Kulturværftet & Toldkammeret

Fransk fortælleaften med bl.a. Anne Marie Helger i Toldkammeret 12. november

Del
Tag en forfriskende dukkert i fortællingernes univers med skuespilleren Anne Marie Helger og co. ved mikrofonen, når Toldkammeret byder på fransk fortælleaften under titlen Som lyset i en Renoir. Arrangementet finder sted i Toldkammeret 12. november kl. 19.15 – lige efter fællesspisningen.
Toldkammeret inviterer indenfor til en fransk fortælleaften med Anne Marie Helger m.fl.
Toldkammeret inviterer indenfor til en fransk fortælleaften med Anne Marie Helger m.fl.

Den 12. november går den fransk-danske forfatter Marianne Paul, skuespillerinden Anne Marie Helger og hendes mand Jeppe Helweg på scenen i Toldkammerets Store Sal. Sammen vil de skabe en uforglemmelig aften med fortællinger, humor, alvor – og klarinettens fløjlsbløde toner.

”Vi mennesker kan ikke leve uden fortællingerne – de er tilværelsens dynamik, og i den uendelige fortælling ligger der et kim, som kan genfortrylle verden. I sådan et univers er det kun øjeblikkets nærvær, der tæller; ligesom de mange levende pletter i kunstmaleren Renoirs lysende malerier”, hedder det i optakten til arrangementet.

Udgangspunktet for denne aften er de to kvinders lydværk - Som lyset i en Renoir: En rejse gennem et magisk Frankrig, der i aftenens anledning flettes sammen med Anne Marie Helgers forrygende barndomserindringer.

Vi inviteres til maskebal i champagnebyen Reims, og vi kommer til trubadur-sang i en af Frankrigs skønneste kirker. Og så kommer vi til at høre sjove historier om Anne Marie Helgers frankofile farmor. Ind imellem vil Jeppe Helweg forsøde aftenen med både tango og vals på klarinetten.

Samlet bliver aftenen en hyldest til livet med dybde, kant – sødme og sjæl, hvor publikum tages med ud på en rejse, der opsøger det gode liv.

Tag endelig dine frankofile venner med!

Praktisk information

Tid: 12. november kl. 19.15

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i  Helsingø

Billetter: 50 kr. på www.kuto.dk

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423

Billeder

Toldkammeret inviterer indenfor til en fransk fortælleaften med Anne Marie Helger m.fl.
Toldkammeret inviterer indenfor til en fransk fortælleaften med Anne Marie Helger m.fl.
Download

Information om Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør

https://kuto.dk/

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet fuldender lineuppet til sommerens store hiphop-koncert på havnefronten i Helsingør7.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kulturværftets KUTO Club kan i dag løfte sløret for, at hitproduceren og den aktuelle albumdebutant Anton Westerlin runder aftenen af med et eksklusivt live-set, når der er hiphop-fest den 22. august i Helsingør. Med et lineup, der i forvejen tæller TopGunn, Kundo og flere af tidens stærkeste navne, er der lagt op til en aften med høj energi, tunge beats og stærke punchlines fra start til slut. Billetsalget er i gang på kuto.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye