Flere unge er uden job og uddannelse i store dele af Jylland og Fyn – se tallet for din kommune
9.6.2023 07:33:14 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Andelen af unge uden job og uddannelse er stigende i størstedelen af kommunerne i Jylland og på Fyn, mens andelen i samtlige kommuner i hovedstadsområdet er faldet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I alt er 43.000 unge uden job og uddannelse.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
I Jylland og på Fyn er andelen af unge mellem 15-24 år uden job og uddannelse steget i 30 kommuner siden 2016. Omvendt har samtlige 29 hovedstadskommuner oplevet et fald.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre.
På landsplan har 43.000 unge ikke en uddannelse og er heller ikke i job eller i gang med en uddannelse.
Det svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige, hvilket er en lidt mindre andel end i 2016, hvor tallet var 7,0 procent. Det er dog stadig langt fra den politiske målsætning om højest 3,5 procent i 2030.
”Udviklingen går i den forkerte retning i alt for mange kommuner. Det er bekymrende, at vi ser de her store geografiske forskelle,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”På landsplan er gruppen af unge uden job og uddannelse blevet en smule mindre over en årrække, men det er blevet tydeligt de seneste år, at gode konjunkturer ikke er nok i sig selv for at nedbringe andelen af unge uden job og uddannelse. Politikerne er stadig langt fra at nå deres egen 2030-målsætning, og i mange kommuner er en stigende andel af de unge uden job og uddannelse,” siger Emilie Agner Damm.
De største stigninger i andelen af unge uden job og uddannelse er sket i kommunerne Assens med 2,4 procentpoint, Langeland med 2,0 procentpoint og Norddjurs med 1,9 procentpoint, mens også flere nordjyske kommuner har en højere andel unge uden job og uddannelse i 2022 sammenlignet med 2016.
Bedst har udviklingen været i Ballerup og Billund Kommune, der har oplevet et fald på 3,4 procentpoint. Derefter kommer Ishøj Kommune med 2,6 procentpoint og Gladsaxe Kommune med 2,0 procentpoint.
"Kommunerne har vidt forskellige rammevilkår, og det afspejler de geografiske forskelle, som vi ser. Der er stor forskel på borgernes sociale baggrund, mens erhvervslivet og uddannelsesmulighederne i den enkelte kommune også er meget forskellige. Det kan alt sammen have betydning for antallet af unge uden job og uddannelse,” siger Emilie Agner Damm.
Lolland Kommune har den højeste andel af unge uden job og uddannelse
I Lolland Kommune har 12,7 procent af de unge ikke en uddannelse og er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er det højeste niveau på landsplan. Dragør Kommune har det laveste niveau med en andel på 3,3 procent af de unge.
”Kommuner, der har en høj koncentration af unge uden job og uddannelse, ligger oftest uden for de større byer og har generelt flere borgere på offentlig forsørgelse. Samlet set betyder det, at man som ung kan være bagud på point alene ud fra, hvor man er født eller vokset op,” siger Emilie Agner Damm.
I maj udkom Reformkommissionen med en rapport, der anbefaler at regeringen og Folketinget at gøre den forberedende grunduddannelse, FGU, til en ret unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.
”Vi ved, at der er stor forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune henviser unge fra målgruppen til den forberedende grunduddannelse, FGU. Det er et problem, fordi FGU’en hjælper mange unge godt videre til job eller uddannelse. Derfor giver det god mening at gøre FGU’en til en rettighed,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- Andelen af 15-24-årige, der er ufaglærte, og hverken i job eller uddannelse er faldet fra 7,0 procent i 2016 til 6,4 procent i 2022. Men det dækker over vidt forskellige udviklinger på tværs af kommunerne, og på landsplan har niveauet været uændret de seneste år.
- I Jylland og på Fyn er andelen af unge uden uddannelse og job steget i 30 kommuner og faldet i 22 kommuner.
- I hovedstadsområdet er andelen af unge uden uddannelse og job faldet i samtlige 29 kommuner. I størstedelen af disse kommuner er andelen faldet med mere end 1,0 procentpoint i perioden.
- De største stigninger findes i Assens, Langeland, Norddjurs og Ikast-Brande, hvor andelen er steget med mere end 1,8 procentpoint.
- De største fald findes i kommunerne Billund, Samsø og Ballerup, hvor andelen er faldet med mere end 3,3 procentpoint.
Se udviklingen for unge uden job og uddannelse i din kommune.
Tabellen viser antallet og andelen af 15-24-årige uden job og uddannelse i 2022 fordelt på kommuner samt udviklingen i andelen fra september 2016 til september 2022.
|
Kommune |
Antallet af unge uden job eller uddannelse i 2022 |
Andelen af unge uden job eller uddannelse i 2022 |
Udviklingen i andelen af unge uden job eller uddannelse fra 2016 til 2022 |
|
Albertslund |
3960 |
7,8 procent |
-1,5 procentpoint |
|
Allerød |
490 |
4,6 procent |
-1,0 procentpoint |
|
Assens |
360 |
9,9 procent |
2,4 procentpoint |
|
Ballerup |
320 |
6,7 procent |
-3,4 procentpoint |
|
Billund |
40 |
6,4 procent |
-3,4 procentpoint |
|
Bornholm |
290 |
8,2 procent |
-0,8 procentpoint |
|
Brøndby |
440 |
7,9 procent |
-1,9 procentpoint |
|
Brønderslev |
170 |
7,6 procent |
1,0 procentpoint |
|
Dragør |
240 |
3,3 procent |
-2,4 procentpoint |
|
Egedal |
270 |
5,2 procent |
-0,3 procentpoint |
|
Esbjerg |
390 |
7,1 procent |
-0,3 procentpoint |
|
Fanø |
400 |
8,0 procent |
-1,1 procentpoint |
|
Favrskov |
270 |
6,6 procent |
0,5 procentpoint |
|
Faxe |
290 |
8,0 procent |
-0,1 procentpoint |
|
Fredensborg |
230 |
5,8 procent |
-1,9 procentpoint |
|
Fredericia |
340 |
8,0 procent |
0,9 procentpoint |
|
Frederiksberg |
80 |
3,9 procent |
-1,4 procentpoint |
|
Frederikshavn |
230 |
7,8 procent |
0,6 procentpoint |
|
Frederikssund |
120 |
7,3 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Furesø |
230 |
5,8 procent |
-0,7 procentpoint |
|
Faaborg-Midtfyn |
450 |
7,3 procent |
0,1 procentpoint |
|
Gentofte |
400 |
3,7 procent |
-1,4 procentpoint |
|
Gladsaxe |
100 |
5,5 procent |
-2 procentpoint |
|
Glostrup |
240 |
6,9 procent |
-1,2 procentpoint |
|
Greve |
240 |
6,4 procent |
-0,7 procentpoint |
|
Gribskov |
340 |
7,6 procent |
-1,2 procentpoint |
|
Guldborgsund |
330 |
9,4 procent |
-0,2 procentpoint |
|
Haderslev |
500 |
8,1 procent |
0,6 procentpoint |
|
Halsnæs |
250 |
8,8 procent |
-1,7 procentpoint |
|
Hedensted |
580 |
8,8 procent |
0,4 procentpoint |
|
Helsingør |
140 |
7 procent |
-2,2 procentpoint |
|
Herlev |
290 |
7,4 procent |
-1,5 procentpoint |
|
Herning |
290 |
6,7 procent |
0,9 procentpoint |
|
Hillerød |
620 |
6,2 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Hjørring |
290 |
8,4 procent |
1,7 procentpoint |
|
Holbæk |
440 |
7,9 procent |
-0,5 procentpoint |
|
Holstebro |
260 |
5,7 procent |
-0,4 procentpoint |
|
Horsens |
800 |
7,9 procent |
-0,3 procentpoint |
|
Hvidovre |
160 |
6,7 procent |
-1,7 procentpoint |
|
Høje-Taastrup |
230 |
6,9 procent |
-1,8 procentpoint |
|
Hørsholm |
170 |
4,3 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Ikast-Brande |
430 |
8,2 procent |
1,8 procentpoint |
|
Ishøj |
720 |
8,4 procent |
-2,6 procentpoint |
|
Jammerbugt |
530 |
10,2 procent |
1,1 procentpoint |
|
Kalundborg |
470 |
9,1 procent |
-1,1 procentpoint |
|
Kerteminde |
260 |
7,0 procent |
-0,5 procentpoint |
|
Kolding |
280 |
6,8 procent |
0,0 procentpoint |
|
København |
390 |
4,7 procent |
-1,6 procentpoint |
|
Køge |
350 |
7,4 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Langeland |
150 |
11,9 procent |
2,0 procentpoint |
|
Lejre |
260 |
6,1 procent |
-1,1 procentpoint |
|
Lemvig |
1480 |
7,3 procent |
0,7 procentpoint |
|
Lolland |
520 |
12,6 procent |
0,6 procentpoint |
|
Lyngby-Taarbæk |
230 |
4,0 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Læsø |
100 |
10 procent |
1,7 procentpoint |
|
Mariagerfjord |
20 |
8,1 procent |
1,5 procentpoint |
|
Middelfart |
460 |
7,2 procent |
0,9 procentpoint |
|
Morsø |
170 |
9,4 procent |
0,5 procentpoint |
|
Norddjurs |
580 |
9,2 procent |
1,8 procentpoint |
|
Nordfyns |
240 |
8,4 procent |
-0,1 procentpoint |
|
Nyborg |
910 |
7,9 procent |
0,6 procentpoint |
|
Næstved |
20 |
7,8 procent |
0,2 procentpoint |
|
Odder |
320 |
7,3 procent |
0,9 procentpoint |
|
Odense |
330 |
4,7 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Odsherred |
420 |
10,4 procent |
-2,3 procentpoint |
|
Randers |
450 |
7,6 procent |
-0,9 procentpoint |
|
Rebild |
800 |
6,4 procent |
0,0 procentpoint |
|
Ringkøbing-Skjern |
730 |
5,9 procent |
0,1 procentpoint |
|
Ringsted |
940 |
6,8 procent |
-1,7 procentpoint |
|
Roskilde |
690 |
5,3 procent |
-1,3 procentpoint |
|
Rudersdal |
400 |
4,0 procent |
-1,1 procentpoint |
|
Rødovre |
140 |
6,7 procent |
-1,6 procentpoint |
|
Samsø |
140 |
10 procent |
-3,6 procentpoint |
|
Silkeborg |
320 |
6,1 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Skanderborg |
330 |
5,2 procent |
-0,8 procentpoint |
|
Skive |
330 |
7,4 procent |
-0,3 procentpoint |
|
Slagelse |
170 |
8,8 procent |
0,1 procentpoint |
|
Solrød |
840 |
5,7 procent |
-0,2 procentpoint |
|
Sorø |
650 |
7,6 procent |
-2,4 procentpoint |
|
Stevns |
20 |
7,8 procent |
-1,8 procentpoint |
|
Struer |
340 |
6,6 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Svendborg |
2750 |
8,2 procent |
0,3 procentpoint |
|
Syddjurs |
350 |
8,2 procent |
0,9 procentpoint |
|
Sønderborg |
360 |
7,8 procent |
0,5 procentpoint |
|
Thisted |
430 |
8,2 procent |
-0,6 procentpoint |
|
Tønder |
190 |
7,1 procent |
0,1 procentpoint |
|
Tårnby |
350 |
7,9 procent |
-1,2 procentpoint |
|
Vallensbæk |
370 |
4,8 procent |
-1,6 procentpoint |
|
Varde |
730 |
6,6 procent |
-0,7 procentpoint |
|
Vejen |
270 |
7,6 procent |
-0,3 procentpoint |
|
Vejle |
410 |
7,0 procent |
0,4 procentpoint |
|
Vesthimmerlands |
330 |
9,3 procent |
1,2 procentpoint |
|
Viborg |
10 |
6,8 procent |
-0,3 procentpoint |
|
Vordingborg |
180 |
11 procent |
1,1 procentpoint |
|
Ærø |
330 |
4,7 procent |
-1,0 procentpoint |
|
Aabenraa |
370 |
7 procent |
-0,2 procentpoint |
|
Aalborg |
1580 |
4,7 procent |
-0,4 procentpoint |
|
Aarhus |
550 |
4,5 procent |
-0,5 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper Kirkbak
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum