European Games-holdet er udtaget

Fra den 21. juni til den 2. juli afvikles den tredje udgave af European Games. Det europæiske OL, som stævnet også kaldes, afvikles i Krakow i Polen, og Danmark stiller op med 98 atleter i 16 forskellige idrætsgrene. Blandt de danske deltagere er Viktor Axelsen (badminton), Emma Aastrand Jørgensen (kajak) og Jesper Hansen (skeetskydning), der alle vandt medalje ved OL i Tokyo.
I Polen kommer de danske atleter til at kæmpe om medaljer og hæder. Men European Games er for mange af atleterne også meget vigtig i forhold kvalifikationen til OL i Paris næste sommer.
I nogle idrætsgrene som f.eks. skydning, bueskydning og boksning er der direkte OL-kvalifikation til de bedste atleter, mens der i andre idrætter som badminton, triatlon og mountainbike dystes om vigtige point til OL-kvalifikationsranglisterne.
En af de atleter, der i Polen går efter at sikre en OL-kvalifikation, er skeetskytten Jesper Hansen. Ved OL i Tokyo vandt hans sølv, og hvis han vinder i Polen, udløser det en OL-kvalifikation.
”Det kan blive en meget vigtig skydning for mig. Ambitionen er helt klart en finaleplads, og så må vi se derfra. Jeg har planlagt min træning, så min form peaker til European Games og til VM lige bagefter, hvor der er mange OL-pladser på spil,” siger Jesper Hansen, der forsøger at kvalificere sig til sit fjerde OL i træk.
OL-drømme
Ud over de klassiske OL-discipliner er Danmark repræsenteret i en række discipliner, som ikke er med på OL-programmet. I hvert fald ikke endnu. F.eks. i Beach Handball, hvor de danske herrer netop er vendt hjem fra EM med en bronzemedalje.
”Vi rejser afsted med en spændende trup. Der er etablerede navne, som har vundet medaljer ved OL, og der er atleter, som går efter at komme med til deres første OL. Men der er også atleter, der i Polen får mulighed for at vise deres idræt frem på den helt store scene og sende et signal om, at deres idræt også hører til i det fineste selskab,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s chef de mission for den danske delegation ved både European Games i Krakow og OL i Paris næste år.
Ud over i de 16 idrætsgrene er Danmark også repræsenteret i atletik, hvor der afvikles EM-for hold i regi af European Games. Atletik er dog af praktiske/organisatoriske årsager ikke en del af den øvrige danske delegation, og atletikforbundet håndterer selv deres deltagelse.
Alle konkurrencerne fra European Games bliver streamet live og on demand på adressen https://europeangames.tv
Foto: Det danske hold ved indmarchen ved European Games i 2019 / fotocredit: EOC
Om European Games:
- European Games i Krakow er det tredje i rækken efter Baku2015 og Minsk2019
- Afvikles i perioden 21. juni-2.juli i Krakow og Malopolska (regionen, hvor Krakow er hovedstaden)
- 48 nationer og 7.300 atleter deltager
- 29 forskellige discipliner – heraf 21 olympiske
- I en lang række af disciplinerne er European Games en del af OL-kvalifikationen til Paris-legene (kvotepladser og ranglistepoint)
- I badminton, kajak, mountainbike, kunstsvømning og teqball er European Games også officielle europamesterskaber
- 8.500 frivillige hjælpere er involveret i legene
- Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)
- For mere information besøg https://www.european-games.org/
Den danske trup:
Badminton:
Viktor Axelsen, herresingle - Anders Antonsen, herresingle - Mia Blichfeldt, damesingle - Line Kjærsfeldt, damesingle - Kim Astrup, herredouble - Anders Skaarup Rasmussen, herredouble - Maiken Fruergaard, damedouble - Sara Thygesen, damedouble - Mathias Christiansen, mixed double - Alexandra Bøje, mixed double
Beach Håndbold – Herrer:
Andreas Høgh - Jeppe Villumsen - Martin Vilstrup - Christian Nielsen - Frederik Bech Jensen - Laurids Nygaard Ulrichsen - Dines Kjeldgaard - Frederik Dinsen - William Lærke - Mikkel Drud Nielsen
Beach Håndbold – Kvinder:
Josefine Mahler - Sandra Therkildsen Hansen - Line Gyldenløve Kristensen - Rikke Thyrsted Enevoldsen -Cecillie Lindgaard - Johanne Uhrhammer - Ann Cecilie Møller - Camilla Degn - Line Berggren Larsen - Johanne Graugaard - Ida Winding - Emma Mogensen
Boksning
Frederik Lundgaard Jensen, -57 kilo - Abdallah Abou-Arab, -63,5 kilo - Nikolai Terteryan, -71 kilo - Sofie Vinther Rosshaug, -50 kilo - Melissa Juvonen Mortensen, -57 kilo
Bordtennis:
Jonathan Groth, herresingle/holdkonkurrence - Anders Lind, herresingle/holdkonkurrence - Tobias Kamph Rasmussen, holdkonkurrence - Thor Christensen, holdkonkurrence
Bueskydning:
Kirstine Danstrup Andersen, recurve - Randi Degn, recurve - Nanna Grønbæk Jakobsen, recurve - Oliver Staudt, recurve - Tanja Kirstine Amdi Gellenthien, compound - Mathias Fullerton, compound
Fægtning:
Jonas Winterberg-Poulsen, fleuret (individuel og hold) - Christopher Horn Nielsen, fleuret (individuel og hold) - Jonas Karlsen, fleuret (individuel og hold) - Patrick Jørgensen, kårde (individuel og hold) - August Lindstrøm Jensen, kårde (individuel og hold) - Conrad Seibæk Kongstad, kårde (individuel og hold) - Frederik von der Osten, kårde (individuel og hold), Laeticia Jørgensen, fleuret (individuel)
Kajak:
Emma Aastrand Jørgensen (K1 200, K1 500, K2 500, K2 mixed 200) - Bolette Nyvang Iversen (K4 500) - Frederikke Hauge Matthiesen (K2 500, K4 500) - Katrine Jensen (K4 500) - Sara Corfixen Milthers (K4 500) - Lasse Bro Madsen (K1 200, K4 500) - Magnus Sibbersen (K1 500, K4 500, K2 mixed 200) - Morten Graversen (K2 500, K4 500) - Victor Gary Aasmul (K2 500, K4 500)
Karate:
Frederikke Bjerring, kata
Kunstsvømning:
Karoline Christensen, duet (teknisk og fri), Mia Heide, duet (teknisk og fri)
Mountainbike:
Caroline Bohé - Malene Degn – Simon Andreassen - Sebastian Fini
Muaythai:
Linn Sandegård, -57 kilo
Padel:
Emil Domela Hansen, herredouble/mixed double - Marc Møller, herredouble/mixed double - Maria Rasmussen, damedouble/mixed double - Gitte Haxen, damedouble/mixed double
Skydning:
Jesper Hansen, skeet - Emil Petersen, skeet - Frederik Larsen, 10 meter luftpistol - Nicklas Kildehøj, 10 meter luftriffel - Rikke Mæng Ibsen, 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold) - Anna Nielsen, 10 meter luftriffel (individuel og hold), 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold) - Stephanie Grundsøe, 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold), 10 meter luftriffel (hold) - Steffen Olsen, 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold)
Taekwondo:
Tobias Otterstrøm Hyttel, -63 kilo - Otto Herlev Lyngbæk, -68 kilo - Edi Hrnic, -80 kilo - Louise Sinkjær Lyngbæk, -53 kilo
Teqball:
Mathias Landén Jeppesen, herredouble/mixed double - Brian Mengel Thomsen, single/herredouble - Nanna Lind Kristiansen, single/damedouble - Mira Fænø Dahlmann, damedouble/mixed double
Triatlon:
Oscar Gladney, individuelt/mixed stafet - Emil Holm, individuelt/mixed stafet - Anne Holm, individuelt/mixed stafet - Alberte Kjær Pedersen, individuelt/mixed stafet
Nøgleord
Kontakter
Søren Simonsen, DIF's OL og EG chef de mission
Tlf.: 29 42 04 43, sos@dif.dk
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF
Tlf.: 23 32 37 84, lhe@dif.dk
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
PRESSEINVITATION: Pressen er inviteret med til Danmarks største Sportstech Festival18.9.2023 13:37:32 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. september er DIF Innovation Lab vært for Danmarks største Sportstech Festival i Hafnia Hallen, hvor både nationale og internationale eksperter og en masse virksomheder og interessenter fra sportens verden deltager.
Bevæg dig for livet: Målsætning tæt på opfyldt i visionskommunerne13.9.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
74 % af borgerne i Bevæg dig for livets 26 visions- og partnerskabskommuner er idrætsaktive. Det viser en ny undersøgelse, og det er så tæt på en af de overordnede målsætninger i Bevæg dig for livet-vision, som man overhovedet kan komme. Her skal minimum 75 % nemlig være idrætsaktive i 2025.
Sjov og fællesskaber er øverst på forældres ønskeliste12.9.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når forældre sender deres børn til foreningsidræt, så forventer de, at børnene har det sjovt og kommer til at indgå i fællesskaber. Det betyder mindre, om barnet skal blive god til sin idræt. Det viser en stor forældreundersøgelse, som DIF har fået foretaget.
Nu kan Royal Run præsentere hele holdet af værtsbyer7.9.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i spidsen kan Royal Run nu offentliggøre samtlige værtsbyer for det kommende royale motionsevent.
Fælles nordisk udtalelse4.9.2023 10:31:50 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske olympiske og paralympiske komitéer samt de nordiske nationale idrætsforbund gentager deres modstand mod at lukke russiske atleter ind i varmen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum