Ishøj Jobcenter er mestre i Psykisk arbejdsmiljø
Ishøj Jobcenter løb med prisen i kategorien Psykisk arbejdsmiljø, da Arbejdsmiljørådet onsdag den 24. maj uddelte Arbejdsmiljøprisen 2023

”Hvor er det godt gået. Stort tillykke til medarbejderne og ledelsen i jobcenteret og tillykke til borgerne i Ishøj,” lyder det begejstret fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter den gode nyhed.
Ordentlighed, værdighed og respektfuld kommunikation – både over for ledige borgere og medarbejderne imellem. Sådan lyder værdierne hos Ishøj Jobcenter, som nu har ført til, at jobcenteret onsdag den 24. maj vandt Arbejdsmiljøprisen 2023 i kategorien Psykisk arbejdsmiljø.
Lige siden Ishøj Jobcenter åbnede dørene i 2022, har ledelsen lagt vægt på at integrere stærke værdier hos medarbejderne. Og alt tyder på, at det har båret frugt. På bare ét år har jobcenteret ansat 20 nye medarbejdere, og sygefraværet lå i 2022 på 3,4 procent, sammenlignet med et samlet fravær på 5,9 i Ishøj Kommune.
”Jobcentrene er ofte udskældte og kigger nu også usikkert på fremtiden efter regeringens udmelding om, at de skal nedlægges. Derfor er anerkendelsen kærkommen og virkelig en cadeau til vores dygtige ledere og medarbejdere, som arbejder på en positiv kulturændring både til gavn for deres eget arbejdsmiljø og for borgerne, de skal servicere,” siger Merete Amdisen.
Brugerrepræsentanter holder værdierne i hævd
Arbejde med organisationskulturen og værdierne opstod blandt andet i kølvandet på konstruktiv kritik fra jobcenterets brugerrepræsentanter. I dag er 90 procent af al feedback positiv med få forslag til forbedringer. Således bliver jobcenterets værdier og organisationskultur i høj grad holdt i hævd, når medarbejderne dagligt møder borgerne.
“Hvis jeg som chef skal sikre mig, at mine medarbejdere går glade på arbejde hver dag, er jeg nødt til at tænke på de faktorer, der påvirker deres arbejdsglæde. Derfor har vi fra start af lagt vægt på, at vi skal møde borgerne med respekt, anerkendelse og værdighed,” siger Jørgen Dan Pedersen, centerchef for Ishøj Jobcenter. Han fortsætter:
“Borgerne skal føle sig set, hørt og forstået. Det er utrolig vigtigt at møde dem med en positiv tilgang og spørge ‘Hvordan kan jeg støtte dig? Hvad kan jeg gøre for at få dig tilbage i arbejde? Hvad har du brug for?’ I stedet for en systemtilgang med fokus på krav,” siger Jørgen Dan Pedersen.
I bedømmelsen lægger Arbejdsmiljørådet blandt andet vægt på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø internt også kommer til udtryk i mødet med borgeren. Indsatsen udmærker sig derfor på kerneopgaven, og hvordan denne bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Ros fra Arbejdsmiljørådets formand
Formanden for Arbejdsmiljørådet, Cristina Lage, er imponeret over indsatsen, og giver Ishøj Jobcenter rosende ord med på vejen.
“Indsatsen hos Ishøj Jobcenter bærer præg af en insisteren på, at udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø også skal komme til udtryk i mødet med borgeren. På fineste vis står kerneopgaven dermed i centrum for afsættet, der skaber det gode psykiske arbejdsmiljø. Desuden vil jeg fremhæve ledelsens værdier om ordentlighed, værdighed og respektfuld kommunikation, som ser ud til at virke rigtig godt. Den ihærdige indsats gør en forskel, når sygefraværet i jobcentret ligger markant lavere end i kommunen generelt. Virkelig godt gået og stort tillykke til Ishøj Jobcenter,” siger Cristina Lage.
Om Arbejdsmiljøprisen
Arbejdsmiljøprisen uddeles af Arbejdsmiljørådet til fire arbejdspladser, som gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som kan inspirere andre. De 12 nominerede arbejdspladser og de fire vindere udvælges af en dommerkomité, der består af repræsentanter fra DA, FH, KL, Lederne og Akademikerne og formand for Arbejdsmiljørådet Cristina Lage.
Vinderne af Arbejdsmiljøprisen 2023 blev kåret onsdag den 24. maj i Centralværkstedet i Aarhus
Læs mere om vinderne her: https://www.arbejdsmiljoeprisen.dk/vindere-2023/
Kontakter
Jobcenterchef Jørgen Dan Pedersen, Ishøj Jobcenter på mail: jdanp@ishoj.dk
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum