Skærmtid skal begrænses til planlagte pædagogiske aktiviteter
Passiv brug af digitale skærme bør afskaffes hos dagplejere, i vuggestuer og børnehaver. Men et regulært skærmforbud i dagtilbud kan spænde ben for lærerige pædagogiske projekter, mener formand for pædagogisk sektor i FOA.

”Vi skal tage dybt alvorligt, at vi ser flere børn i mistrivsel. Og selvfølgelig skal vi gøre en indsats for at begrænse børns skærmforbrug. Det er det allerallervigtigste.”
Sådan lyder en første reaktion fra Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, på børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes forslag om, at det fremover skal være slut med digitale skærme for børn på 0-6 år, når de er i dagtilbud.
Men helt at afskærme børn fra ja, skærme, mener sektorformanden alligevel ikke er den rette vej at gå.
”Jeg deler ministerens bekymring for, om det er skadeligt for børnene at sidde foran digitale skærme og at tiden, de bruger foran skærmene, stiger, når vi også ser en stigning i andelen af børn, som mistrives. Men det er vigtigt at sondre mellem, om børnene blot sidder passivt foran en skærm, som næppe er sundt, eller om der er tale om en planlagt pædagogisk aktivitet,” siger Kim Henriksen.
Ifølge ham er der nemlig masser af læring i projekter, som fint kan inddrage det digitale spor og derfor også skærme.
”Børnene kunne begå sig i den virkelige verden, som på mange punkter er digital. Det er også indarbejdet i de pædagogiske uddannelser, og eksempelvis er nogle pædagogiske assistenter uddannet til netop at åbne for den digitale verden lidt op for børnene med planlagte, pædagogiske aktiviteter, som inddrager det digitale spor. Så jeg mener ikke, vi skal afskrive alle skærme under ét. Det, vi skal afskaffe er, hvis skærmene bliver brugt passivisering af børnene, hvor de bare sidder med en skærm, uden at det indgår i et pædagogisk projekt,” siger sektorformanden.
Et totalt skærmforbud vil også vanskeliggøre helt almindelige gøremål og samtaler med børnene for dagplejere og pædagogisk personale i vuggestuer og børnehave.
”De skal da stadig kunne bruge skærmen hurtigt at kunne finde svar på det, de taler med børnene om og kunne google et billede frem af en tissemyre, Eiffeltårnet, en Mumitrold eller kunne finde et bestemt stykke musik frem,” siger Kim Henriksen.
Samtidig er han optaget af, at vi finder flere svar på sammenhængen mellem børn og skærmtid.
”For det er klart, vi skal indrette hverdagen med børnene i dagtilbud, så de får de bedste forudsætninger for at klare sig godt her i livet. Og det skal de pædagogiske uddannelser også tage højde for og indrettes efter,” siger sektorformanden.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum