Kulturværftet & Toldkammeret

Silas Bjerregaard fra Turboweekend giver koncert på Kulturværftet 25. maj 2019

Del
Efter 12 år som forsanger i bandet Turboweekend er Silas Bjerregaard klar til sin første solo-turné og vil mellem april og maj spille 18 koncerter i Danmark. Turneen bringer ham til Kulturværftet 25. maj 2019 – salget er startet 3. september på kuto.dk
​Silas Bjerregaard fra Turboweekend giver koncert på Kulturværftet 25. maj 2019
​Silas Bjerregaard fra Turboweekend giver koncert på Kulturværftet 25. maj 2019

Silas Bjerregaard er i disse uger aktuel i årets Toppen Af Poppen og gjorde sig i første program særligt bemærket med sin smukke og rørende fortolkning af Sko/Torp’s nummer Dolphin Girl. Omkring sine oplevelser i Toppen Af Poppen fortæller Silas; ”Jeg brugte det som en slags musikalsk legeplads, hvor jeg fik lov til at gøre lige hvad der faldt mig ind uden at skulle tænke på, om numrene nu også passede sammen på et album. Det gav mig et stort selvtillidsboost at arbejde med det alene fra start til slut, og på den måde var det den perfekte overgang til at begynde at skrive mit eget materiale.”

Første solo-turné

Silas Bjerregaard er nu klar til at stå på egne ben, men rødderne er ikke glemt og publikum kan forvente musik af den samme høje kvalitet, der har kendetegnet Turboweekend. Toppen Af Poppen har bragt ny inspiration med sig, og til spørgsmålet om hvad man kan forvente af solo-turnéen svarer Silas: ”Jeg har skrevet en masse ny musik henover sommeren og efteråret, som jeg glæder mig sindssygt meget til at give et liv derude. Der er både til hjertet, til hjernen og til fødderne. Jeg kommer nok også til at tage udvalgte sange med fra Toppen Af Poppen.”

Fart over feltet

Silas er kendt som forsanger i det succesfulde og populære band Turboweekend, der siden 2006 har udgivet fire anmelderoste albums og spillet utallige koncerter både i og uden for Danmark. Bandet har gennem årene oparbejdet et velfortjent ry som et af landets bedste livenavne, hvilket resulterede i en Danish Music Award pris som årets danske livenavn i 2011. Ud over dette har Turboweekend gjort sig bemærket ved at have fået en række af deres sange remixet af prominente DJ’s såsom hollandske Tiësto og engelske Joker. Selvom Silas nu står på egne ben, er han ikke alene. Han siger: ”Jeg har samlet et fedt nyt hold af talentfulde musikere, og jeg glæder mig til at slippe en helt ny slags energi fri, så der kan opstå nogle nye magiske øjeblikke”.

Relaterede links

Kontakter

Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423

Billeder

​Silas Bjerregaard fra Turboweekend giver koncert på Kulturværftet 25. maj 2019
​Silas Bjerregaard fra Turboweekend giver koncert på Kulturværftet 25. maj 2019
Download

Information om Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør

https://kuto.dk/

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Ny international alliance vil skabe mere inklusion i samtidsmusikken – første seminar på Kulturværftet i Helsingør3.11.2025 08:58:00 CET | Pressemeddelelse

Hvordan skaber vi en mere inkluderende fremtid for samtidsmusik – på tværs af landegrænser og med lige muligheder for alle komponister og musikere? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for New Music ExChange, et nyt og unikt internationalt samarbejde mellem aktører fra Norden, Baltikum og Skotland, som har fokus på at styrke ligestilling og inklusion for komponister og musikere.

Mutating Matters – En udstilling om krop, teknologi og fremtidens reproduktion29.10.2025 14:27:26 CET | Pressemeddelelse

Hvordan indvirker teknologiske, miljømæssige og sociale kræfter vores kroppe? Og på hvilken måde er vores forestillinger om reproduktion og identitet under forandring? Udstillingen Mutating Matters, præsenteret af Kulturværftet og CLICK Festival, adresserer spørgsmålene gennem en kunstnerisk oplevelse, der iscenesætter markante udtryk fra internationale kunstnere, der arbejder med installation, teknologi og biopolitik. Udstillingen er støttet af Royal College of Art London, Statens Kunstfond og EU Creative Programmet / EU Digital Deal.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye