Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk på Hasle Havn
Fiskerikontrollen kunne torsdag aften afdække grove overtrædelser af fiskerilovgivningen på Hasle Havn, hvor de under en kontrol fandt 426 torsk ombord på et pilkefartøj med 11 lystfiskere.
Ombord på fartøjet kunne fiskerikontrollørerne konstatere, at alle lystfiskere havde indløst fisketegn. Alt så ud til at være i skønneste orden, indtil pilkebådens fryser blev kontrolleret. Her fandt kontrollørerne 334 rensede torsk og 183 torskefileter. Dermed havde lystfiskerne fanget mindst 426 torsk, selvom man ifølge reglerne kun må hjemtage 1 torsk pr. fisker pr. dag.
Ingen af lystfiskerne ombord ønskede at vedkende sig de mange torsk. Politiet blev derfor tilkaldt, og på baggrund af deres efterforskning erkendte de 11 lystfiskere det ulovlige fiskeri.
Ifølge reglerne må man hjemtage én torsk om dagen, så lystfiskerne fik derfor udleveret to torsk hver, for deres 2-dages fiskeri, mens de 404 ulovlige torsk blev konfiskeret. Lystfiskerne fik hver en bøde på kr. 2.500,- for deres overfiskeri af torsk og bliver frakendt retten til at drive lyst- og fritidsfiskeri i op til et år.
- På grund af den lave bestand af torsk i Østersøen er der indført restriktioner på det antal torsk, som lystfiskere må fange. På øst og nordøstsiden af Bornholm er det forbudt at ilandbringe torsk, mens man på den vestlige og sydvestlige side af Bornholm må fange én torsk, hvis fiskeriet foregår indenfor 6 sømil. Det er en bekymrende adfærd, vi ser fra de 11 lystfiskere på Hasle Havn. At fiske mere end 400 torsk end man må, må tolkes som en ligegyldighed for reglerne og for torskens overlevelse i Østersøen.
- Vi har den seneste tid modtaget flere anmeldelser om ulovligt lystfiskeri fra turbåde på Bornholm. Det er bl.a. på baggrund af disse anmeldelser, at vi har gennemført torsdagens kontrol af pilkefartøjet og de 11 lystfiskere i Hasle Havn. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi i aftes fik sat en stopper for det ulovlige fiskeri, udtaler Claus Wille, kontorchef i Fiskeristyrelsen.
Læs mere om reglerne for fiskeri på www.fiskeristyrelsen.dk
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Laksepremiere den 16. april: Det skal du huske, når du fisker efter laks16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. april 2024 er for mange lystfiskere en festlig dag. Her er der nemlig såkaldt ’laksepremiere’. Et større genopretningsarbejde har bragt laksen tilbage i flere vestvendte åer. Det betyder, at vi igen kan fiske efter den lækre lyserøde delikatesse.
Fiskerikontrollen opsamler 1,5 km spøgelsesnet ved Båring Vig på Nordfyn10.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På en redskabskontrol i Båring Vig undersøgte vores kontrolskib ’Havternen’ en cylinderformet bøje og fandt et såkaldt spøgelsesnet på 1.5 km uden hverken vager eller afmærkning.
Konksnegle eller kulmule? Her er 5 alternativer til det traditionelle påskebord27.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og det er ved at være tid til den årlige påskefrokost. Marinerede sild, fiskefileter, gravad laks og rejer venter på, at vi sætter tænderne i dem. Men hvad med at tænke lidt nyt i år? Der er mange gode alternativer til de velkendte gæster på påskebordet – og de smager mindst lige så godt, som dem vi kender.
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 kg rokker23.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indimellem støder Fiskeristyrelsens kontrollører på rokker, når de udfører kontroller på fiskeauktioner. Det drejer sig typisk om 3-4 rokker, der bliver landet som bifangst til andet fiskeri.
Fiskerikontrol af 76 tons fjæsing på Grenå Havn1.3.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fjæsingen. En giftig fætter, der gerne bruger sine pigge til at forgifte potentielle fjender, landes sjældent i store mængder i de danske havne. De mange fjæsinger, der for nylig blev landet på Grenå Havn, var bragt i land af nogle erhvervsfiskere, der målrettet var gået efter netop denne fangst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum