Frederiksværk Skole nomineret til årets skolebyggeri
Skolen er udvalgt blandt nybyggede skoler i hele landet. Alle kan nu stemme om, hvem der skal vinde prisen.

Smilene var store, da eleverne på Frederiksværk Skole i januar kunne flytte bøger, bolde og borde ind i en helt ny skolebygning i Enghaven. Og nu er der igen noget at smile af.
Frederiksværk Skole er nemlig nomineret til prisen for årets skolebyggeri. Prisen uddeles af videnscentret Nohrcon, som rådgiver om udbud og byggeri.
Alle har kunnet indstille forslag til prisen. Herefter har et eksternt dommerpanel udvalgt fem projekter, som nu sættes til offentlig afstemning. Vinderen af årets skolebyggeri bliver projektet, der har fået flest stemmer, når afstemningen er slut.
Et fantastisk byggeri
Borgmester Steffen Jensen er selv begejstret for byggeriet af Frederiksværk Skole. Han glæder sig derfor over nomineringen, som ifølge ham er helt fortjent.
”Fra ende til anden er Frederiksværk Skole et fantastisk byggeri: Der er plads til leg og læring samtidig med, at skolens kvadratmetre bliver brugt klogt. Ude- og indearealer er tænkt godt sammen, byggematerialerne er klimavenlige, og så er det et hus, som kan bruges af både store og små – også når klokken har ringet ud. Så på sin vis synes jeg allerede, at Halsnæs er en vinder ved, at vi fik bygget den nye skole. Men det kunne da være fantastisk, hvis vi også vandt prisen for årets skolebyggeri, og derfor skal jeg gerne opfordre til, at man giver sin mening til kende ved at stemme på et af de fem nominerede projekter,” siger Steffen Jensen, borgmester i Halsnæs Kommune.
Det er alene op til den åbne afstemning, hvilket af de fem nominerede projekter der bliver kåret som vinder af årets skolebyggeri.
Afstemningen løber til og med 26. juni. Vinderen kåres i midten af august.
Der kan stemmes via dette link: https://da.surveymonkey.com/r/aaretsskolebyggeri2023
Kontakter
Steffen Jensen
Borgmester, Halsnæs Kommune
Mobil: 26 20 07 82
Billeder
Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum