Headspace-center åbner på Marienberg Skole i Vordingborg
Først på efteråret åbner headspace Vordingborg. Dermed vil headspace Danmark have i alt syv centre i Region Sjælland og 31 centre over hele Danmark fordelt på 28 kommuner.

headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp og rådgivning. headspace tilbyder både fysisk rådgivning samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
headspace Vordingborg åbner omkring den 1. september på Marienberg Skole i det centrale Vordingborg og skal herfra hjælpe børn og unge i hele Vordingborg Kommune dels gennem samtaler i centret og dels gennem udgåede aktiviteter på kommunens folkeskoler, ungdomsuddannelser mv. headspace Vordingborg vil være bemandet af to ungerådgivere og 10-15 frivillige. Kristian Hjorth bliver centerchef.
Hvis du er interesseret i at blive frivillig eller ungerådgiver, så tag allerede nu fat i centerchef Kristian Hjorth. Derudover er centeret bemandet af en fremskudt medarbejder fra psykiatrien i Region Sjælland og fremskudte kommunale medarbejdere i 15 timer om ugen. Dette enestående tværsektorielle samarbejde mellem civilsamfund, kommuner og regioner, sikrer bl.a., at unge hurtigere brobygges til den rette hjælp.
”Det er meget vigtigt for os, at børn og unge, der har det svært, har mulighed for at få hjælp. headspace er et godt supplement til de indsatser, vi allerede har på tværs af vores kommune, og derfor er jeg meget glad for, at headspace nu åbner en afdeling i Vordingborg” siger Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune.
Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, hæfter sig ved det positive i, at kommunerne fortsat investerer i unges trivsel også i den nuværende økonomiske situation.
”I en svær tid for kommunerne, hvor hver krone skal vendes lokalt, glæder det os, at Vordingborg Kommune prioriterer den vigtige sundhedsfremmende indsats som headspace står for. Vi kommer med 10 års erfaring fra headspace-centre i hele landet og håber at kunne bidrage til, at vi i fællesskab kan knække de mange negative kurver omkring børn og unges mentale trivsel,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom, pressechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, mob. 61 65 65 40, e-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk
Kristian Hjorth, centerchef for headspace Vordingborg, mob. 9292 2889, e-mail: krhj@headspace.dk
Om headspace Danmark
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring 70.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser. Se mere på www.headspace.dk
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
#SlukSammen fik danskerne til at tage en mobilfri søndag: 1,7 millioner så kampagnen – og hver fjerde af dem ændrede adfærd8.10.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Under sloganet ”Sluk skærmen og start samtalen” løb headspace Danmarks #SlukSammen-kampagne af stablen i september. En eftermåling viser, at den blev bemærket af 1,7 millioner danskere, heriblandt 57 % af de 15-19-årige. 84 % af dem – svarende til næsten halvanden million – reflekterede over deres skærmforbrug, og over en fjerdedel ændrede faktisk adfærd ved at slukke eller lægge mobilen væk.
På søndag tager Danmark kontrollen tilbage og slukker skærmene17.9.2025 10:48:35 CEST | Pressemeddelelse
Er det overhovedet muligt for os at slukke mobilen og andre skærme i et helt døgn? Det finder vi ud af på søndag den 21. september, når det største danske forsøg på fælles skærmslukning nogensinde finder sted som kulmination på kampagnen #SlukSammen 2025.
Sluk skærmene sammen med headspace Danmark søndag den 21. september7.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sluk skærmen, start samtalen. Det er budskabet i årets #SlukSammen-kampagne, hvor headspace Danmark sammen med en række organisationer og kendte danskere opfordrer til at holde fri fra skærmene hele søndag den 21. september.
Ny SMS-rådgivning til forældre og pårørende til unge, der har det svært26.8.2025 10:02:46 CEST | Pressemeddelelse
I starten af sommeren kunne headspace Family stolt lancere sin nye chatrådgivning til pårørende, der står nær unge, som har det svært. Nu har chatten et nyt skud på stammen, nemlig SMS-rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum