Lotto millionær giver Playstations til børnene: ”Hvis det kun var 10.000 kroner, havde jeg brugt dem på mig selv”
En kvinde fra Region Hovedstaden er løbet ind i et lidt uventet problem, efter at hun har vundet 1.000.000 kroner i Lotto: Hun kan simpelthen ikke finde ud af, hvad hun skal bruge alle pengene til, når nu hun har så mange muligheder. Et par Playstation-spillekonsoller til børnene er det dog blevet til.

Det er ikke sådan, at alle bekymringer bare forsvinder med et trylleslag, når man vinder den store gevinst i Lotto. En kvinde fra den nordlige ende af hovedstaden er således løbet ind i en helt ny bekymring, efter at hun for nyligt blev millionær takket være Lottos Millionærgaranti. En slags luksus-bekymring, kan man kalde det:
”Pengene står stadig på kontoen næsten allesammen. Vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvad der er det smarteste af gøre. Skal vi betale lånet ud? Skal vi lade være? Hvad skal vi gøre?” siger hun og griner så lidt ad sig selv.
”Det er jo et luksusproblem, og i hvert fald kan vi nu tage det alt sammen lidt mere roligt og afslappet. Finder vi ud af i dag eller i morgen, hvad vi skal bruge pengene til? Jeg ved det ikke, og det er da også lige meget,” siger hun.
Hun mener selv, at beløbet på 1.000.000 kroner på en måde både er for småt og for stort til, at hun bare kan tillade sig at bruge løs af dem.
”Du må ikke misforstå mig: Jeg er SUPER glad for at have vundet en million kroner, men en million er jo også bare en million. For 50 år siden havde man kunnet leve hele sit liv for en million, men det kan du altså ikke mere,” siger hun og holder så en pause. Hun kan vist godt selv høre, at hun nærmest lyder utaknemmelig, og det er hun bestemt ikke.
”Nejnejnej, det er da meget sjovere nu, hvor jeg har vundet en million,” siger hun.
I første omgang har hun dog kun haft pengepungen fremme en enkelt gang: Da hun købte et par nye Playstation-spillekonsoller til børnene.
”De blev glade for dem, og vi ved jo, at de nok skal blive brugt,” siger hun og tilføjer, at den store gevinst på en måde har fået hende til at holde endnu bedre fast i pengene.
”Jeg har sagt til min mor, at jeg ligefrem er blevet nærig, efter at jeg har fået så mange penge. Havde jeg kun vundet 10.000 kroner, så havde jeg brugt dem på mig selv, men nu vil jeg være sikker på, at jeg bruger pengene til det helt rigtige,” siger hun.
Hun understreger dog igen, at hun ikke har travlt. Pengene står jo på kontoen, og der står de godt.
”Pengene har givet os en god mavefornemmelse. Selv om det ”kun” er en million kroner. Så er det sørme mange penge alligevel,” siger han.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Lotto: ”Det er vigtigt for mig, at de ikke bare bliver fyret af på gejl”5.11.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra Vendsyssel drømmer om at bruge milliongevinst fra Lotto på at få sig et mindre tidskrævende arbejde. ”Det her er en kæmpe hjælp,” siger han.
Welling og SF stikker i udbrud i København4.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre af Danske Spils kunder tror nu på SF og Sisse Marie Welling i København, mens både Ø og S ifølge Danske Spils tal sakker bagud.
Danske Spil efterlyser millionær fra supermarked på Frederiksberg3.11.2025 10:37:16 CET | Pressemeddelelse
To heldige danskere vandt milliongevinster i Eurojackpot fredag aften: Men hvem ligger inde med den ene kupon, som nu er 1.841.987 kroner værd?
Uhyggelig stor gevinst i Lotto: Dansker løber med 20 mio. kr.2.11.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Weekenden bød ikke kun på halloween og uhyggelige kostumer, men også på en Lotto gevinst, der fik hårene til at rejse sig – af glæde! I hvert fald for en heldig dansker fra Tårnby Kommune, som ramte plet på de syv vindertal og nu kan se frem til at indkassere 20 millioner skattefrie kroner.
”Goddag, det er Danske Spil – sidder du ned?”1.11.2025 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan ville du reagere, hvis du blev ringet op og fik at vide, at du havde vundet årets største gevinst i Lotto? Her kan du læse ægte reaktioner fra heldige vindere – og måske få inspiration til den dag, telefonen ringer hos dig…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum