Skoleskibet Georg Stage kommer til Aarhus
Den tremastede fuldrigger ankommer i anledning af Ocean Race og ligger i havnen fra tirsdag 6. til torsdag 8. juni. Flere af eleverne stammer fra Århus og Østjylland.
Eleverne kommer til havn med vindblæst hår. De har stået i masterne med regnvåde fingre og fastgjort sejl mens skibsdækket vippede 20 meter under dem. I Nordatlanten lærte de, hvor sødygtigt skibet er, da de rendte ind i en forårsstorm på vej mod Færøerne. Og de blev mestre i at krydse, da de i Nordsøen gik mod vinden til Skotland.
Tirsdag og onsdag aften er der åbent skib, hvor man kan komme ombord og få en rundvisning af eleverne. Alle dage er der en bod foran skibet.
Georg Stage, som er inviteret til byen af Aarhus Kommune, er verdens ældste sejlende søfartsskole. Det nuværende skib er fra 1934 og har 63 elever ombord.
På kajen kan man tale med tidligere og nuværende elever fra Georg Stage, købe souvenirs og skibets jubilæumsbog, samt høre om uddannelsen til søs.
Skoleskibets elever er mellem 18 og 22 år, og pladserne er meget eftertragtede. Hvert togt har tre gange så mange ansøgere, som der er plads til.
Som elev bliver man uddannet til ubefaren skibsassistent, og eleverne er stærkt efterspurgte i Det Blå Danmark. Under opholdet i Aarhus vil eleverne besøge forskellige rederier, blandt andet Molslinjen.
Skoleskibet Georg Stage kæmper for tiden for fortsat at få lov at sejle to togter om året. Uddannelsen tager 20 uger, og siden 2019 har skibet fået skiftende bevillinger til at uddanne to hold elever årligt. Den nuværende bevilling udløber til nytår, og hvis ikke politikerne sætter dobbelttogtet på finansloven, kommer skibet fremover til at ligge stille halvdelen af året.
For yderligere information kontakt direktør Asser Amdisen på telefon 21 37 45 52, eller sehttps://georgstage.dk/dobbelttogt-til-georg-stage/
Program for Georg Stage i Aarhus:
- Tirsdag 6/6: RETTELSE. Ankomst til Aarhus Havn fra Kalø vig klokken 10.00. Havneaktiviteter fra 10.00 til 20.00. Åbent skib 18.00 til 20.00.
- Onsdag 7/6: Havneaktiviteter fra 10.00 til 20.00. Åbent skib 18.00 til 20.00.
- Torsdag 8/6: Havneaktiviteter fra 10.00 til 18.00. Skibet går til søs for at overværer etapestarten af Ocean Race ca. 13.00 til 17.30. Derefter afsejling.
Nøgleord
Kontakter
Asser AmdisenDirektør
Tlf:+45 21374552asser.amdisen@georgstage.dkLinks
Om Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage besøger Thyborøn15.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart sætter Skoleskibet Georg Stage kursen mod Thyborøn. I dagene 17. – 21. april besøger skibet den nordjyske havneby.
Store Vinkedag og hvorfor det er okay, at eleverne sover lidt i undervisningen27.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Om lidt stævner Skoleskibet Georg Stage ud på det første af to togter i 24. På store vinkedag får forældre, venner og andre interesserede mulighed for at se eleverne lægge fra kaj for første gang. Det foregår mandag d. 1. april kl. 14 på Nyholm.
Skru hænderne ordentlig på og boost selvtilliden: et blik på Georg Stages værkstedsskole22.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Eleverne har så småt fundet sig til rette ombord på Skoleskibet Georg Stage. De er blevet komfortable med hængekøjen, måske endda overkommet den værste separations-angst fra mobilen. Skibet ligger forsat til kaj på Nyholm imens eleverne gør sig bekendt med tovenderne, at gå i riggen og nu også: værkstedsskolen. Men hvad er skoleskibets værkstedsskole, og hvad skal eleverne bruge det til?
Farvel til telefonen, hej til hængekøjen!26.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. februar starter det første af Skoleskibet Georg Stages to togter for 2024. Eleverne går ombord på skibet der i de næste 20 uger danner rammerne for hvordan de spiser, sover, arbejder og går i skole. De fleste ville mene at det var omvæltning nok i sig selv, men for de unge vil den helt store forskel kunne mærkes i implementeringen af én bestemt regel: mobiler er ikke tilladt.
Et år mere med dobbelttogt til Georg Stage27.11.2023 12:20:48 CET | Pressemeddelelse
Klokken 10.30 i dag præsenterede Nikolai Vammen en finanslovsaftale for 2024, som er indgået mellem ikke mindre end 11 partier. Et af punkterne på dagsordenen er en et-årig bevilling til Skoleskibet Georg Stage, så skibet også i 2024 kan sejle to togter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum