
DI: Nu bliver det dyrere at køre lastbil

Nu bliver det dyrere at drive vognmandsforretning i Danmark. Det sker, efter at regeringen og et politisk flertal har vedtaget den omdiskuterede kilometerafgift for lastbiler.
- Jeg er enormt ærgerlig over, at regeringen vedtager en skadelig afgift og sender regningen videre til forbrugerne og produktionsdanmark, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport og fortsætter:
- Nu bliver det dyrere at være dansker og sværere at drive vognmandsforretning særligt uden for de store byer, siger han.
Brug ikke kun pisk
Dansk Industri har tidligere præsenteret seks alternative forslag til kilometerafgiften, der vil give en langt højere klimaeffekt uden at skade branchen. Transportdirektøren havde gerne set, at regeringen havde givet flere incitamenter i stedet for at svinge pisken over vognmændene - helt uden at løse de egentlige udfordringer, som branchen står med.
- Jeg vil komme med en kraftig opfordring til regeringen om ikke blot at bruge pisken overfor branchen. Guleroden skal også frem, hvis de reelt vil have grøn og bæredygtig transport, for problemet er ikke løst endnu, siger Karsten Lauritzen.
Han mener, det er godt, at vægt- og dimensionskravet er blevet fremrykket.
- Det er også godt med tilkendegivelsen af, at de er positive overfor at se på de 7-aksede lastbiler. Men der er også behov for at vognmændene skal kunne straksafskrive 100 procent af deres udgifter til grønne lastbiler, stikledninger og tilslutningsbidrag. Det vil gøre ellastbiler til et langt mere realistisk alternativ til de dieseldrevne, siger Karsten Lauritzen.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Billeder

Information om DI Transport
Følg pressemeddelelser fra DI Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Transport
Henrik Tofteng genvalgt som formand for ATL7.9.2023 13:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i ATL har peget på Henrik Tofteng fra Henrik Tofteng A/S, der også i det næste års tid kan kalde sig formand, mens Peter B. Jepsen fra Danske Fragtmænd A/S fortsætter på næstformandsposten.
I Aalborg bor man tæt på jobbet og har brug for flere cykelstier1.8.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at knap hver anden nordjyde har under 10 kilometer mellem hjemmet og jobbet. For hver tredje er afstanden til arbejdspladsen under 5 kilometer. De korte afstande giver gode muligheder for, at flere nordjyder lader bilen stå og tager cyklen, lyder det fra DI Transport, der opfordrer de nordjyske kommuner til at investere i flere cykelstier.
Halvdelen af danskerne bor i cykelafstand til deres arbejde19.7.2023 14:36:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at knap halvdelen af danskerne har under 10 kilometer til jobbet, men samtidig viser opgørelser også, at blot 20 procent af disse ture foregår på cykel. Udviklingen understreger behovet for bedre cykelstier i hele landet, lyder det fra DI Transport.
DI: Transportsektoren skal være klimaneutral – her er vejen23.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny fremskrivning fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at de nuværende politiske tiltag – inklusiv kilometerafgiften – ikke er tilstrækkelige til at nå Danmarks CO2-mål for sektoren i 2045. Det er en skam – særligt i betragtning af at sektoren kan blive emissionsfri med de rigtige politiske greb. DI Transport lancerer i dag ambitionen om en emissionsfri transportsektor i 2045
DI Transport får ny formand12.6.2023 17:02:28 CEST | Pressemeddelelse
DI Transport har i dag afholdt generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Jørn Skov, adm. direktør i Danske Fragtmænd valgt som ny formand for DI Transport.