DI Trekantområdet

Fast arbejde og lærlingepris oveni til Ida fra Energinet

Del
Vinderen af årets Lærlingepris bliver af sin chef betegnet som en struktureret og dedikeret medarbejder, som altid strækker sig den ekstra meter, når det kræves. Det er blot en af begrundelserne for, at Ida Lee Dammand fra Energinet Systemansvar A/S i Fredericia har fået overrakt DI Trekantområdets Lærlingepris for 2023.
Ida Lee Dammand fra Energinet Systemansvar A/S vinder Årets Lærlingepris fra DI Trekantområdet.
Ida Lee Dammand fra Energinet Systemansvar A/S vinder Årets Lærlingepris fra DI Trekantområdet.

- Jeg har haft fornøjelsen af at være leder for Ida siden 1. november 2022. Ida har siden sin ansættelse i sommeren 2021 og indtil nu udviklet sig både personligt og fagligt. Fra at være en lidt forsigtig medarbejder oplever vi nu en struktureret og dedikeret medarbejder, som løbende kommer med gode ideer og synspunkter, siger Mie Wraa-Hansen, leder af ledelsessekretariatet i Energinet Systemansvar A/S

- Ida strækker sig den ekstra meter, når det kræves og kaster sig helhjertet ind i de opgaver, der kommer hendes vej. Ida er i stand til at navigere i en blandet opgaveportefølje med samarbejdsflader til forskellige ledelseslag, og hun excellerer i det. Hun har gå-på-mod og er opmærksom på, hvordan hendes ressourcer anvendes bedst. Man er tryg, når man har afleveret en opgave hos hende, for den bliver løst tilfredsstillende – og mere til.

Energinet har da også valgt at fastansætte Ida Lee Dammand, når hun bliver færdig med sin uddannelse til sommer.

DI Trekantområdets Lærlingepris blev overrakt til Ida Lee Dammand på Årets Erhvervstræf. DI Trekantområdets nye formand, Pia Jakobsgaard-Iversen, siger som begrundelse for uddelingen af prisen som Årets Lærling i Trekantområdet:

- I DI Trekantområdet vil vi gerne give et skulderklap til en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet. Derfor er det også en stor fornøjelsen af kunne overrække Lærlingeprisen til Ida, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Det er DI’s medlemsvirksomheder, der indstiller kandidater til prisen. Derefter vælger bestyrelsen for DI Trekantområdet hvilken lærling eller elev, der skal modtage prisen.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt: Formand for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, 51 61 56 05 eller chefkonsulent i DI Morten Karlsbjerg, tlf.: 2917 9440

Billeder

Ida Lee Dammand fra Energinet Systemansvar A/S vinder Årets Lærlingepris fra DI Trekantområdet.
Ida Lee Dammand fra Energinet Systemansvar A/S vinder Årets Lærlingepris fra DI Trekantområdet.
Download

Information om DI Trekantområdet

DI Trekantområdet
DI Trekantområdet



For yderligere information om DI Trekantområdet:

Chefkonsulent Morten Karlsbjerg
Mail: moka@di.dk
Tlf. 3377 3423
Mobil: 2917 9440

Sekretær Marianne Brock Elro
Mail: mabe@di.dk
Tlf. 3377 3498

Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye