Vejafgift for lastbiler sender den største regning til yderområder
1.6.2023 15:30:42 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd frygter, at den netop vedtaget vejafgift for lastbiler vil betyde færre arbejdspladser og i nogle tilfælde lukninger af virksomheder i landdistrikterne. Det vil trække Danmark mere skævt, mener formand Steffen Damsgaard.

I dag torsdag blev det omdiskuterede lovforslag om en vejafgift for lastbiler endeligt vedtaget i Folketinget. Afgiften vil gælde fra 2025 og betyder, at lastbiler fremover skal betale omkring 1,3 kroner per kørt kilometer.
Vejafgiften møder kritik fra Landdistrikternes Fællesråd for at ramme geografisk skævt:
- Når vejafgiften betales efter antallet af kørte kilometer, har det den konsekvens, at den største regning lander hos yderområdernes vognmænd og i sidste ende hos erhvervslivet i yderområderne. Det er paradoksalt, når vi har en regering, der med egne ord ønsker "et Danmark i geografisk balance" og at sikre gode muligheder for at bo og arbejde i alle dele af landet. Vejafgiften for lastbiler vil trække Danmark mere skævt, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Formanden peger på, at vejafgiften havde været mere spiselig, hvis der var realistiske grønne omstillingsmuligheder for lastbilbranchen. Desværre er hverken lastbilerne til den tunge transport eller ladeinfrastrukturen gearet til den omstilling og bliver det heller ikke lige foreløbig.
En vejafgift på lastbiler er derfor ikke en grøn afgift men snarere en ekstra skat på at drive virksomhed i landdistrikterne, mener Steffen Damsgaard, der frygter for konsekvenserne for erhvervslivet i landdistrikterne:
- Vejafgiften gør det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i landdistrikterne og især i yderområderne. Derfor er min frygt, at vejafgiften vil betyde, at virksomheder i landdistrikterne flytter tættere på de større byer eller helt vælger at lukke, siger han og tilføjer:
- Antallet af arbejdspladser i landdistrikterne har været dalende siden finanskrisen, og derfor er det så bidende nødvendigt at sikre gode vilkår for erhvervslivet i landdistrikterne. En kilometerafgift gør det modsatte. Jeg er ærgerlig over, at politikerne ikke viste større åbenhed over for at finde en mere lempelig model for yderområderne, der kunne holde hånden under vigtige arbejdspladser. Det kunne være ved en lavere kilometerafgift i yderområder, tilskud til el-lastbiler og en fuldt udbygget ladeinfrastruktur til el-lastbiler.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Ansvarlig
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum