Nye veje ind i naturen
Da Nikolaj Voldum Ahlburg i 2021 udgav den lille håndbog Naturdannelse – naturformidlerens håndbog sammen med Line Beck, var han den, der ofte tog rygsækken på og tog på lange vandreture eller padlede en tur i kajakken. Nu har sygdom tvunget biologen og naturvejlederen til at sætte farten ned og finde nye måder at være i naturen på. Måder, som har bragt ham tættere på naturen end nogensinde før. I Naturdannelse året rundt - fortællinger fra en naturformidlers praksis folder Nikolaj Voldum Ahlburg naturdannelsesbegrebet ud og giver et kreativt bud på, hvordan fremtidens friluftsliv også kan se ud.

Naturdannelse er et relativt nyt begreb, der har vundet indpas inden for de seneste år.
Nikolaj Voldum Ahlburg var som en af de første med til at beskrive begrebet og omsætte det til en pædagogisk praksis med bogen ‘Naturdannelse - naturformidlerens håndbog’. I sin nye bog udbygger Nikolaj Voldum Ahlburg sine pointer fra håndbogen og kommer med flere konkrete eksempler på, hvordan afstanden mellem mennesker og natur kan gøres mindre. Denne gang er der særligt fokus på naturens kreative og æstetiske udfoldelsesmuligheder, og hvordan de kan foldes ud året rundt.
For to år siden fik Nikolaj Voldum Ahlburg konstateret den kroniske sygdom, ME, der satte hans energiniveau voldsomt ned. Det betyder, at han ikke længere kan klare de fysisk krævende friluftslivsaktiviteter, der ellers fyldte meget i hans undervisning og i hans fritidsliv. Klassiske aktiviteter som mountainbiking, klatring, kajakroning, løb og vandring er ikke længere muligt, og det har tvunget ham til at finde nye veje ind i naturen. Veje, som har været med til at uddybe hans forbindelse til naturen og især har hjulpet ham med at få øjnene op for dens sanselige og æstetiske kvaliteter.
Bogen er med sine stemningsmættede naturbilleder også en hyldest til naturens oplevelsesmæssige kvaliteter, som trækker naturen helt ind over dørtrinnet og gør den tilgængelig for alle. Man behøver ikke være uddannet biolog eller friluftsvejleder for at kunne formidle naturen, hvilket er et af bogens vigtigste budskaber.
Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog og friluftsvejleder og han har mere end ti års erfaring som naturformidler
Naturdannelse året rundt er støttet af Aage V. Jensens fond og udkommer d. 1. juni 2023.
Fakta om bogen:
Titel: Naturdannelse året rundt – Fortællinger fra en naturformidlers praksis
Forfatter: Nikolaj Voldum Ahlburg
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740692006
Sidetal: 212
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 1. juni 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
Strikkelegenden Vivian Høxbro er klar med Dominostrik fra A til Z20.10.2025 09:19:00 CEST | Pressemeddelelse
For 25 år siden udgav Vivian Høxbro sin første bog om dominostrik og var dermed med til at gøre den særlige strikketeknik udbredt. Her 25 år efter – og endda på sin 80-års fødselsdag – udgiver hun bogen Dominostrik fra A til Z, der indeholder 25 forskellige firkanter, der kan strikkes sammen i uanede variationer.
Ninja CREAMi-kogebogen20.10.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Friehling har leget med den nye maskine, der vinder indpas i flere og flere køkkener. Ninja CREAMi har ikke skuffet den erfarne kogebogsforfatter, der har lavet is i mange år, men kun sjældent, da det indtil nu har været en krævende proces, der hæmmede kreativiteten.
Nyoversættelse af William Faulkners hovedværk17.10.2025 12:08:41 CEST | Pressemeddelelse
William Faulkners roman As I lay dying fra 1930 udkommer nu i nyoversættelse af Juliane Wammen med titlen Da jeg lå for døden. Dermed er et litteraturhistorisk hovedværk fra de amerikanske sydstater atter tilgængelig for et dansk publikum.
Stygge Krumpen var ikke Guds bedste barn17.10.2025 11:59:41 CEST | Pressemeddelelse
Årene frem mod reformationen i 1536 er blandt de mest dramatiske i dansk historie. Inden for en kort årrække var der en intens kamp om den politiske magt, borgerkrigen Grevens Fejde og den katolske kirkes fald i Danmark. Børglumbispen Stygge Krumpen var en af de toneangivende og magtfulde katolikker i den sidste katolske storhedstid i Danmark, og nu fortælles hans historie i en biografi af Hans Gregersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum