CLICK Festival nomineret til årets Art Beat Pris 2016

Når Danmarks kulturformidlingspris Art Beat Pris 2016 uddeles den 17. marts, er CLICK Festival blandt de fire nominerede. Sammen med Anders Morgenthaler, Kunstmuseet KØS og Den gamle by er CLICK Festival med i opløbet om anerkendelsen som den aktør inden for kulturlivet, der kombinerer det kunstnerisk nyskabende med det formidlingsmæssigt fremsynede.
Det er Kulturværftet i Helsingør, der står bag kunst- og teknologifestivalen CLICK Festival.
”Vi er super stolte over at være nomineret til årets Art Beat Pris. På ganske få år har CLICK Festival udviklet sig til et magisk og alkymistisk laboratorium, hvor det er mødet mellem kunstnere fra alle kunstarter samt forskere, studerende og publikum, der sammen skaber de nye værker i CLICKs smeltedigel. Et møde, der ikke alene skaber nye værker, men også ny mening,” udtaler CEO og kunstnerisk leder på Kulturværftet, Mikael Fock.
Art Beat Prisen er sat i verden af Have Kommunikation og Spar Nord Fonden, og prisen hylder det bedste inden for dansk kulturformidling. I motiveringen lyder det bl.a.:
”CLICK Festivalen udforsker kunstens genrebegreb og blander koncerter, udstillinger, samtaler, workshops og kunstneriske opførelser. Senest har festivalen indgået et samarbejde med asiatiske aktører, der åbner helt nye muligheder for formidling af dansk kunst og kultur gennem involvering af teknologi på innovativ vis.”
Juryen bag Art Beat Prisen
I år uddeles der hele tre priser: Artbeat Prisen, Artbeat Prisens Særpris og Artbeat Prisens Talentpris. Vinderen af Artbeat Prisen modtager 25.000 kroner, vinderen af Artbeat Prisens Særpris modtager 15.000 kroner og endelig overrækkes vinderen af Artbeat Prisens Talentpris 10.000 kroner. Den endelige vinder udpeges af en jury bestående af følgende medlemmer:
Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Kolding Designskole
Jørgen Ramskov, radiodirektør for Radio24syv
Magnus Restofte, kommunikationschef på Det Kongelige Teater
Jonatan Spang, skuespiller og instruktør
Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart
Tine Nygaard, udviklingschef på Museum Sydøstdanmark
Jeanett Albeck, musiker og komponist
Mikkel Harder Munck-Hansen, skuespiller, instruktør & direktør for Nordens hus
Sigurd Hartkorn Plaetner, forfatter, debattør og iværksætter
Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation
En unik statuette
Foruden æren og prisen på 25.000 kroner modtager vinderen af Art Beat Prisen 2016 desuden en unik bronzestatuette, som skulptør Jørgen Pedersen har frembragt særligt til Art Beat Prisen.
CLICK Festival 2016 20. – 22. maj
Det er i år sjette år i træk, at CLICK Festival indtager den gamle værftsgrund på havnefronten i Helsingør. Festivalen, der finder sted fra den 20. til den 22. maj, byder i år bl.a. på en eksklusiv koncert med af en af musikhistoriens klassiske legender; komponist, musiker og ikon Philip Glass, der sammen med The Philip Glass Ensemble fremfører en sjælden koncert af mesterværket Music in Twelve Parts. Foruden et ambitiøst musikalsk line up byder festivalen endvidere på premierer på festivalens co-produktioner inden for digital scenekunst med bl.a. Tina Tarp & Recoil Performance Group og taiwenesiske Very Mainstream Studio. Endelig kan man glæde sig til en række workshops, talks og samtidskunst, der i år går i 360 grader rundt om bio art og genderism.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder
Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
The Brand New Heavies – Funkens ukronede mestre starter Europatour på Kulturværftet12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften fyldt med svedige grooves, dansable beats og soul i verdensklasse, når The Brand New Heavies indtager Kulturværftet som første stop på det legendariske bands Europa-turne til efteråret.
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum