Nyt program fra Kulturværftet og Toldkammeret på gaden 4. december

Foråret på Kulturværftet og Toldkammeret bugner af kulturelle oplevelser for enhver smag og enhver alder. Se det hele i den nye kalender fra Kulturværftet og Toldkammeret, og book dine billetter – som altid – på www.kuto.dk
Fra lokale bands og regionale samarbejder til internationale artister
Forårets koncertprogram spænder fra lokale bands og åben scene i Toldkammerets ’Jam-aften’ til en række koncerter henover Øresund præsenteret i et samarbejde med The Tivoli, Helsingborg, bl.a. Manfred Mann’s Earth Band og Georg Wadenius. Endelig byder programmet også på internationale artister, når Brandford Marsalis, Marilyn Mansur og Georg Wadenius lægger vejen forbi i løbet af sæsonen.
Rå rock og stærke danske stemmer
Koncertprogrammet er præget af rå rock, når bl.a. Hatespheare, Livløs og Xenoblight lægger vejen forbi i marts. Også nye danske artister og store stemmer, der har været en del af den danske musikscene i flere årtier, gæster programmet, bl.a. den københavnske kvartet Katinka, Folkeklubben, Jacob Dinesen over til Sko/Torp, Mike Andersen, Claus Hempler og Kasper Winding.
Vinterferie – filmnostalgi, familiequiz i 4D, fabelagtigt trylleshow og fællesspisning
Vinterferien byder på et tæt pakket program i de to kulturhuse. Det bliver magisk, når Onkel Reje og hans faste følgesvend Brille pakker tryllestavene ud og gakker sig igennem Onkel Rejes og Brilles Mega Store Magiske Trylleshow. Herudover byder vinterferien bl.a. på sjovfamiliequiz, filmklassikeren Bjergkøbing Grand Prix, klippe-klistre, brætspil, bordtennis og bob.
Tirsdagskoncerter – tæt på morgendagens stjerner
Gennem foråret præsenterer Toldkammeret en række intimkoncerter med nogle af de spirende kunstnere, som står over for deres gennembrud i Danmark såvel som udenlands. Her kan bl.a. glæde sig til at høre Lleoh, Girls In Airports, Kajsa Vala, Ida Red og Fågelle. Alle koncerter koster 50 kr. og kan kombineres med fællesspisning inden koncerten.
Stå, sid eller lig ned til koncert – og mærk livet
I foråret fortsættes de populære nye formater, hvor publikum bl.a. inviteres til kombineret meditation og koncert og til at opleve musikken stående, siddende og liggende. Man kan se frem til hele fem arrangementer inden for disse sanselige koncept-formater med bl.a. cellist Ruben Kodheli, der tidligere har turneret med Laurie Anderson og Philip Glass. Også Josephine Opsahl og Usmifka er på programmet, ligesom Anne Viese fortsætter de populære ’Klangbad’-arrangementer.
Foredrag, fortælleaftner og byvandringer
Det talte og det fortalte ord fylder en del i forårets kulturprogram på Kulturværftet og i Toldkammeret. Clement Kjersgaard sætter fokus på amerikansk og dansk politik i sin Søndagshøjskole, Rane Willerslev stiller skarpt på innovation i foredraget ’Tænk vildt!’, de populære videnskabsforedrag i samarbejde med Aarhus Universitet fortsætter, og i anledning af Dansk Melodi Granprix er der mulighed for at synge sig igennem grandprixets grandiose hitparade. Words-aftenerne og byvandringer forsætter også i foråret, nu med en ny rute ’Rundt om Kronborg’.
”I det nye program har vi fokus på det helt nære, hvor vi i Toldkammeret virkelig dyrker fællesskabet bl.a. gennem fællesspisningerne. Men det er også et program, som byder på mange ekstraordinære oplevelser, som man fx vil opleve i et intenst koncertprogram denne sæson. Vi glæder os til at tage imod gæsterne i Toldkammeret og Kulturværftet,” udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, programredaktionschef på Kulturværftet og Toldkammeret.
Det aktuelle program fra Kulturværftet og Toldkammeret findes også i de to huse og suppleres af nyhedsbrevet fra Kulturværftet og Toldkammeret, som er en genvej til et mere løbende overblik over kulturprogrammet. Dette kan man tilmelde sig på www.kuto.dk
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør4.7.2025 10:03:16 CEST | Pressemeddelelse
I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum