Udendørs fotoudstilling om klimaforandringerne under indlandsisen
Ved Havhytten på Ishøj Tange kan du lige nu se den aktuelle danske fotoudstilling ’Into the Ice’, som har fokus på klimaforskning og forandringerne under Grønlands indlandsis
![Udendørs fotoudstilling ved Havhytten på Ishøj Tange. Foto: Ishøj Kommune](/data/images/public/11696264/13685262/0db0ed37-4b4a-44b4-a50d-170aa02b9eea-w_720.jpeg)
Når Grønlands indlandsis smelter, så stiger vandstanden i havet, og det kan få store konsekvenser – også for os, der bor langs Køge Bugt.
Derfor er der god grund til at interessere sig for fotoudstillingen ’Into the Ice’, som lige nu er udstillet ved Havhytten på Ishøj Tange, hvor Ishøj Naturcenter er vært for udstillingen.
Med bjergtagende fotografi, tekst og lydoptagelser fra Indlandsisen formidles tre danske/internationale klimaforskeres arbejde og deres perspektiver på de klimaforandringer, vi står midt i, og de som kommer.
Udstillingen er udviklet som en sideløbende formidlingsgren til dokumentarfilmen ’Into the Ice’ instrueret af Lars Ostenfeld, der har fulgt forskerne på flere ekspeditioner.
Filmen har siden marts 2022 gæstet 100 internationale filmfestivaler og vundet 9 priser.
Se filmen og mød instruktøren
Instruktør Lars Ostenfeld kan du møde i Ishøj, når han onsdag den 7. juni kl. 19 gæster Kulturium Biograf til forevisningen af hans dokumentar ’Into the Ice’. Her vil Lars Ostenfeld byde velkommen før filmen, og efter filmen vil han fortælle om hans personlige oplevelser under optagelserne og i mødet med forskerne. Det vil også være muligt at stille spørgsmål i salen.
Arrangementet i Kulturium er gratis, men du skal bestille billet på kulturium.dk Her finder du direkte link til billetbestilling
Hør indlandsisen knage og synge
Under din vandring rundt i fotoudstillingen i Strandparken har du også muligheden for at lytte til lydoptagelser fra indlandsisen, af is der knager og synger og smeltevand der drypper, risler og flyder. På hvert billede hænger nemlig en QR-kode med link til lydene.
Fotoudstillingen vil stå ved Havhytten i to måneder og består af 15 moduler med print på hver side.
Billeder
![Fotoudstillingen Into the Ice står ved Havhytten på Ishøj Tange. Foto: Ishøj Kommune](/data/images/public/11696264/13685262/0882111b-2006-40d0-a8cd-a6f83e0f7de6-w_240.jpeg)
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Et nyt stenrev i Ishøj skal forbedre biodiversiteten i Køge Bugt11.7.2024 11:09:37 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Køge Bugt Stenrev har i samarbejde med Ishøj Kommune opført stenrevet Fyrsten ud for Ishøj Havn
Stor interesse ved Åbent Hus på Ishøj Kulturskole3.6.2024 12:21:27 CEST | Pressemeddelelse
Mange lagde vejen forbi til Åbent Hus på Ishøj Kulturskole onsdag den 29. maj for at opleve kulturskolens fællesskab med musik, dans, billedkunst og teater
Millionstøtte fra Nordea-fonden skal øge deltagelsen i kultur- og fritidslivet blandt Ishøjs børn og unge17.5.2024 14:01:05 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har fået millionstøtte fra Nordea-fonden til en indsats, der skal få flere børn og unge til at tage aktivt del i fritidslivet. Formålet er at styrke børn og unges sundhed, trivsel og lokale engagement, siger udvalgsformand Pia Skourup
Tilmelding og åbent hus på Ishøj Kulturskole15.5.2024 10:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Har du eller dit barn lyst til at blive en del af et fællesskab med musik, dans, billedkunst eller teater efter sommerferien?
Tag med til forpremiere på ’Fuld af kærlighed’6.5.2024 09:17:16 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 18. maj afholder Kulturium Biograf i Ishøj forpremiere på det danske drama ’Fuld af kærlighed’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum