Katinka på Kulturværftet 14. marts

Den københavnske kvartet Katinka tager i disse dage Danmark med storm med deres nye album Vokseværk, der er blevet spillet flittigt over hele radiofladen. Bandets poetiske og eksperimenterende popmusik har ikke bare ramt radiostationernes playlister, men også landets spillesteder, hvor bandet har spillet for fulde huse over hele landet. Nu er turen kommet til Kulturværftet i Helsingør, hvor publikums forventninger, med rette, også kan forvente et vokseværk.
Krads ærlighed og musikalsk eventyrlyst har etableret Katinka som et elsket band blandt kritikere, radiolyttere og koncertgængere. Den københavnske kvartet har bl.a. vundet en Steppeulv i kategorien “Årets håb” (2017) og Carl Prisen i kategorien “Årets Komponist – pop” (2018).
2000 METER I FRIT FALD
I foråret 2017 kom debutalbummet fra et egenrådigt band, som uden hensyn til at lave hits eller se hotte ud, har kastet sig ud i stormfulde højder af lyd og ned i lyriske afgrunde, hvor alle de små forbitrede følelser flyder fortvivlede rundt. I efteråret 2018 kom efterfølgeren Vokseværk, hvorfra den første single 2000 meter i frit fald allerede er i heftig rotation på både P6 Beat og P4. Tekstuniverset er en vigtig del af kvartettens udtryk – alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra forsanger Katinka Bjerregårds egen dagbog.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Katinka består af: Katinka Bjerregaard (vokal, ukulele), Simon Ask Ladekarl (guitar, produktion), Marie Hageltorn Christiansen (keys, kor) og Tobias Pedersen (trommer).
Praktisk information:
Tid: 14. marts kl. 20.00
Sted: Kulturværftet, Store Scene, Allegade 2 i Helsingør
Billetter: 195 kr. på www.kuto.dk
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Knejpe Festival klar med årets lineup!10.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til at hive ankeret op, sætte fuld blæst i bramsejlene og lade skumsprøjtet slå ind over rælingen – Knejpe Festival 2025 står nemlig klar med et lineup, der vil få selv den mest hærdede skibskæve søulk til at knibe en tåre af glæde!
Kulturværftet fuldender lineuppet til sommerens store hiphop-koncert på havnefronten i Helsingør7.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftets KUTO Club kan i dag løfte sløret for, at hitproduceren og den aktuelle albumdebutant Anton Westerlin runder aftenen af med et eksklusivt live-set, når der er hiphop-fest den 22. august i Helsingør. Med et lineup, der i forvejen tæller TopGunn, Kundo og flere af tidens stærkeste navne, er der lagt op til en aften med høj energi, tunge beats og stærke punchlines fra start til slut. Billetsalget er i gang på kuto.dk.
Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør4.7.2025 10:03:16 CEST | Pressemeddelelse
I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum