Regeringens besparelser rammer skævt

For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Hvis det står til regeringen, skal regionerne og kommunerne spare tre milliarder kroner i administration frem mod år 2030.

Besparelsen rammer imidlertid skævt, mener Danske Regioner. De forudser, at regeringens spareplaner kommer til at gå ud over patienterne og føre til, at det kommer til at tage længere tid at afvikle de lange ventelister.

Bruger langt mindre på administration

Regeringen lægger op til at fordele besparelsen mellem regionerne og kommunerne alt efter, hvor mange penge der totalt set går til dem hver især.

Men ser man på, hvordan pengene reelt bruges, så bruger regionerne en markant mindre andel af deres budget på administration end kommunerne.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har kommunernes administrationsgrad ligget på mellem 10,4% og 10,7% i årene 2019-2022. Og trækker man de administrative udgifter til jobcentrene væk, var den i 2022 på cirka 10%.

Hos regionerne er administrationsgraden faldet fra 3,8% til 3,6% i samme tidsrum.

- Regionernes administrationsgrad har ligget lavt og stabilt i mange år. Alligevel ser vi relativt set ud til at blive straffet med besparelser, der er tre gange større end kommunernes, og det forstår vi ikke. Regeringen tager hverken højde for, at vores administrationsgrad er lav, eller at vi har en meget stor driftsvirksomhed på hospitalerne. Dermed vil besparelserne gå ud over hospitalerne og patienterne, siger Danske regioners næstformand Mads Duedahl

Administration er noget andet i sundhedsvæsnet

Samtidig mener Danske Regioner, at man bør kigge på, hvad pengene til administration egentlig går til.

Hos regionerne ender de fleste af pengene, der optræder som administration, således på hospitalerne. Og den såkaldte administration er medarbejdere, der aflaster og frigør tid for de læger og sygeplejersker, der skal behandle patienterne.

- De registrerer for eksempel sundhedsdata, booker patienter til operationer, sikrer at alt apparatur og udstyr på hospitalerne virker, fordeler vagter og tager telefoner for lægerne. Det handler også om kvalitetssikring og patientsikkerhed og om at vejlede patienterne i forhold til patientrettigheder. På den måde er administration i sundhedsvæsnet noget andet end i kommunerne. Det bør der tages højde for i besparelserne, siger Mads Duedahl og fortsætter:

- På den måde løser de opgaver, som er helt nødvendige at få løst. Og de går ikke væk, selv om man sparer disse personer væk. I stedet vil opgaverne skulle løses af lægerne og sygeplejerskerne selv. Det vil igen gå ud over patienterne, fordi det vil betyde et fald i antallet af operationer og en stigning i ventelisterne.

Paradoks

I regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det ellers, at regionerne skal blive ved med at bruge administrativt personale til at aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver for at sikre mest mulig tid til at behandle patienter. Her står der således:

”Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.”

Det samme indgår i akutplanen fra februar 2022.

- Det er jo helt paradoksalt. På den ene side siger man, at de administrative medarbejdere skal løse opgaver, der aflaster sundhedspersonalet. På den anden side siger man, at de skal fjernes. Det hænger ikke sammen, og det går imod det, vi arbejder med ude på hospitalerne for at aflaste medarbejderne, siger Mads Duedahl.