Kulturværftet & Toldkammeret

Al Di Meola (US) - World Sinfonia Tour

Del
Foto: Al Di Meola
Foto: Al Di Meola

Kulturværftet præsenterer den amerikanske guitar-ekvilibrist Al Di Meola i en intim-koncert med to håndplukkede musikere.

Al Di Meola er en guitarist i verdensklasse. Han brød igennem med et brag, da han i årene 1974-1976 håndterede guitaren i gruppen Return to Forever, der var ledet af pianisten Chick Corea. Ved et pudsigt sammentræf optræder Chick Corea i øvrigt også på Kulturværftets scene i foråret 2018.

Allerede i midt-halvfjerdserne viste Di Meola, at hans guitarspil var noget helt særligt. Legende let fyrede han 32-dele af i Chick Coreas ofte komplekse temaer.

Siden har han produceret flere end 20 albums. Fra solokarrierens første albums som Land of the Midnight Sun, Elegant Gypsy og Casino, der var blandt de absolut bedst sælgende instrumentale albums i sin tid til det anmelderroste album Elysium fra 2015.

Igennem firserne var Di Meola del af en akustisk guitar trio med to andre guitar-giganter John McLaughlin og Paco de Lucía. Nummeret Friday Night in San Francisco (1980) blev trioens kæmpe hit, og de turnerede verden rundt i fulde koncerthuse.

I halvfemserne spillede Di Meola bl.a. i Rite of Strings-trioen med bassist Stanley Clarke og violinist Jean-Luc Ponty, der udgav det anmelderroste album The Rite of Strings efter en succesfuld turne. 

Di Meola har også løbende indspillet med andre kunstnere fra Luciano Pavarotti, Paul Simon, Phil Collins, Carlos Santana, Steve Winwood, Wayne Shorter, Herbie Hancock til Stevie Wonder, Frank Zappa og mange flere.

Al Di Meolas musikalske DNA bygger på en kombination af passion, intelligens, blændende teknik og kompleks rytmisk frasering, der sammen med hans inspiration fra latinamerikansk musik er hans særkende.

Igen og igen har han vist sig som en talentfuld og nutidig komponist. En virtuos, der gennem hele sin karriere har skiftet mellem akustisk og elektrisk guitar, og og som har formået i årtier at være en af de mest toneangivende guitarister på den instrumentale jazzscene – og er det den dag i dag.

Koncerten byder på numre fra Al Di Meolas store bagkatalog og en musikalsk tribut til den argentinske komponist Astor Piazzolla og Lennon-McCartney, da The Beatles var grunden til, at han blev guitarist. Fra kenderne lyder det, at hver en koncert med Al Di Meola er et nyt musikalsk højdepunkt.

Velkommen til koncert med en guitarhelt af de helt store!

Info

Al Di Meola (guitar) med Peo Alfonsi (guitar) Peter Kaszas (trommer og perkussion)

4. marts 2018 / Kulturværftet / Kl. 20:00 / 345 kr. inkl. gebyr

Billetter: Billetsalget starter tirsdag den 28. november kl. 10.00 - https://kuto.dk/kalender/2018/marts/al-di-meola-us

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423

Billeder

Foto: Al Di Meola
Foto: Al Di Meola
Download

Information om Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør

https://kuto.dk/

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet fuldender lineuppet til sommerens store hiphop-koncert på havnefronten i Helsingør7.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kulturværftets KUTO Club kan i dag løfte sløret for, at hitproduceren og den aktuelle albumdebutant Anton Westerlin runder aftenen af med et eksklusivt live-set, når der er hiphop-fest den 22. august i Helsingør. Med et lineup, der i forvejen tæller TopGunn, Kundo og flere af tidens stærkeste navne, er der lagt op til en aften med høj energi, tunge beats og stærke punchlines fra start til slut. Billetsalget er i gang på kuto.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye