Stress skal forebygges: Arbejdstilsynet klar med ny vejledning om høje følelsesmæssige krav
31.5.2023 09:35:18 CEST | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet offentliggør i dag en ny vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Vejledningen skal hjælpe arbejdspladser med at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø og bl.a. forebygge stress.
At arbejde med mennesker kan give rigtig meget mening for den enkelte, men kan samtidigt indebære en risiko for, at medarbejdere bliver syge eller kommer til skade. Arbejdstilsynet hjælper med den nye vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejde med mennesker virksomheder med at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø samt forebygge stress og andre negative konsekvenser for helbredet.
Direktør i Arbejdstilsynet Sine Frederiksen udtaler:
”Det kan være både meningsfuldt og givende at arbejde med mennesker, som har det svært eller har en udfordrende adfærd. Men nogle gange stiller det også høje følelsesmæssige krav til den enkelte medarbejder – og her skal arbejdsgiveren være opmærksomhed på, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets vejledning indeholder netop konkret hjælp til, hvad man kan gøre på arbejdspladsen, hvis der er udfordringer med høje følelsesmæssige krav.”
I vejledningen har vi samlet en række centrale tiltag, man som arbejdsgiver kan sætte i værk sammen med sine medarbejdere. Blandt de vigtigste tiltag er:
- Fælles afklaring af, hvordan I bedst hjælper de mennesker, I arbejder med, samtidig med, at I passer på jer selv. Det er vigtigt, I finder en fælles tilgang til, hvordan I går til opgaverne.
- Sikring af, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og tiden til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssige indsats.
- Rum til, at medarbejderne kan tale med sin leder og hinanden om de følelsesmæssige belastninger, de oplever i hverdagen, fx ved møder, supervision og overlap mellem vagter.
Vejledningen er den tredje vejledning om psykisk arbejdsmiljø, der kommer i kølvandet på bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, som trådte i kraft 1. november 2020. De to andre vejledninger handler om ”Stor arbejdsmængde og tidspres” og ”Uklare krav og modstridende krav i arbejdet”.
Senere på året vil Arbejdstilsynet køre en kommunikationskampagne for at udbrede kendskabet til de gode råd og tiltag, der kan forebygge stress i forbindelse med høje følelsesmæssige krav.
Kontakter
Lars Flindt PedersenPressechefArbejdstilsynet
Tlf:72209394lfp@at.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum