Unge fra hele landet søger kunstuddannelse i Helsingør

Destination for kunstnerisk talentudvikling
BGK ArtLab er en uddannelse for unge mellem 15-25 år. Forløbet forbereder de studerende til optagelse på videregående uddannelser inden for kunst, design, kultur og arkitektur. Hvad der ellers startede som et lokalt uddannelsestilbud for unge kunstinteresserede har allerede i sit andet år opnået national bevågenhed med ansøgere fra Nakskov, Århus, Rødovre, Helsingborg, København, Frederiksberg, Hillerød, Helsinge, Dronningmølle, Hornbæk og Helsingør.
”Det er utroligt glædeligt, at vi med BGK-uddannelsen skaber genlyd i hele landet og dermed mere sammenhængskraft mellem ungeuddannelsesområdet og de kreative erhverv. Det vidner om at vi er ved at markere en national platform for kunstnerisk talentudvikling”, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Nyt udstillingssted for ung samtidskunst ser dagens lys
Muligheden for at tiltrække unge fra hele landet er også noget, der glæder Mini Blume, faglig leder af BGK Artlab. Med støtte fra Statens kunstfond åbner BGK Artlab i forlængelse af selve uddannelsestilbuddet også et nyt udstillingssted for ung samtidskunst i Toldkammeret i Helsingør fra september 2022. Dette sker for at styrke netop sammenhængen mellem BGK Artlab som talentudviklingsplatform og de professionelle miljøer for nyuddannede kunstnere.
”Artspace Transit bliver vores nye udstillingssted, som præsenterer samtidskunst af nyuddannede dimittender, som har færdiggjort en professionel kunstnerisk uddannelse inden for de seneste 5 år. Konceptet knytter sig til et ønske om at etablere betydningsfulde udstillingsarenaer og nære kunstneriske fødekædestrategier, også uden for de større byer. Vi har i provinsen brug for kunstneriske åndehuller og brede debatter og refleksioner, på tværs af generationer, om hvad samtidskunsten har på sinde, og vil os,” udtaler Mini Blume, faglig leder af BGK Artlab.
Faktaboks:
BGK ArtLab er en uddannelse for unge mellem 15-25 år med base i Toldkammeret i Helsingør. Forløbet forbereder de studerende til optagelse på videregående uddannelser indenfor kunst, design, kultur og arkitektur.
Forløbet strækker sig over 3 år og er med optagelsesprøve, individuel vejledning og årlig evaluering frem mod den endelige afgangsprøve.
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum