest udsatte borgere i vores by, og dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at skabe et bedre byrum for alle”, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø).
Det er den europæiske paraplyorganisation Feantsa, som står bag Homeless Bill of Rights, som består af 11 grundlæggende menneskerettigheder, der er relevante for hjemløse.
Fakta:
- Medlemsforslaget om at tilslutte sig Homeless Bill of Rights blev stillet af Ø, S, SF, R, V og DF.
- Madrid, Barcelona og Gdansk er blandt de andre europæiske storbyer, der har tilsluttet sig erklæringen.
Kontakter
Malene KristensenPressechefSocialforvaltningen
Tlf:29469419w78h@kk.dkInformation om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
13,7 millioner til frivilligt socialt arbejde25.10.2024 14:12:18 CEST | Pressemeddelelse
Samtalegrupper, væresteder og varme måltider til gadens folk. Københavns frivillige kræfter er et uundværligt supplement til kommunens sociale indsatser, og igen i år støtter Københavns Kommune op om det gode arbejde.
Spritnyt autismehus slår dørene op i København3.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere københavnere får stillet en autismediagnose, og samtidig stiger behovet for støtte og hjælp. Det kræver en mere helhedsorienteret indsats, og derfor investerer Københavns Kommune nu i et nyt autismehus, der samler tilbud om støtte til københavnere med autisme og deres familier. Autismehuset forventes at åbne i 2025.
Hjælp til socialt udsatte LGBT+ personer i København bliver styrket15.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialt udsatte LGBT+ personer er blevet mere synlige og hyppige brugere af forskellige sociale tilbud i København. De næste to år skal organisationen WeShelter derfor styrke viden om målgruppen hos medarbejdere på voksenområdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, så de kan yde en endnu bedre støtte og hjælp til socialt udsatte LGBT+ personer.
Ny opgørelse viser store lokale forskelle på børnefattigdom i København26.6.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af Københavns fattige børn bor i enten Brønshøj-Husum, Bispebjerg eller på Nørrebro. Det viser en ny opgørelse af børnefattigdom i Københavns Kommune, der som noget nyt sætter fokus på, hvor i byen fattigdommen er størst, og hvor længe familierne har været fattige.
Nu får børn og unge lettere adgang til hjælp fra Københavns Kommune19.4.2024 09:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere for børn og unge under 18 år at finde vej til hjælp i Københavns Kommune, når de har behov for vejledning og støtte. Københavns Kommune har derfor lanceret en ny digital indgang, der er særligt målrettet børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum