Allan Olsen – Solo

Det nittende album ’Hudsult’ er et dobbelt-album, der genremæssigt spænder fra mainstream rock til folk og rap. Det er efterfølgeren til udgivelsen ’Jøwt’ fra 2013, der gik rent ind hos publikum og fik både guld og platin. Albummet vandt også kategorien Årets Danske Voxpopudgivelse til Danish Music Awards i 2013.
Allan Olsens musikalske profil kan ikke indfanges med en genre, han bevæger sig flydende rundt i de fleste og nu også i den litterære verden. I 2015 debuterede Allan Olsen som forfatter med den meget roste erindringsbog ’Tilfældigt Strejfet’, der fik en varm modtagelse af pressen og hurtigt blev en bestseller.
De seneste par år har Allan Olsen været landet rundt på flere soloturnéer, men i 2016 drog han på opfordring fra publikum atter på en omfattende Danmarksturné med sit femmands-band. Den følges nu op af en ny solo-turné i efteråret, hvor sangene fra den nye udgivelse og bagkataloget iltes på landets intimscener. Det bringer den alsidige herre til Kulturværftet i Helsingør, hvor 19 albumudgivelser og tusindvis af koncerter lægger bundklangen, når Allan Olsen med en særlig nerve og præcision indfanger publikum og skaber øjeblikke, som skal opleves.
Kulturværftet / Store Scene / 3. nov. 2017 / Kl. 20.00 / Forsalg 265 kr. inkl. gebyr
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Knejpe Festival klar med årets lineup!10.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til at hive ankeret op, sætte fuld blæst i bramsejlene og lade skumsprøjtet slå ind over rælingen – Knejpe Festival 2025 står nemlig klar med et lineup, der vil få selv den mest hærdede skibskæve søulk til at knibe en tåre af glæde!
Kulturværftet fuldender lineuppet til sommerens store hiphop-koncert på havnefronten i Helsingør7.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftets KUTO Club kan i dag løfte sløret for, at hitproduceren og den aktuelle albumdebutant Anton Westerlin runder aftenen af med et eksklusivt live-set, når der er hiphop-fest den 22. august i Helsingør. Med et lineup, der i forvejen tæller TopGunn, Kundo og flere af tidens stærkeste navne, er der lagt op til en aften med høj energi, tunge beats og stærke punchlines fra start til slut. Billetsalget er i gang på kuto.dk.
Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør4.7.2025 10:03:16 CEST | Pressemeddelelse
I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum