Du er for klog til en erhvervsuddannelse!
Interessen for håndværksfagene har Jeanette Andersen, 23, med hjemmefra, for hendes far er uddannet smed, og i de tidlige teenageår var hun af og til med ham på arbejde.
– Min far skulle dog svejse, når han var på arbejde, så jeg måtte ikke gå rundt sammen med ham. I stedet gik jeg og snakkede med elektrikerne, og de inspirerede mig til at tage en elektrikeruddannelse.
Hun fandt dog hverken opbakning eller forståelse hos studievejlederen i folkeskolen, da hun præsenterede sit uddannelsesvalg – faktisk blev hun direkte frarådet at tage en håndværkeruddannelse. Vedkommende mente, at Jeanette var for klog til bare at blive elektriker, men hun holdt fast, og det har hun aldrig fortrudt. Hun fik sit svendebrev i 2021.
Spændende og undervurderet fag
I dag tager hun gerne ud til folkeskoler for at være rollemodel og fortælle om sit uddannelsesvalg og de fordomme, hun har mødt undervejs.
– Der er intet i vejen med at vælge gymnasiet, men det er da vildt ærgerligt, hvis nogen fravælger en håndværkeruddannelse, fordi det ikke er den ’normale’ vej. Elektrikerfaget er et spændende fag, som kan tage én i alle mulige retninger. Der kommer hele tiden ny teknologi, og elektrikere er jo også en vigtig faktor i den grønne omstilling, siger Jeanette Andersen, der selv har en stor interesse i at finde nye løsninger til at energibespare på lys. Hun skal blandt andet være med til at skifte mere end 3000 lyspunkter med lysstofrør hos DSB i Aarhus i forbindelse med udfasningen af lysstofrør i Danmark, der går i gang i efteråret 2023.
Brænder for at være elektriker
Ud over at være nyudnævnt ungdomsformand i Dansk El-Forbund Østjylland er Jeanette Andersen også medlem af landsudvalget og har store ambitioner om at være med til at gøre en forskel i det faglige arbejde – ikke mindst i forhold til at styrke erhvervsuddannelserne. Og nå ja, så er hun også medlem af Boss Ladies, der arbejder for at skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelsernes tekniske fag. Det er nærliggende at tænke tanken om en karriere inden for det fagpolitiske, men det er ikke der, Jeanette Andersen har sine tanker.
– Lige nu brænder jeg bare for at være elektriker. Måske kunne jeg på et tidspunkt overtales til at blive tillidsrepræsentant, hvis jeg en dag får tilbuddet. Jeg er nok typen, der hellere vil være ude i marken end inde på et kontor.
Jeanette Andersen:
23 år
Bor i Aarhus
Uddannet fra EUX og Verdo i Aarhus
Aktiv i ungdomsarbejdet i Østjylland fra 2020
Arbejder hos Wicotec Kirkebjerg i Aarhus
Sidder i DEF Ungdoms landsudvalg
Aktiv i Boss Ladies
Foto: Bibi Berge
Kontakter
Jeanette AndersenElektriker - formand for DEF Ungdom Østjylland
Tlf:20542054andersen.jeanette27@gmail.comBenny YssingForbundsformand
Tlf:20240353bys@def.dkBilleder
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum