Rygsmerter er et voldsomt stigende problem – især blandt ældre
Sammenslutningen af internationale forskere i organisationen ”The Global Burden of Disease”, der holder øje med verdens befolknings sundhedstilstand, har analyseret over 30 års globale sundhedsdata.
Den danske professor og forskningsleder ved Center for Sundhed i Muskler og Led på SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, Jan Hartvigsen, deltager i den forbindelse i en forskergruppe, ledet af Manuela Ferreira fra University of Sydney, der nu for første gang har kortlagt den globale udvikling i forekomst af rygsmerter.
Forskerne har brugt avancerede computermodeller til at fremskrive tal for rygsmerter, der i dag offentliggøres i det højt rangerende tidsskrift The Lancet Rheumatology, og som viser, at antallet af tilfælde af lænderygsmerter vokser voldsomt:
- Globalt set vil der i 2050 være 843 millioner mennesker, der er ramt af rygsmerter. Det er 36% flere med alvorlige rygproblemer end i dag, fortæller professor Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, der også rådgiver verdenssundhedsorganisationen WHO i forhold til at udarbejde globale retningslinjer for behandling af rygsmerter.
- Stigningen i Danmark vil være cirka 10%, hvilket er lavere, men stigningen er markant, fordi vi har en mindre tilvækst i befolkningstallet end mange andre lande. Det vil være et enormt problem – både i forhold til de enkelte mennesker, der har svært ved at klare deres hverdag og for samfundsøkonomien, siger Jan Hartvigsen.
Det er især ældre, der påvirkes
Man taler om ’alvorlige rygsmerter’, når smerterne påvirker en persons evne til gøre, hvad vedkommende har brug for i sin hverdag; for eksempel at gå på arbejde, klare indkøb og være selvhjulpet i hjemmet.
De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen er fra 2022-rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’, og de viser, at 1.7 millioner danskere angiver at have rygsmerter.
- I Danmark er vi allerede på et meget højt niveau, men de nye globale tal peger på, at vi vil se en yderligere stigning – specielt hos ældre. Dette bliver en udfordring i forhold til, hvordan deres evner bliver i forhold til at blive på arbejdsmarkedet, men også i forhold til det behov de får for hjælp, når de forlader det, siger Jan Hartvigsen.
- I sundhedssystemet ser vi stort set ingen tilbud, der er skræddersyede til ældre. Det er jo ganske foruroligende set i lyset af denne undersøgelse. Vi ved, at rygsmerter påvirker funktionsevnen stærkt hos ældre, og at ældre med rygsmerter er mindre selvhjulpne, specielt hvis de har andre samtidige kroniske sygdomme. Derfor har rygsmerter så store negative konsekvenser for ældre – og også for samfundet, fordi de kræver mere hjælp i hverdagen.
Kvinder rammes hårdere end mænd, og vi ved ikke hvorfor
Den nye undersøgelse viser, at rygsmerter påvirker mennesker i alle aldre, men at de især påvirker ældre mennesker og specielt kvinder.
- Vi mangler gode tilbud til ældre mennesker, og vi mangler forskning i, hvordan vi bedre hjælper ældre mennesker med rygsmerter. I særdeleshed savner vi viden om rygsmerter hos kvinder.
- Gennem hele livet rapporterer kvinder hyppigere rygsmerter og at de er mere besværede af dem. Vi kender ikke i dag årsagen til den forskel, siger Jan Hartvigsen.
Sundhedsvæsenet har ikke nok fokus på det, der virker
Professoren mener, at vi i Danmark har brug for at gentænke den måde, sundhedsvæsenet er indrettet på, når det drejer sig om rygproblemer:
- Vi kan ikke blive ved med at tilbyde patienterne en behandling, som vi véd ikke virker! Vi har for meget fokus på medicin - især stærk smertestillende – og operationer. Der er behov for, at vi investerer meget mere i forebyggelse, oplysning, og for at sundhedsvæsenet tilbyder de behandlinger, vi forskere anbefaler. Det sker ikke i dag, fortæller Jan Hartvigsen.
- Vores tilgang til rygsmerter har været at reagere, når de kommer. Men vi tilbyder ikke borgere og patienter den rådgivning og behandling, vi ved er mest effektiv. Og vi gør meget lidt for at forebygge gennem oplysning og tilbud om fysisk træning og manuel behandling. Det må og skal vi ændre på, understreger Jan Hartvigsen.
Nøgleord
Kontakter
Jan Hartvigsen
Professor
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Mobil: 60 11 45 22
jhartvigsen@health.sdu.dk
Bo Kousgaard
Kommunikationsansvarlig
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Mobil: 23 23 86 24
bkousgaard@health.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Om Center for Sundhed i Muskler og Led
Center for Sundhed i Muskler og Led ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik er et tværfagligt forskningscenter, der har til formål at forbedre menneskers muskuloskeletale sundhed gennem hele livsløbet.
Centret har mere end 50 forskere, der er dedikerede til at forbedre helbredet for mennesker, der oplever smerter og handicap på grund af lidelser og sygdomme i bevægeapparatet.
Centret er aktivt engageret i kommunikation om evidens og implementering af evidensbaseret pleje i det danske samfund og internationalt for at påvirke folkesundheden positivt.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Velkommen til 4.644 nye SDU-studerende26.7.2024 11:25:14 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har tilbudt en studieplads til 4.644 nye studerende.
Professor, dr.med. Kim Brøsen, 70 år den 30. juli 202415.7.2024 14:57:59 CEST | Pressemeddelelse
Omdrejningspunktet for Kim Brøsens karriere har været ønsket om, at patienter får størst muligt gavn og færrest mulige bivirkninger ved at få den rigtige dosis af det rigtige lægemiddel til den rigtige pris, også benævnt rationel farmakoterapi. For mere end 40 år siden begyndte Kim Brøsen at forske i, hvordan arvelige forskelle i, hvor hurtigt lægemidler nedbrydes i leveren, har betydning for virkningen af lægemidler, og årtier før alle andre begyndte han at undersøge, om gentest før behandling kan bruges til at afgøre valg af lægemiddel og dosis. Han har især undersøgt antidepressiva, opioder og midler mod type 2-sukkersyge. Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i mere end 300 videnskabelige artikler og lærebogskapitler, som er blevet læst og flittigt citeret af andre forskere over hele verden. Faktisk så flittigt at han på et tidspunkt var den mest citerede forsker på Syddansk Universitet og blandt de mest citerede farmakologer i Verden. Kim Brøsen har altid haft et klart f
Stor interesse for SDU’s uddannelser5.7.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De foreløbige tal tegner en stor interesse i at søge ind på SDU’s uddannelsestilbud.
Kristine Bjørndal udnævnt til professor1.7.2024 10:13:32 CEST | Pressemeddelelse
Ledende overlæge, ph.d., Kristine Bjørndal er blevet udnævnt til klinisk professor og forskningsleder ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og Øre-Næse-Hals/Høreklinik afdeling F, Odense Universitetshospital.
Torben Bjerregaard Larsen udnævnt til klinisk professor i translationel medicin og innovation28.6.2024 11:33:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er tale om et nyoprettet professorat med ansvar for translationel medicin og innovation ved Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) på SDU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum