Bilsalget for maj 2023
Antallet af nyregistrerede biler i maj 2023 var en anelse højere end sidste år. Andelen af elbiler er fordoblet og udgør nu næsten en tredjedel af nyregistreringerne. Kommende afgiftsstigninger kan dog sætte en kæp i hjulet på udviklingen i elbilsalget.
Maj måned bød på 14.012 nyregistrerede personbiler, hvilket er en fremgang på 3,82 procent i forhold til samme måned sidste år. År til dato er der en klar forbedring af bilsalget, hvor antallet af indregistreringer er 12,45 procent bedre end samme periode i 2022.
”Vi glæder os over, at bilsalget år til dato ligger et godt stykke over markedet i 2022. Det ser ud til, at vi har undgået en opbremsning i efterspørgslen, som vi ellers frygtede ved årets start” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Elbilssalget fordoblet i maj
I løbet af maj blev der indregistreret 4.446 nye elbiler, hvilket over en fordobling i forhold til samme måned sidste år, hvor der blev indregistreret 2.197 elbiler.
Maj blev dermed endnu en måned med fremgang i salget af elbiler, som i en lang periode er vokset måned efter måned. I løbet af 2023 er der kommet 19.815 flere elbiler på vejene og elbilerne udgør nu 5 procent af den danske bilflåde. Det er dog ikke sikkert, at den positive udvikling fortsætter:
”Elbilerne sælger godt i Danmark, da de får en lavere afgift end benzin- og dieselbiler. Vi er nervøse for udviklingen efter 2025, da elbilernes afgiftsfordel udfases hurtigt. Hvis den grønne omstilling af bilparken skal fortsætte i samme tempo, er det nødvendigt at holde afgifterne i ro,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
De Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Følg pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører
Markant ændring i bilsalget i april1.5.2024 06:57:26 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i april voksede markant med 27 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Blandt alle nye personbiler var 30 procent privatleaset.
EU har brug for 19.000 flere ladepunkter om ugen29.4.2024 08:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Hvis EU skal kunne nå CO2-målene for 2030, kræver det en markant acceleration i opsætningen af ladepunkter. Faktisk skal der ugentligt installeres 19.000 flere ladepunkter, viser ny rapport.
Bilsalg i vækst i EU i første kvartal18.4.2024 08:06:07 CEST | Pressemeddelelse
Som resultat af god aktivitet på flere markeder, voksede EU-bilsalget i første kvartal. Blandt elbilerne var der også vækst, og her var Danmark endnu engang blandt landene med mest fremgang.
Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene15.4.2024 10:34:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udvidelse af puljen til grønnere lastbiler er gode nyheder for den grønne omstilling.
Flere elbiler må nu deles om de danske ladestandere12.4.2024 07:38:48 CEST | Pressemeddelelse
Marts måned bragte nye udvidelser til ladeinfrastrukturen i Danmark til gavn for elbilisterne. Dog skal der mere fart på, hvis ladeinfrastrukturen skal kunne følge med udviklingen i bilparken, hvor elbilerne er begyndt at fylde en betydelig del.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum