Rock on Hellsingør!
Inden for de næste tre uger skruer Kulturværftet helt op for lyden i Hal 14, når rock-ikoner og trash metal-legender er på plakaten. På lørdag er det britiske Whitesnake, som indtager den rå scene i Hal 14 ved Kulturværftet.Rock-ikonerne er taget på endnu en verdensturné, der følger i kølvandet på deres 12. studiealbum The Purple Album, som udkom den 19. maj i år. Først i december er det amerikanske Slayer og Anthrax, som lyd-hærger den store hal. Til begge koncerter er hallen bygget op til at kunne rumme 2500 gæster.
Eneste koncert i Danmark
Koncerten med Whitesnake på lørdag i Helsingør er den eneste bandet giver i Danmark og set-listen vil byde på sange fra det nye Deep Purple-inspirerede album og klassiske Whitesnake-numre som Slide It In og Here I Go Again.
Det er The Dead Daisies, som varmer op til Whitesnake med en omgang rock inspireret af 70'ernes og start-80'ernes hårde rock. The Dead Daisies' lyd er sjælfuld og tilgængelig - lige dele af The Faces, Bad Company og Foreigner. En stærk vokal, bluesy riffs, store omkvæd, kraftfulde melodier og et eksplosivt liveshow. Fans over hele kloden har opdaget bandet, der bringer den ægte rock'n'roll tilbage på scenen.
LINEUP: Whitesnake
David Coverdale (Vokal)
Reb Beach og Joel Hoekstra (Guitar)
Michael Devin (Bas)
Tommy Aldridge (Trommer)
LINEUP: The Dead Daisies
Richard Fortus (Guns N’ Roses/The Psychedelic Furs) – Lead Guitar
John Corabi (Motley Crue/RATT) – Vokal
Dizzy Reed (Guns N’ Roses/Hookers and Blow) – Keyboards
David Lowy (Red Phoenix/Mink) – Guitar
Marco Mendoza (Thin Lizzy/Whitesnake) – Bass
Brian Tichy (Ozzy Osbourne/Billy Idol) – Drums
Læs mere: http://kuto.dk/kalender/2015/november/whitesnake
To af de største thrash metal bands i Helsingør den 3. december
To af verdens største og mest indflydelsesrige thrash metal bands, tager på tour sammen, og kommer til Danmark. Det er naturligvis amerikanske Slayer og landsmændene i Anthrax, som tager kanonstilling i Helsingør. Det sker ved Kulturværftet i Hal14, hvor der er plads til 2500 metal-fans.
SlayerGrammy-nominerede Slayer behøver vel nærmest ikke nogen introduktion. Som band har Slayer på fornemste musikalsk vis hærget verden i knapt 35 år. I 80’erne var de førende indenfor thrash metal-bevægelsen, og de var med til at definere genren med milepæl-udgivelsen ”Reign In Blood”, som stadigvæk betegnes som et af de hårdeste albummer nogensinde.
Den 11. september udgav bandet albummet ”Repentless”, som er deres 11. studiealbum, og det første siden stiftende guitarist Jeff Hannemans død i 2013, og trommeslager Dave Lombardos afsked med bandet samme år.
Læs Q&A med Slayers guitarist Kerry King: http://bit.ly/1CDJQNX
Anthrax
New Yorker-bandet Anthrax har som Slayer 35-års jubilæum til næste år. De var sammen med Megadeath, Metallica og Slayer en af ”the big four”, som anses for at være de fire definerende thrash metal-bands i 1980’erne. Anthrax er et af de mere innovative bands i speed metal-genren, og den første metal-gruppe der samarbejdede med rapartister, ligesom meget af deres musik er blevet brugt i tv-serier, computer spil m.m. Anthrax spiller en hidsig omgang thrash- og speed-metal, der blander hardcore-punkens hurtighed og vildskab med heavy metal-inspirerede guitarer og vokaler.
Anthrax har udgivet 13 studiealbummer, med ”Fistful of Metal” fra 1984 som det første. De har solgt mere end 15 millioner album, og de afslørede i december, at de var gået i studiet for at indspille nyt materiale. I skrivende stund er de derfor i studiet med den Grammy-nominerede producer Jay Ruston.
Danske Helhorse er opener!
”Det rykker hårdt i kroppen når Helhorse slipper tøjlerne og rider over stepperne. Med en blanding af rock’n’roll, metal, sludge og punk har danskerne sat en høj standard for, hvordan man skaber en formørket rockfest, som var det sidste station inden zombie-apokalypsen.” – Roskilde Festival 2014.
Emnerne og referencerne er mange når man taler om danske Helhorse. Bandet, som blev dannet i de københavnske baggårde og undergrundsscener, har fra starten set sig selv som en ægte bastard, der ikke ville underlægge sig smalle genrekonventioner eller forudindtagede ideer om, hvordan man burde lyde.
Læs mere: http://kuto.dk/kalender/2015/december/slayer-plus-anthrax
LINEUP: Slayer
Tom Araya (vokal - 1982– i dag)
Kerry King (guitar - 1981– I dag)
Paul Bostaph – drums (1992–1996, 1997–2001, 2013 – I dag)
Gary Holt – guitar (2011– i dag)
LINEUP: Anthrax
Charlie Benante (trommer)
Frank Bello (bas)
Joey Belladonna (vokal)
Scott Ian (guitar)
Jon Donais (guitar)
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale koncerter og kulturevents.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Knejpe Festival klar med årets lineup!10.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til at hive ankeret op, sætte fuld blæst i bramsejlene og lade skumsprøjtet slå ind over rælingen – Knejpe Festival 2025 står nemlig klar med et lineup, der vil få selv den mest hærdede skibskæve søulk til at knibe en tåre af glæde!
Kulturværftet fuldender lineuppet til sommerens store hiphop-koncert på havnefronten i Helsingør7.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftets KUTO Club kan i dag løfte sløret for, at hitproduceren og den aktuelle albumdebutant Anton Westerlin runder aftenen af med et eksklusivt live-set, når der er hiphop-fest den 22. august i Helsingør. Med et lineup, der i forvejen tæller TopGunn, Kundo og flere af tidens stærkeste navne, er der lagt op til en aften med høj energi, tunge beats og stærke punchlines fra start til slut. Billetsalget er i gang på kuto.dk.
Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør4.7.2025 10:03:16 CEST | Pressemeddelelse
I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum