Model for københavnsk børnefattigdomsgrænse besluttes i dag

I marts stemte et flertal i Borgerrepræsentationen ja til forslaget om at indføre en børnefattigdomsgrænse i Københavns Kommune. I dag skal Økonomiudvalget beslutte, hvordan grænsen konkret skal udformes.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen er overordnet set tilfreds med modellen, som tager afsæt i Rockwoolfondens minimumsbudgetter, men samtidig tager højde for huslejeniveauet i København.  

Socialborgmesteren stiller dog et ændringsforslag om, at opgørelsen skal have sin egen, selvstændige rapport og dermed ikke blot indgå i den årlige Status på København.

”Børnefattigdom er den sociale begivenhed, som har den største negative effekt på et barns opvækst og senere voksenliv. Derfor er der brug for, at alle fagforvaltninger og udvalg forholder sig aktivt til den nye børnefattigdomsgrænse. Det sikrer vi bedst ved, at der hvert år udgives en særskilt rapport. Derfor stiller jeg et ændringsforslag, som jeg håber, at de øvrige partier bakker op om,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen.

Det er Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, som i marts blev pålagt at udarbejde en model for en fattigdomsgrænse, som er baseret på budgetmetoden og som inddrager medianindkomstmetoden for at sikre det mest retvisende billede. Den første opgørelse forventes allerede være klar i slutningen af 2023.

”Jeg er meget glad for, at vi allerede i år kan få de første tal. Vi ved, at mange børnefamilier er pressede på økonomien på grund af inflationen. Det må og skal ikke ramme børnene. Børn skal ikke bekymre sig, om der penge nok til mad sidst på måneden,” siger Karina Vestergård Madsen.

I tilblivelsen af medlemsforslaget har socialborgmesteren holdt kaffemøder med organisationer og videnscentre, som kender til området.

Modellen vækker også begejstring hos Red Barnet, Dansk Socialrådgiverforening, LFS og VIVE.

”Vi ser store konsekvenser for børn, der vokser op i fattigdom, og inflationen har gjort behovene endnu mere akutte. I Red Barnet møder vi familier, der har svært ved at købe medicin, få mad på bordet og betale husleje. Og derfor er det godt, at Københavns Kommune vil indføre en fattigdomsgrænse, så politikerne får et bedre grundlag for at følge udviklingen. Dermed kan de også hurtigere og mere direkte sætte ind og hjælpe de mange børn, der lider store afsavn på grund af fattigdom,” siger Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

”Som socialrådgivere ved vi, at det er svært at arbejde langsigtet med udsatte familier og gøre op med de problemer, som holder dem fast i fattigdom, hvis mor eller far ikke ved, om de kan skaffe mad på bordet til deres børn eller betale familiens husleje. En børnefattigdomsgrænse kan sikre politisk fokus og handling, så vi kan løfte familier ud af fattigdom,” siger forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch.

”Politikerne i København har taget et stort skridt med beslutningen om at indføre en grænse for børnefattigdom. Hvis de vil vise, at det ikke bare er en skrivebordsbeslutning, så bakker de op om forslaget om en særskilt redegørelse," siger formand for Landsforeningen for Socialpædagoger Kirsten Gunvor Løth.

”Der ligger gode overvejelser bag denne tilgang til børnefattigdom. Vi ved fra forskningen, at børnefattigdom kan have negative konsekvenser på både kort og lang sigt. Man har valgt at opgøre fattigdom på en måde, der er i tråd med, hvad jeg vil anbefale ud fra den eksisterende viden på området. Jeg ser frem til at følge den videre proces og herunder hvilken betydning det ny fattigdomsmål får for kommunes arbejde med økonomisk trængte børnefamilier i København,” siger seniorforsker ved VIVE Rune Vammen Lesner.

Fakta:

• I 2020 havde Indre By har den højeste disponible indkomst, mens Bispebjerg har det laveste.
• En analyse fra AE-rådet viser, at der er 5,5 procent fattige børn i København. Landsgennemsnittet er 4,7.
• Københavns Kommune havde indtil 2019 en fattigdomsgrænse.
• Rockwoolfondens minimumsbudgetter er baseret på budgetmodellen, hvor der fastsættes et minimumsbudget, der består af forskellige forbrugsområder (fx udgifter til mad, beklædning, transport, kommunikation, bolig m.v.). Dvs. der opstilles et skøn for det minimum af udgifter en husstand af en given sammensætning forventes at have behov for til at opretholde en acceptabel levestandard. Hvis husstanden har en disponibel indkomst, der er lavere end minimumsbudgettet, anses husstanden som økonomisk fattig.
• I Status på København opgøres udviklingen i fattigdom i København efter medianindkomstmetoden. Medianindkomstmetoden definerer økonomisk fattigdom som personer, der lever i en husstand med en disponibel ækvivaleret indkomst under 50 pct. af medianindkomsten for denne familietype.