Koncert med Folkeklubben i Toldkammeret den 31. marts

Den folkekære trio har tidligere været på plakaten i Toldkammeret i 2013 og til Fest På Kajen i 2015 og nu gæster de igen Toldkammeret og deler ud af skarpe betragtninger og samfundslussinger under mottoet ’uden galskab, ingen lidenskab’. Touren er opkaldt efter bandets seneste udgivelse fra august 2016 Slå flint! og som altid tager Folkeklubbens musik og tekst på poetisk vis stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i. Det er poetiske folke-pop til den tænkende hjerne og det bankende hjerte.
Berlingske Tidendes Michael Charles Gaunt skrev i sin 5-stjernede anmeldelse af Folkeklubbens seneste turné: ”Udover at spille rigtig god popmusik, ligner Folkeklubben denne aften også konturerne til et sympatisk oplysningsprojekt. Der bliver spillet i øjenhøjde og sunget mundret. Men det er aldrig leflende eller banalt. Sangene er skrevet og sunget med et hjerte, der banker for et bedre Danmark. Og som tør drømme om det og synge det højt. Og som sådan hører jeg også i disse sange et tiltrængt forsvar for dannelsen, for næstekærligheden, for romantikken, for poesien, udkanten og randeksistensen, for galskaben og samhørigheden. Det er altså ikke småting.”
Folkeklubben udsendte sidst i august 2016 deres tredje album Slå flint! – en plade, der fuldender en trilogi, som startede med Nye Tider i 2013 og Danmarksfilm i 2014. Inspireret af den ikoniske tennishelt Torben Ulrich og hans frisættende filosofi om at gå efter det perfekte slag i stedet for at tænke på sejr eller nederlag, er Folkeklubben gået efter at lave dén frigjorte og legende plade, som kun erfaringen fra efterhånden 600 koncerter rundt i landet giver. Førstesinglen Overlæge Jacobsen har været 30 år undervejs, mens de fleste sange på albummet er skrevet og indspillet under en heftig turnéaktivitet, der har spændt vidt; fra sognegårde, kroer og musikforeninger over rockklubber, spillesteder og festivaller. Det er rendyrket folk, store (p)opsange samt hårdtslående rock’n’roll, bundet sammen af dét tekstunivers, der umiskendeligt er Folkeklubbens.
På debutalbummet Nye Tider delte sange som Fedterøv og For Pengene lussinger ud på spillesteder og radioer landet over. På 2’eren Danmarksfilm tog bandet den snørklede vej ud i et Danmark, der spænder fra Dybbøl i syd til den fiktive Rimmerby Strand i nord. Over Bagenkop Havn og værtshuset på Vesterbro til Djævlebakken ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus og bandet når også ud langs vejkantens pile og gennem rugmarken til Søren Ulrik Thomsens Oktober Boulevard.
Det er smukt. Det er større end du troede. Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.
Fang dem hvis du kan!
Toldkammeret / 31. marts 2017 / Kl. 20.00 / 200 kr. inkl. gebyr
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør4.7.2025 10:03:16 CEST | Pressemeddelelse
I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum