Styrket samarbejde skal bygge bro mellem livet inden og uden for fængselsmurene
2.6.2023 07:00:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen fuldbyrder straffe, men har også en vigtig opgave i at motivere indsatte til et liv uden kriminalitet. Dette arbejde styrkes nu med en civilsamfundsstrategi.

Kriminalforsorgen er klar med en ny strategi, der skal styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne.
Strategien er lavet med tæt inddragelse af en række civilsamfundsorganisationer og kan bidrage til, at flere indsatte hjælpes til et kriminalitetsfrit liv.
Strategien er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-25 og skal ses som et vigtigt supplement til det kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen.
Med civilsamfundsstrategien sikres klare rammer for samarbejdet, civilsamfundsorganisationerne inddrages systematisk, og der skabes et overblik over organisationernes tilbud. Eksempelvis hjælp til at finde job, få styr på gælden eller udvide den indsattes netværk, hvilket kan hjælpe den indsatte til at bygge bro mellem livet inden og uden for murene.
- Hver gang vi kan skubbe en indsat i den rigtige retning, så giver vi noget tilbage til samfundet. Mere tryghed til danskerne. Et bedre liv for den indsatte. Håb for den indsattes venner og familie. Civilsamfundsorganisationer landet rundt gør en kæmpe indsats for netop det arbejde. Ved at styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne, styrker vi kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Kriminalforsorgens vigtigste opgave er at fuldbyrde straf, men kriminalforsorgen har også en vigtig opgave i at motivere den indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse, og her er samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne vigtigt, fortæller kriminalforsorgens direktør.
- Vi har en lang, positiv tradition for at samarbejde med civilsamfundet, og det er det solide fundament, vi bygger videre på. Vores medarbejdere løfter en vigtig og afgørende opgave i at motivere de indsatte til et liv uden kriminalitet. Ved at styrke vores samarbejde med civilsamfundsorganisationerne og få et overblik over deres tilbud, styrker vi også vores kriminalitetsforebyggende arbejde og bygger broen til livet udenfor, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Konkret fokuserer strategien på tre områder:
- Ensartede rammer og sikkerhed
- Der sikres tydelige og transparente rammer for samarbejde, arbejdsopgaver og sikkerhedsmæssige krav. Herunder et klart overblik over eksisterende tilbud.
- Der sikres tydelige og transparente rammer for samarbejde, arbejdsopgaver og sikkerhedsmæssige krav. Herunder et klart overblik over eksisterende tilbud.
- Fælles og koordineret indsats
- Ved målrettet brug af organisationernes indsatser og specialviden sættes der ind, hvor der er størst behov for den kriminalitetsforebyggende indsats.
- Samarbejdskultur og vidensdeling
- Der etableres en systematisk inddragelse af organisationerne med henblik på informationsdeling, faglig sparring og udvikling af samarbejde.
For at styrke civilsamfundets muligheder yderligere blev det i flerårsaftalen 2022-25 besluttet at afsætte en pulje til civilsamfundet på fem millioner kroner i 2022 og 10 millioner kroner årligt i 2023-2025.
Puljen blev i efteråret 2022 udsat i forbindelse med manglende finansiering af flerårsaftalen, men forventes at kunne anvendes fra 2024 af relevante civilsamfundsorganisationer til konkrete indsatser.
Kriminalforsorgen samarbejder blandt andet med civilsamfundsorganisationerne High:five, Café Exit, Røde Kors og SAVN.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Nye videosamtaler skal styrke relationen mellem indsat og barn9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan børn af indsatte i landets fængsler have videosamtaler med deres mor eller far i fængsel. Det skal gøre det lettere at bevare relationen til gavn for både barnet og den indsatte.
Danmarks Fængsler styrker indsatsen for socialt udsatte2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny socialafdeling skal løfte det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre en værdig afsoning for en helt særlig gruppe af indsatte.
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum