Regeringens besparelser rammer skævt
25.5.2023 08:28:46 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Hvis det står til regeringen, skal regionerne og kommunerne spare tre milliarder kroner i administration frem mod år 2030.
Besparelsen rammer imidlertid skævt, mener Danske Regioner. De forudser, at regeringens spareplaner kommer til at gå ud over patienterne og føre til, at det kommer til at tage længere tid at afvikle de lange ventelister.
Bruger langt mindre på administration
Regeringen lægger op til at fordele besparelsen mellem regionerne og kommunerne alt efter, hvor mange penge der totalt set går til dem hver især.
Men ser man på, hvordan pengene reelt bruges, så bruger regionerne en markant mindre andel af deres budget på administration end kommunerne.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har kommunernes administrationsgrad ligget på mellem 10,4% og 10,7% i årene 2019-2022. Og trækker man de administrative udgifter til jobcentrene væk, var den i 2022 på cirka 10%.
Hos regionerne er administrationsgraden faldet fra 3,8% til 3,6% i samme tidsrum.
- Regionernes administrationsgrad har ligget lavt og stabilt i mange år. Alligevel ser vi relativt set ud til at blive straffet med besparelser, der er tre gange større end kommunernes, og det forstår vi ikke. Regeringen tager hverken højde for, at vores administrationsgrad er lav, eller at vi har en meget stor driftsvirksomhed på hospitalerne. Dermed vil besparelserne gå ud over hospitalerne og patienterne, siger Danske regioners næstformand Mads Duedahl
Administration er noget andet i sundhedsvæsnet
Samtidig mener Danske Regioner, at man bør kigge på, hvad pengene til administration egentlig går til.
Hos regionerne ender de fleste af pengene, der optræder som administration, således på hospitalerne. Og den såkaldte administration er medarbejdere, der aflaster og frigør tid for de læger og sygeplejersker, der skal behandle patienterne.
- De registrerer for eksempel sundhedsdata, booker patienter til operationer, sikrer at alt apparatur og udstyr på hospitalerne virker, fordeler vagter og tager telefoner for lægerne. Det handler også om kvalitetssikring og patientsikkerhed og om at vejlede patienterne i forhold til patientrettigheder. På den måde er administration i sundhedsvæsnet noget andet end i kommunerne. Det bør der tages højde for i besparelserne, siger Mads Duedahl og fortsætter:
- På den måde løser de opgaver, som er helt nødvendige at få løst. Og de går ikke væk, selv om man sparer disse personer væk. I stedet vil opgaverne skulle løses af lægerne og sygeplejerskerne selv. Det vil igen gå ud over patienterne, fordi det vil betyde et fald i antallet af operationer og en stigning i ventelisterne.
Paradoks
I regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det ellers, at regionerne skal blive ved med at bruge administrativt personale til at aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver for at sikre mest mulig tid til at behandle patienter. Her står der således:
”Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.”
Det samme indgår i akutplanen fra februar 2022.
- Det er jo helt paradoksalt. På den ene side siger man, at de administrative medarbejdere skal løse opgaver, der aflaster sundhedspersonalet. På den anden side siger man, at de skal fjernes. Det hænger ikke sammen, og det går imod det, vi arbejder med ude på hospitalerne for at aflaste medarbejderne, siger Mads Duedahl.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Links
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
