Danske BOLIGadvokater

Undgå at vurderingskaos rammer din boligøkonomi

Del

Danske BOLIGadvokater er stærkt utilfredse med Skatteministerens svar og holdning til de mange negative effekter af den mangelfulde implementering af nyt ejendomsvurderingssystem

”Det minder i ubehagelig grad om den fejlbehæftede lancering af Digital Tinglysning, som efterlod op mod 80.000 bolighandlende med ekstra omkostninger, som de blot måtte ”æde”, siger en tydeligt irriteret formand for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.

På foreningens generalforsamling besluttede man at tilbyde boligejerne en gennemgang af deres modtagne vurdering, finde de servitutter, som har indflydelse på vurderingen, tjekke BBR og referenceejendomme samt håndtere klagemulighederne. Kort sagt – finde de ”huller i osten”, som har betydning for vurderingen og dermed for den ejendomsskat, der skal betales.

”Ved et boligkøb er det emner, som vi altid gennemgår. Vi ved hvor og hvordan informationerne findes. I kombination med vores viden om prisdannelser i de forskellige dele af Danmark vil vi kunne hjælpe boligejerne gennem hele den proces, som skatteministeren har efterladt til den enkelte boligejer”, forklarer Niels Erlandsen, Danske BOLIGadvokater.

Når man kontakter en Dansk BOLIGadvokat vil man få en fast pris og en skriftlig bekræftelse på opgavens udførelse, inden advokaten man går i gang med arbejdet.

”Da vores medlemmer er advokater i forskellige advokatvirksomheder, må vi ikke koordinere vores priser og vi kan derfor  ikke oplyse en pris, som dækker hele landet. Prisen får man, når man kontakter sin lokale certificerede BOLIGadvokat. Pengene er med garanti givet godt ud og tjent hjem igen gennem en ejendomsvurdering, der er baseret på fakta fremfor det nye vurderingssystems mange fejl og mangler”, fortæller Niels Erlandsen og henviser til yderligere information på danskeboligadvokater.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.

Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.

Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet. 

Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye