En Randers-legende takker af i Sparekassen Kronjylland

Jens Brix har aldrig forsøgt at skjule, at han er fra Randers. Med den helt rigtige randrusianske dialekt fortæller han gerne, at han aldrig har boet mere end en kilometer fra Randers Stadion. I ganske mange år var det i øvrigt også hans andet hjem, da han fra 1975 til 1987 spillede over 300 divisionskampe for Randers Freja.
At han var en leder vidnede anførerbindet om, og sådan blev også erhvervskarrieren. De seneste 18 år har titlen således været områdedirektør i Sparekassen Kronjylland. Gennem alle årene med Sparekassens afdelinger i Randers under sig, og det er også her, at han har haft sit udgangspunkt. Nu er det dog snart slut, 20. juni er Jens Brix’ sidste arbejdsdag. Herefter kommer der til at stå pensionist ved siden af ambassadør for Randers på visitkortet.
- Det er altid svært at vide, hvornår tiden er inde. Jeg er og har altid været meget glad for mit arbejde og min tid i Sparekassen Kronjylland. Jeg er blevet udvist meget stor tillid og har haft meget store frihedsgrader, hvilket jeg er meget taknemmelig for. På et tidspunkt skal stikket trækkes, og det, har jeg vurderet, skal være nu. Samtidig handler det om at slutte, mens dine kolleger stadig vil savne dig, fortæller Jens Brix med sin vanlige humoristiske undertone.
Den har han gennem årene brugt flittigt, blandt andet i 20 år som toastmaster i loungen til først Randers Frejas og senere Randers FC’s hjemmekampe. Fremtiden byder blandt andet på mere tid med familien, hvor han og hustruen Gitte glæder sig til at kunne hjælpe endnu mere med børnebørnene. Derudover skulle man kende Jens Brix dårligt, hvis ikke også Randers kommer til stadig at fylde i hverdagen.
- Jeg elsker Randers og ALT, hvad byen kan. Det fortæller jeg gerne vidt og bredt, og det er nok også derfor, jeg er blevet udnævnt til Randers Ambassadør. Derfor kommer jeg helt sikkert fortsat til at interessere mig for byens ve og vel i fremtiden, understreger Jens Brix. P.t. er kalenderen dog tom til efter sommerferien.
– Så må tiden vise, hvad der skal puttes i den - men jeg har da gjort mig nogle overvejelser.
Det er også en rigtig Randers-dreng, der overtager hans stilling som områdedirektør i Sparekassen Kronjylland. Hans afløser bliver nemlig Jesper Meldgaard Lanng, som både er født, opvokset og stadig bor i Randers. Derfor har han et stort netværk og kendskab til byen, hvor han også i mange år arbejdede i Nykredit i Randers, indtil han blev en del af regionsledelsen. Senest har han været afdelingsdirektør for kredit erhverv i Spar Nord.
Jesper Meldgaard Lanng tiltræder 1. september. Han får ligesom Jens Brix har det i dag ansvaret for afdelingerne i Randers City, Randers Nordre, Vorup, Assentoft, Spentrup, Hadsten samt Randers Erhverv, Landbrugsafdelingen, Medarbejderbanken og Sparekassens digitale afdeling KRON.
Der bliver naturligvis også holdt afskedsreception for Jens Brix, og ligeså naturligt bliver den holdt på Randers Stadion, der dog i dag hedder Cepheus Park. Det sker på hans sidste arbejdsdag, 20. juni.
Nøgleord
Kontakter
Områdedirektør Jens Brix på 26 87 93 20 eller mail jb@sparkron.dk
Billeder

Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder15.9.2025 08:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top
Travleste sommer nogensinde: Falske webshops og phishing-forsøg eksploderer11.9.2025 14:59:08 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har denne sommer oplevet en voldsom stigning i antallet af falske webshops og phishing-kampagner, der forsøger at franarre borgere personfølsomme oplysninger. De advarer derfor mod tendensen.
Sparekassen Kronjylland udsteder Tier 2-kapital10.9.2025 09:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Bekræfter position som en af Danmarks stærkeste udstedere med rekordlavt kreditspænd
Sparekassen Kronjylland går ind i kampen mod spilafhængighed: Vil begrænse reklamer for betting i sport1.9.2025 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland møder alt for mange kunder, der er afhængige af spil – nu vil pengeinstituttet se politisk handling.
Sparekassen Kronjylland opjusterer efter godt første halvår28.8.2025 09:13:45 CEST | Pressemeddelelse
Markant kundevækst fortsætter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum