Tobias Dybvad hylder det positive livssyn i sit nye standup-show Levemand

Skal man have fået en dødsdom for at sætte pris på livet? spørger Tobias Dybvad i sit nye standup-show Levemand. Showet hylder det positive livssyn bl.a. gennem historier om hans eget opgør med den ”indre dumme stemme”. ”Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,” giver Dybvad som eksempel på den brok, han spidder i showet. Levemand bliver et gensyn med den legende satiriske comedy-stil, der har gjort Dybvad til en af landets mest populære komikere.
Dybvad har for længst gjort op med den bekymrede tilgang til tilværelsen, som han havde med hjemmefra: “Vi havde ikke så mange midler, og når min far skulle skrælle kartofler, gik han meget op i at ramme den rette mængde. Hvis der var kartofler tilovers efter middagen, havde han jo skrællet for mange. Var gryden til gengæld tom, var det også galt, for så havde han lavet for lidt. Og min far gjorde sig jo i virkeligheden bare umage, men når man ser det ude fra som voksen, er det jo skrupskørt. Kog nu bare fire kartofler for meget og lav en kartoffelmad i morgen,” siger Dybvad; “For ellers er der rigtig meget at ærgre sig over, og det er spild af tid.”
De fleste af os kender nok også typen, der fortæller historier om engang for syv år siden, hvor de fik en bøf, der var for gennemstegt – ”eller vent, måske var det året før?” Mange af os indeholder sikkert en flig af den tendens – i en eller anden grad. Det fede er at tage sig selv i det, bremse sig og grine af det. ”Hvis du en dag står i en lang kø, du er stresset, og du synes, at det er super træls, så prøv at lade være med at fortælle andre mennesker om det efterfølgende. Lad være med at trække lorten med gennem hele din dag. Man bliver oprigtigt et gladere menneske af det,” mener Tobias og springer videre til et nyt emne: ”Vi kommer ikke uden om også at snakke om døden. Døden kan jo meget effektivt huske os på at leve livet, når den rammer en tæt på, eller hvis den bare lige truer med at kigge forbi. Men kunne det ikke være fedt, hvis man selv kunne skabe sig en dejlig og glad tilværelse – uden at man behøver en eller anden grim diagnose?”
Uanset hvor positiv Tobias bestræber sig på at være, så skal han også være den første til at skrive under på, at man også sagtens kan blive FOR positiv: ”Det gør jeg hele tiden! Nogle gange er jeg så forhippet på at forvente det bedste af livet – jeg arbejder så meget med best case scenario, at jeg nogle gange sætter et så højt ambitionsniveau for mit liv, at det kan være svært at indfri. Og på vejen derhen får jeg taget nogle overilede beslutninger, som så får nogle vanvittige konsekvenser for mig. Heldigvis kan disse episoder jo så omdannes til et pragtfuldt standup-show,” griner Tobias.
Som altid kan man af Tobias Dybvad forvente et gennemarbejdet show med et knaldhøjt teknisk niveau og den stramme og legesyge levering, som han er kendt for. Får man ikke et mere positivt livssyn af showet, er man i hvert fald garanteret halvanden times godt humør.
________________________________________
Levemand er Dybvads fjerde onemanshow og følger i kølvandet på Sjov mand – klam personlighed, 2013, Er det ikke dig fra Dybvad?, 2015, og Fasser partner, 2018, som alle har trukket fulde huse. Derudover har Dybvad gennem 11 sæsoner skabt en af TV2 Zulus største succeser med satireprogrammet Dybvaaaaad, hvor han i et miks af satire, parodier og sketches kommenterer på ugens tv. Dybvaaaaad-konceptet turnerer i efteråret landet rundt i en totalt udsolgt live udgave.
Praktisk information:
Tid: 24. marts 2022 19.00
Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør
Pris: 320 kr. på kuto.dk
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
The Brand New Heavies – Funkens ukronede mestre starter Europatour på Kulturværftet12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften fyldt med svedige grooves, dansable beats og soul i verdensklasse, når The Brand New Heavies indtager Kulturværftet som første stop på det legendariske bands Europa-turne til efteråret.
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 20256.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum