Historisk aftale om havvind åbner for alvor porten til den grønne fremtid

Hvis vi lægger alle nuværende havvindmøller i dansk farvand sammen, har de en kapacitet på 2,3 GW. Dem har vi brugt 32 år på at opføre. Inden for de næste syv år vil aftalen tilføje op til 14 GW via statslige udbud – seks gange så meget som står på havet i dag.

Det har været svære politiske forhandlinger, og det er godt for Danmark, virksomhederne og den grønne omstilling, at et bredt flertal står bag aftalen, mener Green Power Denmark.

- Det er en historisk stor og imponerende aftale.  Vi får rigeligt med grøn strøm til at dække vores eget forbrug. Vi kan også begynde at producere grønne brændstoffer til skibe og fly, og vi kan tage hul på fremtiden som nettoeksportør af billig klimavenlig energi. Det er en aftale, som giver os helt nye grønne muligheder, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Med den politiske aftale er rammerne sat for de kommende udbud. Og der er mange gode elementer i aftalen ud over størrelsen af den, mener Kristian Jensen.

- Der kommer et stort samlet udbud af havvindmøllerne. Det har været et stort ønske for at forenkle processen og sikre, at vi får opført havvindmøllerne hurtigt, smidigt og effektivt, siger han.

- De havvindmøller, som vi opfører nu, vil optage store havarealer og levere grøn strøm de næste 30-40 år. Vi har kæmpet for, at der bliver oprettet en økonomisk stærk havnaturfond, som finder løsninger, så natur og vindmøller kan eksistere sammen.  Det er godt, at vi udviser lederskab – også på det område.

Det er en nyskabelse, at staten skal eje 20 procent af de kommende havvindmølleparker. Det er ikke afprøvet noget sted i verden, og Green Power Denmark har advaret mod det eksperiment.

- Det er heldigvis lykkedes at luge meget af ukrudtet væk. Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil, og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau. Man vil også gøre en indsats for at undgå, at det kommer til at forsinke byggeriet. Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør, siger Kristian Jensen.

Den politiske aftale består af to dele. Den ene aftale fastlægger udbuddet af 6 GW havvindmøller i Nordsøen, Kattegat og Øresund. Den anden aftale handler om 3 GW havvindmøller i forbindelse med Energiø Bornholm.

Når man sammenlagt kan komme op på 14 GW, skyldes det, at vinderne af udbuddene får lov til at stille ekstra møller op, hvis de vurderer, at der er mulighed for det. På fagsprog bliver det kaldt ”overplanting”.

Forhandlingerne om udbuddet i forbindelse med Energiø Bornholm har været svære. Det skyldes ikke mindst, at udlandsforbindelsen, som skal forbinde energiøen med henholdsvis Tyskland og Sjælland er dyr. Regeringen venter, at der bliver brug for 17,6 milliarder kroner i finansiering til at dække omkostningen for udlandsforbindelsen.

- Det var været en svær beslutning at gå videre med planerne om Energiø Bornholm – ikke mindst på grund af prisen på udlandsforbindelsen. Men Energiø Bornholm er vigtig for energisystemet og forsyningssikkerheden, den vil sikre lavere elpriser og knytte elmarkederne i Danmark og Tyskland tættere sammen. Det er en klog investering også sikkerhedspolitisk, siger Kristian Jensen.