Fyringssæsonen er forbi: Danskernes vedholdende spareindsats på el og gas gav markante reduktioner i energiforbruget
Energistyrelsens seneste analyse af forsyningssituationen viser, at danskerne i gennemsnit reducerede deres gas- og elforbrug med henholdsvis 24 procent og 9 procent denne fyringssæson. De markante besparelser vidner om positive adfærdsændringer, der gavner forsyningen nu og efter sommer.

Den 1. maj gik vi officielt ud af fyringssæsonen. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at danskerne reducerede deres forbrug af el og gas markant i periode. Fra den 1. oktober 2022 til 30. april 2023 udgjorde reduktionerne for gas og el henholdsvis 24 procent og 9 procent i forhold til det normale forbrug.
For hele perioden er reduktionen for begge energikilder overordet set opnået på tværs af sektorer. Gennem vinteren var det særligt husholdningernes gode sparevaner, der bidrog til reduktionen i elforbruget. Reduktionen i gasforbruget blev primært drevet af konvertering fra gas i produktionserhvervene, men husholdninger, kontorer og butikker bidrog også væsentligt.
At danskerne har opretholdt et stabilt reduktionsniveau gennem perioden, har klædt os godt på til næste vinter. Gaslagrene er 75 procent fyldte, hvilket er højt for denne tid på året, hvor lagrene skal fyldes op.
”Denne fyringssæson har danskerne vist, at det er muligt at påvirke forsyningssituationen til det bedre gennem bevidst forbrug og god spareadfærd. Scenariet vi så ind i i efteråret var alvorligt – og det kan det potentielt blive igen. Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at vi ikke glemmer vinterens krisebevidsthed og fastholder de gode sparevaner selv når priserne i perioder bliver lavere end i vinter, og sommergarderoben findes frem,” siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Vores adfærd nu påvirker næste fyringssæson
Det danske energisystem er en kompleks størrelse. For det første er vi direkte forbundet med vores nordiske og europæiske naboer, hvor vi både importerer og eksporterer strøm og gas. For det andet er vi en del af et europæisk elmarked, hvor produktionen i andre lande påvirker forsyningssikkerheden i Danmark, mens vi er er en del af et globalt gasmarked, som påvirkes af andre landes forbrug.
Sidst men ikke mindst påvirker forbruget af de forskellige energikilder hinanden og dermed forsyningssikkerheden.
Kort sagt er der mange faktorer som danner udgangspunktet for forsyningssituationen næste fyringssæson. Mange af dem kan vi ikke kontrollere, men vores adfærd nu er en af dem, vi kan påvirke.
Blandt andet derfor er det også vigtigt at være bevidst om sit forbrug om sommeren. Både fordi strømforbruget i Europa også er højt, når dagene bliver varmere og bygninger skal køles. Og fordi der andre steder i Europa også anvendes større mængder gas til at producere strøm.
Status på energiforsyningen her og nu
Hver måned udgiver Energistyrelsen en samlet vurdering af energiforsyningen på baggrund af den senest tilgængelige information.
Vurderingen har til formål at give et overordnet situationsbillede på tværs af de forskellige energiformer. Samtidig offentliggør Energistyrelsen desuden de seneste tal for, hvordan den danske energispareindsats på el og gas udvikler sig.
Energistyrelsen vurderer blandt andet:
- Energiforsyningen er stabil på tværs af alle energikilder. Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
- Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strømforsyningen til forbrugerne næste fyringssæson, hvis de gode sparevaner fortsætter, vejret bliver gennemsnitligt, og vi undgår havarier og tekniske problemer på kraftværker og udlandsforbindelser.
- Gaslagrene er mere fyldte end de typisk er på dette tidspunkt af året, hvilket er et godt udgangspunkt for dette års lagerfyldning. Det skyldes blandt andet, at der både har været en nedgang i gasforbruget, og at det ikke har været en kold vinter.
- Der mangler ikke olie, men Energistyrelsen følger situationen særligt med henblik på at overvåge effekten af EU’s sanktioner på russisk olie.
- Energistyrelsen forventer ikke mangel på træpiller og biomasse.
Få det fulde overblik på vores temaside om den danske forsyningssituation.
Fakta: Sådan beregnes reduktionen i danskernes forbrug
I analysen af forsyningssituationen har Energistyrelsen udregnet reduktionen i danskernes forbrug som forskellen mellem det faktiske forbrug og det normale forbrug. Udregningerne er baseret på:
- Det faktiske forbrug er baseret på data fra Energinet, der ejer og driver transmissionsnettene for el og gas.
- Det normale forbrug tager udgangspunkt i Klimastatus- og fremskrivning 2022.
- Det normale forbrug er forbrugsforventningen ved indgangen til 2022, dvs. før energikrisen.
- Gasforbruget er desuden korrigeret for udsving i temperaturen, således at faktisk og normalt forbrug er mere sammenlignelige.
Kontakter
Frederikke Rørvang MikkelsenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 33 95 50 32frdrm@ens.dkLinks
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum