Verizon Business

Rapport om IT-kriminalitet: Hyppigheden og omkostningerne ved social engineering-angreb skyder i vejret

Del

Uddrag fra Verizon 2023 Data Breach Investigations Report: 

  • Omkostningerne pr. ransomware-angreb er fordoblet i løbet af de seneste to år, og de udgør nu hver fjerde brud på IT-sikkerheden.
  • Angreb vha. pretexting (Business Email Compromise) er mere end fordoblet i det forløbne år.
  • Det menneskelige element er involveret i 3 ud af 4 angreb.
  • Analyse af Log4j-sikkerhedshændelsen viser omfanget af den og effektiviteten ved en koordineret reaktion.

Dyk ned i den omfattende rapport (vedhæftet) og find mange flere resultater i analysen af IT-kriminaliteten - herunder bl.a., hvordan den rammer forskellige brancher.

Verizon Business offentliggør resultaterne fra sin årlige kortlægning af IT-sikkerheden – Data Breach Investigations Report (2023 DBIR) – som udkommer for 16. gang og i år er baseret på analyse af 16.312 konkrete sikkerhedshændelser og 5.199 brud på IT-sikkerheden. Blandt de opsigtsvækkende resultater er den voldsomme stigning i de omkostninger, der er forbundet med ransomware – den type angreb med ondsindet software (malware), som kan kryptere en organisations eller virksomheds data og derefter afpresse store summer mod at genoprette adgangen til disse data.

Medianprisen pr. ransomware-angreb er fordoblet i løbet af de seneste to år, hvor 95 procent af tilfældene førte til økonomiske tab på mellem 1 million og 2,25 millioner US-dollars. Stigningen i omkostninger falder sammen med en dramatisk stigning i frekvensen. Sidste år var antallet af ransomware-angreb større end de foregående fem år tilsammen. Ransomware-angreb udgør nu næsten en fjerdedel af alle brud på IT-sikkerheden (24 procent) og er stadig en af de mest anvendte angrebsmetoder.

Det menneskelige element indgår stadig i et overvældende flertal af brud på IT-sikkerheden – i 74 procent af alle tilfælde, selvom virksomheder gør en indsats for at beskytte deres kritiske infrastruktur og øge træningen i cyber-sikkerhedsprocedurer. En af de mest almindelige måder at udnytte den menneskelige natur på er social engineering, som refererer til at manipulere en organisations følsomme oplysninger gennem taktikker som phishing, hvor en hacker overbeviser brugeren til at klikke på et ondsindet link eller vedhæftet fil.

"Den øverste ledelse repræsenterer en voksende sikkerhedstrussel for mange organisationer," siger Chris Novak, Managing Director of Cybersecurity Consulting hos Verizon Business. "Selv om de har adgang til en virksomheds mest følsomme oplysninger, er de ofte blandt de mindst beskyttede, da mange virksomheder undtager dem fra sikkerhedsprocedurerne. Med væksten af stadigt mere avancerede tilfælde af social engineering bør virksomhederne styrke beskyttelsen af deres senior-ledelse nu for at undgå dyre angreb på deres systemer."

Ligesom ransomware er social engineering en lukrativ taktik for de cyber-kriminelle. Det skyldes ikke mindst en øget anvendelse af Business Email Compromise (BEC), hvor de kriminelle udgiver sig for at være virksomhedskolleger. Median-beløbet, der bliver stjålet som følge af BEC'er, er i løbet af de sidste par år steget til 50.000 US-dollars, baseret på data fra Internet Crime Complaint Center (IC3) – og det har givetvis bidraget til fordoblingen af pretexting i det forløbne år. Med væksten af BEC står virksomheder med mange ansatte, der arbejder hjemmefra, over for en voksende udfordring mht. at skabe og håndhæve den bedste sikkerhedspraksis, som tager hensyn til det menneskelige element.

"Globalt fortsætter de cyber-kriminelle deres ubarmhjertige bestræbelser på at erhverve følsomme forbruger- og virksomhedsdata. Indtægterne herfra udgør et svimlende beløb, hvad både virksomhedernes ledelse og bestyrelser er helt opmærksomme på," sagde Craig Robinson, Research Vice President hos IDC. "Verizons Data Breach Investigations Report giver dyb indsigt i de emner, der er afgørende for cyber-sikkerhedsindustrien, og den er blevet en kilde til af finde fakta for erhvervslivet."

Ud over stigningen i social engineering fremhæver 2023 DBIR også følgende:

  • Selv om spionage får betydelig mediebevågenhed, ikke mindst på grund af den aktuelle geopolitiske situation, er kun 3 procent af de cyber-kriminelle motiveret af spionage. De øvrige 97 procent var motiveret af økonomisk gevinst.
  • 32 % af den årlige Log4j-sårbarhedsscanning fandt sted i de første 30 dage efter dens udgivelse, hvilket viser, hvor hurtige de cyber-kriminelle er, når de går fra et proof of concept til udnyttelse i stor skala.
  • Eksterne aktører udnyttede en række forskellige teknikker til at få adgang til en organisation, såsom at bruge stjålne legitimationsoplysninger (49 procent), phishing (12 procent) og udnyttelse af sårbarheder (5 procent).

En af måderne, hvorpå virksomheder kan hjælpe med at beskytte deres kritiske infrastruktur, er at vedtage og overholde brancheførende procedurer og praksis’er. Verizon blev for nylig deltager i Mutually Agreed Norms for Routing Security-projektet (MANRS): et globalt initiativ, der skal reducere de mest almindelige routingsårbarheder, som kan udnyttes af angribere. Deltagelsen i MANRS demonstrerer Verizons forpligtelse til at implementere industriens bedste sikkerhedsopdateringer og best praksis’er, som kan hjælpe med at afværge sikkerhedstrusler.

Vedhæftet: Den fulde rapport, et summary samt en infografik over centrale resultater.

Der er mulighed for at aftale interview med Verizon-ekspert, som kan kommentere og perspektivere på rapportens resultater.

Læs den originale pressemeddelelse her: https://www.verizon.com/about/news/2023-data-breach-investigations-report

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Verizon Business

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Verizon Business

BlueJeans by Verizon leverer Online Media Center til Eurovision Song Contest 20234.5.2023 08:33:43 CEST | Pressemeddelelse

Verizon Business meddeler i dag, at videokonferencetjenesten BlueJeans by Verizon skal levere en skræddersyet virtuel platformløsning til BBC, der er vært for Eurovision Song Contest 2023. Løsningen skal fungere som et online mediecenter og vil gøre det muligt for op til 2.000 journalister i næsten 50 lande både onsite og offsite at tilgå Europas største underholdningsbegivenhed.

Undersøgelse peger på stor afstand mellem ledelse og medarbejdere3.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Verizon Business udgiver nu rapporten Time to Change the Way We Work, der peger på en betydelig kløft mellem opfattelsen af ​​de vigtigste forretningsprioriteter i tiden med hybrid-arbejde efter pandemien. Rapporten er baseret på en undersøgelse udført af Omdia med bidrag fra over 1.100 ledere, it-beslutningstagere og medarbejdere i virksomheder. "Ledelsen har alt for ofte en tendens til at se deres virksomhed gennem rosenrøde briller, hvilket kan resultere i en stor afstand mellem virksomhedens forventninger og medarbejdernes oplevelse af de løsninger og discipliner, der er nødvendige for at forblive konkurrencedygtige og skabe udvikling på arbejdspladsen. Jo tættere på hinanden, virksomhedernes ledere og medarbejdere er, jo mere succesfulde vil de være i denne periode med store omvæltninger, siger Massimo Peselli, CRO, Global Enterprise and Public Sector, Verizon Business. Organisatorisk nærsynethed påvirker forretningsdriften Rapporten kortlægger betydelige forskelle mellem, hvordan

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye