Queen Machine og Best of Bowie på havnefronten I Helsingør 29. august 2020

Der bliver masser af 80’er-nostalgi og genhør med nogle af de helt store helte i musikhistorien, når Queen Machine og Best of Bowie sætter ild til sommerfesten i Helsingørs smukke Kulturhavn ved kanten af Øresund lørdag den 29. august. Queen Machine gentager sidste års store succes-fest og leverer med klassikere som We will Rock You, Bohemian Rhapsody og flere andre af de store hits fra det legendariske rockband. Og Best of Bowie tager os med gennem hele spektret af musik-ikonets Bowies mesterlige bagkatalog. Billetsalget starter fredag den 8. november på www.kuto.dk
Queen Machine
I mere end et årti har Queen Machine med stor succes begejstret publikum på danske såvel som udenlandske scener med storslåede og medrivende koncertoplevelser, senest på turne i England og USA. Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af Queens udødelige hits. We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love … Listen af hits er så godt som uudtømmelig, og man finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine.
Med deres store kærlighed og respekt for Queens musik har de fem musikere fra Queen Machine skabt et univers omkring Queens musik, hvor der er plads til store følelser og også en overraskelse eller to. I lighed med originalerne består Queen Machine af mesterlige musikere og ikke mindst en karismatisk frontmand. Storsyngende Bjarke Baisner er uden sammenligning Danmarks bedste, ja måske hele Nordeuropas bedste bud på Freddie Mercury.
Best of Bowie
Det danske band Best of Bowie spiller det britiske musik-ikon David Bowies allerstørste hits krydret med sange, som måske ikke nåede toppen af hitlisterne, men som alligevel blev ikoniske for Bowies karriere.Bowie var nemlig aldrig selv bange for at udfordre sig selv og sit publikum.Han insisterede på at forny sig selv og sin musik, og få andre rockstjerner har rørt ved så mange stilarter, spillet og komponeret musik med så mange forskellige stjerner i alle genrer.Bowie stod fadder til glamrocken, opfandt rollerne Ziggy Stardust og major Tom. Tog livet af dem, for at genopstå i soul, jazz, R&B, teatre, musicals med mere.
”Dette er netop det spændende ved at fortolke Bowie; De mange stilarter og udtryk. Det er et kæmpekatalog, man kan tage fra – nærmest uendeligt troede vi, indtil 2016 hvor David Bowie rejste videre. Best of Bowie er gennem hele spektret og håber, at I vil være med til at hylde én af rockmusikkens helt store kunstnere,” udtaler bandet.
Best of Bowie har optrådt gennem årene de fleste steder i Danmark. Smukfest, Gimle, Amagerbio, Train, Viften samt en del festivaller, samt små og mellemstore spillesteder. Best of Bowie spiller for udsolgte huse i Danmark, men også i Sverige og Tyskland.
"I sommeren 2019 havde vi flere end 6000 glade publikummer på pladsen til en vidunderlig koncertaften foran Kronborg og Kulturværftet. Queen Machine er uforlignelige, og når vi næste gang også får præsenteret musikken fra endnu et af Englands allerstørste musikikoner, er der en uforglemmelig aften i vente - alt sammen sat i scene med Milling og Molbech ved roret", fortæller Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet.
Milling og Molbech – aftenens DJs og værter
Til at binde aftenen sammen har Kulturværftet entreret med de to musik-elskere (og –nørder) der om nogen er inde i deres materiale, når vi taler musik og ikonisk musikhistorie. Henrik Milling og Nicolai Molbech, som mange vil kende fra bl.a. P4’s Fonk! Det er lørdag, og fra live funk-casten Let’s Groove, sørger for, at vi kommer musiksikkert gennem en festlig aften.
Programmet 29. august
Kl. 18.00 – koncertpladsen åbner
Kl. 19.00 – Milling & Molbech DJ-sæt
Kl. 20.00 – Best of Bowie
Kl. 22.00 – Queen Machine
Kl. 23.15 – Koncert slutter og plads lukker
Praktisk information
Tid: 29. august 2020 kl. 20.00
Sted: Kulturværftet, Havnefronten, Allegade 2 i Helsingør
Billetter: 295 kr. på www.kuto.dk
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
The Brand New Heavies – Funkens ukronede mestre starter Europatour på Kulturværftet12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften fyldt med svedige grooves, dansable beats og soul i verdensklasse, når The Brand New Heavies indtager Kulturværftet som første stop på det legendariske bands Europa-turne til efteråret.
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 20256.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum