Lov om digital fritagelse vedtaget i Folketinget
Digitaliseringsminister Marie Bjerre har i dag fået opbakning fra et enigt Folketing til en ny lov, der gør det lettere for borgere at blive fritaget fra de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.
Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening har til formål at skabe enklere og mere sammenhængende regler for borgernes digitale kommunikation med det offentlige.
Hvis man skal anmelde flytning eller søge om boligstøtte, er det i dag obligatorisk at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Med vedtagelsen af den nye lov har borgere, der er fritaget fra Digital Post, automatisk ret til et alternativ til de digitale selvbetjeningsløsninger.
”Digitaliseringen af samfundet må ikke afholde nogen fra at gøre brug af deres rettigheder og de offentlige tilbud. Selvom langt de fleste danskere er tilfredse med at anvende de offentlige digitale løsninger, er der borgere, som ikke kan begå sig digitalt – og dem skal vi tage bedre hånd om. Jeg er derfor glad for, at der er bred politisk opbakning til at gøre det lettere for dem at få et alternativ til det digitale,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Lovændringen gør op med den gældende praksis om, at selvom man er fritaget fra Digital Post, skal man begrunde sit behov for et alternativ til digital selvbetjening, hver gang man har et ærinde med det offentlige, hvor digital selvbetjening er obligatorisk. Fra den 1. juni skal disse borgere blot oplyse, at de er fritaget for Digital Post, når de henvender sig til en myndighed med et ærinde.
Fakta om lovændringen
På en række områder er det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening. Regler for obligatorisk digital selvbetjening er reguleret i særlovgivningen på de forskellige sagsområder. Den nye lov gælder på tværs af alle disse områder. Dog gælder loven ikke domstolenes sagsportaler eller i erhvervssammenhæng.
Med Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening (L 98) får borgere, som er fritaget fra Digital Post, ret til at fravige kravet om obligatorisk digital selvbetjeningsløsning. Den fritagne borger kan i stedet bede om et alternativ.
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkPoul Aarøe PedersenPressechef
Tlf:+45 29 32 98 47poa@digmin.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny måling: MitID, MitID Erhverv og Digital Post sparer erhvervslivet for trecifret millionbeløb8.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv sparer hvert år i omegnen af 500 mio. kr. efter opgraderingen til de nye digitale infrastrukturløsninger MitID, MitID Erhverv og Digital Post. Det viser en ny måling.
Populær tilskudspulje til anvendelse af robotter og digital omstilling i SMV’er fortsætter i 20257.11.2024 09:02:42 CET | Pressemeddelelse
I 2025 uddeler SMV:Digital 26 millioner kroner i støtte til digitale projekter og lån af robotter i små og mellemstore virksomheder.
Ny funktion i Digital Post gør det lettere at få hjælp6.11.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lanceres en ny funktion i Digital Post. Borgerne kan nu skrive og besvare Digital Post til det offentlige på vegne af for eksempel et familiemedlem.
473 adresser i landområderne får tilskud til etablering af bredbånd31.10.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den særlige ordning i Bredbåndspuljen for enkeltstående adresser giver 473 adresser tilskud til at få etableret hurtigere internet.
Rekordhøj tillid til de offentlige digitale løsninger30.10.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at 82 procent af danskere har tillid til de offentlige digitale løsninger. Analysen viser også, at trygheden ved at anvende Digital Post stiger år for år – særligt blandt ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum