Fagbevægelsen: Rigtig retning, men ikke alle de rigtige løsninger
23.5.2023 11:00:59 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Der er både gode og dårlige elementer i Reformkommissionens tredje og sidste rapport med fokus på borgere, som har svært ved at finde et stabilt arbejdsliv.
Der er tale om en ambitiøs forenkling af beskæftigelsesindsatsen, men der lægges også op til at fjerne rettigheder og gode ordninger fra borgerne.
”Jeg er helt enig i forenklingsperspektivet. Systemet i dag er alt for komplekst. Men når kommissionen lægger op til at afskaffe revalideringsordningen, seniorjobordningen, ret til personlig jobformidler med mere, så står jeg af. Hvis udsatte borgere skal have mere frihed til selv at finde vejen ind på arbejdsmarkedet, så skal vi styrke – frem for at svække – deres rettigheder,” siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Til gengæld er det positivt, at kommissionen vil have kommunerne til at garantere, at alle unge med behov får den hjælp de har brug for, samt at indføre en afklaringsret efter to år for alle borgere.
”Den melodi kan jeg godt lide. Det er en af de bedste investeringer at hjælpe udsatte unge i uddannelse og arbejde. Og de voksne skal have hurtig hjælp i stedet for at blive parkeret i årevis med risiko for at komme længere og længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Nanna Højlund.
Et enklere system med fokus på (små)job
En hovedpointe er at skabe større forståelse for gruppen af udsatte borgere, og hvordan eksempelvis økonomiske incitamenter påvirker gruppen.
”I fagbevægelsen har vi i årevis sagt, at det ikke virker at reducere ydelserne for udsatte borgere. Det er godt, at kommissionen er enige i det. Derfor skal vi heller ikke afskaffe aktivitetstillægget for de unge, der ikke kan. Vi skal væk fra den tankegang,” siger Nanna Højlund.
Kommissionen peger i stedet på at se løntimer som et mål og et middel.
”Der er noget rigtigt i, at beskæftigelsessystemet i årevis har været meget optaget af proceskrav, aktiveringsformer og planer - men at man til tider har glemt, at formålet i bund og grund er at yde hjælp, så borgerne kan gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Men det kræver, at virksomhederne stiller op med eksempelvis småjobs til udsatte borgere,” siger Nanna Højlund.
Interessante forslag til styrket arbejdsmarkedsintegration
På udlændingeområdet lægger kommissionen op til et fokus på dansk, herunder med fokus på praksisnære danskkundskaber og mere fleksible forløb. I samme åndedrag lægges op til at fokusere integrationsgrunduddannelsen (IGU) med fagspecifikke retninger og bedre vilkår med løn under uddannelse.
”Det er godt, at Reformkommissionen har fokus på betydningen af dansk og kommer med forslag til at styrke integrationsgrunduddannelsen. FH er dog fortsat bekymret for, om uddannelsen løfter nok og savner en tydeligere bro det ordinære arbejdsmarked. Det er noget, der bør adresseres i de kommende trepartsforhandlinger om ordningen”, siger Nanna Højlund, næstformand i FH.
Kvittering for det store arbejde
Fagbevægelsen vil gerne kvittere for det store arbejde, Reformkommissionen har lagt i meget store og komplicerede samfundsudfordringer. I denne omgang de svære problemstillinger, der ligger i indsatsen til de unge og voksne, der ud over at mangle et job eller en uddannelse har flere forskellige og komplekse problemer.
”Det har været et mantra i fagbevægelsen, at vi skal have alle med. Derfor kan jeg kun kvittere for det store arbejde, der er lagt i at udvikle løsninger for gruppen af udsatte borgere i Danmark”, siger Nanna Højlund.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
FH: En stærkere grundskole skal give flere unge en vej til uddannelse og job3.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere timer med to fagpersoner, flere penge til kommuner med de største udfordringer og mere systematisk brug af juniormesterlære. Det er blandt forslagene i et nyt udspil fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet12.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
