Det Kongelige Teater

Stort kostume- og maskeringsseminar på Det Kongelige Teater

Del
Hundredvis af specialister og fagfolk inden for kostume, sminke og skrædderi fra hele Norden mødes til seminar og 11 workshops på Det Kongelige Teater.

Workshops med patinering af blod, sved og spildt mad, overdådig dekoration med perler og bånd, bygning af et musehoved, silkeblomst-teknikker, tilpasning af parykker samt haute couture-kjolens hemmeligheder og trikotets forunderlige verden er nogle af de mange kurser og workshops, som de mellem 150-200 deltagere fra kostume- og maskeringsbranchen i hele Norden kommer til at deltage i, når de gæster Kost&Mask-seminaret på Det Kongelige Teater den 1.-3. juni 2023.

Kost&Mask-seminaret giver specialister og fagfolk indenfor skrædderi, hattefremstilling og maskering en unik mulighed for faglig udvikling, videndeling og inspiration inden for de særlige discipliner. Det var en stor succes, da Det Kongelige Teater i 2015 for første gang afholdt de tre dages seminar, og derfor gentages Kost&Mask-seminaret i år med tre fagligt inspirerende dage med mange spændende og forskellige kursus- og workshoptilbud.

”Inden for teater- og skrædderbranchen findes en enorm mængde af erfaring og viden, som er vigtig at dele teatrene imellem, men også med de små selvstændige, der ikke har samme muligheder og netværk som de store teatre. Det Kongelige Teater har som hele Danmarks teater en forpligtigelse til at dele ud af den viden, som vi til dagligt har mulighed for at tilegne os og arbejde med. Derfor åbner vi værkstederne i alle vores tre huse og inviterer i samarbejde med Den Jyske Opera og Odense Teater til tre dage med videndeling, så vi kan inspirere og hjælpe hinanden.” Magnus Tougaard, tilskærer og projektleder på Det Kongelige Teaters skræddersal                         

Seminar og workshops
Til Kost & Mask-seminaret er den første af de tre dage en fælles seminardag. De to følgende dage består af forskellige kurser og workshops, som de mange deltagere fra hele Norden kan deltage i. På seminardagen vil der være indlæg om flere forskellige discipliner – blandt andet taler operachef Elisabeth Linton og scenograf og kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen om samarbejdet mellem instruktør og kostumedesigner, herreskrædder Zach Pinsent giver et indblik i historisk herretøj og blomsterkunstner Marianne Eriksen Scott-Hansen fortæller om overdådige blomster i papir og silke.

Specialister deler viden og faglighed 
Underviserne på kursusholdene består af dygtige medarbejdere på Det Kongelige Teater, som har specialer inden for patinering, masker, parykker, trikot og historiske kostumer samt eksterne specialister, bl.a. 92-årige Kitty Korndal, som underviser i drapering, Effi Pingel, som underviser i silkeblomster, søstrene Birgit og Bente Hallstein, der er specialister i haute couture og overdådig dekoration samt Charlotte Østergaard, som underviser i plisserings- og shiboriteknikker.

Det fællesnordiske seminar bliver til i samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera og Odense Teater.

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater fremlægger resultaterne af advokatundersøgelse for Balletskolen18.6.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det Kongelige Teaters bestyrelse offentliggør advokatundersøgelsen af forholdene på Den Kongelige Balletskole. Bestyrelsen konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at tidligere elever i flere tilfælde har været udsat for et uacceptabelt hårdt undervisningsmiljø, og at mistrivlsen ikke skyldes enkeltpersoner, men at skolen har været præget af en tavshedskultur. Bestyrelsesformand Lars Barfoed undskylder på vegne af teatret overfor de tidligere balletelever. Sammen med teatrets ledelse vil bestyrelsen nu fortsætte forandringsprocessen og straks påbegynde arbejdet med rapportens anbefalinger.

Solodanser Stephanie Chen Gundorph modtager Hans Becks Mindelegat22.5.2024 15:54:28 CEST | Pressemeddelelse

I dag har solodanser Stephanie Chen Gundorph modtaget det prestigefyldte Hans Becks Mindelegat på 30.000 kr. Legatet er uddelt med følgende motivation: "Stephanie Chen Gundorph er en danser med et helt særligt talent, der har beriget publikum med sin indlevelse, teknik og udtryk. Hans Becks Mindelegat er oprettet til minde om balletmesteren, der især gjorde sig bemærket ved at sikre Bournonvilles balletter for eftertiden, og Stephanie er som barn af teatrets balletskoler i Odense og siden København en fornem eksponent, også for den særlige stil, Bournonvilles balletter danses i." Om Stephanie Chen Gundorph: Født: 1993 Nationalitet: Dansk Uddannelse: Den Kongelige Balletskole i Odense og København Karriere: Stephanie blev optaget som aspirant ved Den Kongelige Ballet i 2010, blev medlem af corps de ballet i 2012, forfremmet til solist i 2019 og til solodanser i 2022. Tidligere modtagere af Hans Becks Mindelegat inkluderer prominente dansere som Vivi Flindt, Silja Schandorff og Caroline

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye