DI foretrækker statsligt medejerskab af havvind
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets partier om at opføre flere havvindmøller i Danmark. Lige nu er en model med statsligt medejerskab på forhandlingsbordet, og det får støtte fra landets største erhvervsorganisation, DI.
- Vi fortrækker et statsligt medejerskab, hvis det indrettes med udgangspunkt i godt købmandskab. Dvs. en fortsat markedsdreven udbygning af havvind i Danmark, der er tilstrækkelig attraktiv for investorerne at kaste penge efter. Meget afhænger af, hvordan staten vil gå ind og agere med ejerskabet. Derfor betyder ejerandelen meget, og her anbefaler vi maksimalt 20 procent til staten, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
Super kompleks beskatning
Der er tale om et historisk stort og unikt udbud af mere havvind i både en dansk og europæisk sammenhæng. Ikke mindst fordi regeringen lægger op til et nybrud med et statsligt medejerskab på 25 procent i kombination med en koncessionsbetaling for brug af havarealerne.
Over for dette er der udsigt til kompleks beskatningsmodel, der skal sikre samfundet en andel af de mulige gevinster ved at udnytte den meget store del det danske havareal til at producere mere grøn energi fremover.
- Skal vi vælge mellem et statsligt medejerskab eller en superkompleks beskatningsmodel på selve energiproduktionen, som kan ende med at forsinke udbuddet af mere havvind, så foretrækker vi et statsligt medejerskab, siger Emil Fannikke Kiær.
Han fortsætter:
- Vi havde da klart foretrukket et udbud uden statsligt ejerskab, sådan som vi har kendt det indtil nu. Og har lidt svært ved at forstå, hvorfor staten skal finansiere en del af det. Men vi kan forstå, at det er der politisk flertal for, og så foretrækker vi en ejerskabsmodel frem for mere komplicerede skattemodeller, som vil trække gennemførelsen i langdrag. Det er samtidig vigtigt at forstå, at med ejerskab følger naturligvis også muligheden for både gevinst og tab. Men det er jo i sidste ende et politisk valg, siger Emil Fannikke Kiær.
Lad virksomheder skabe værdien
Konkret handler forhandlingerne om rammerne for et udbud af 9 GW ny havvind i Danmark, der kan forsyne 9 mio. husstande med strøm fremover.
6 GW skal opføres som klassisk havvind, hvor der bygges en havvindmøllepark, der tilsluttes til land. Den giver mulighed for såkaldt overplantingtil hele 10 GW, hvor de ekstra 4 GW havvind eksempelvis bliver brugt til at producere nye grønne brændstoffer. Det skal for eksempel bruges til at nedbringe CO2-udledningerne i tung industri, skibsfart og luftfart fremover.
- Vi står over for et historisk stort udbud af havvind i Danmark i de kommende år. Samtidig er havvind blevet konkurrencedygtigt og har vist at kunne klare sig uden offentlige tilskud. Derfor er det afgørende, at vi fortsat opererer med godt købmandskab, så markedet får de bedste betingelser for at levere havvind, der gør Danmark grønnere og øger forsyningssikkerheden til priser, der er til at betale. Det kræver, at et statsligt medejerskab ikke bliver for stort, og at vi lader virksomhederne med forstand på dette marked skabe værdien til gavn for os alle, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Han mener, der er behov for at få en bred politisk aftale på plads nu, så udbygningen af mere havvind kan komme i spil i markedet.
- Lige nu er der et totalt dødvande og det udfordrer vindindustrien i Danmark i hele værdikæden, lige fra mølleproducenter til underleverandører. Hvis vi ønsker at havvindindustri fremover i Danmark, så er der ikke tid til politisk fedtspilleri, siger Troels Ranis.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi18.12.2025 13:11:40 CET | Pressemeddelelse
I dag startede de politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
DI: Etablering af Statsadvokaten er et nybrud18.12.2025 11:41:00 CET | Pressemeddelelse
Staten og Poul Schmith/Kammeradvokaten har indgået en aftale, der gradvist konkurrenceudsætter juridisk rådgivning i staten. Dansk Industri mener, det er en balanceret og klog aftale.
3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser17.12.2025 12:09:45 CET | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
DI: Bureaukrati står i vejen for AI i det offentlige16.12.2025 08:29:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, KL og Danske Regioner har i dag indgået en ny aftale om tre AI-storskalaprojekter. Erhvervsorganisationen Dansk Industri hilser aftalen velkommen, men peger samtidigt på, at aftalen ikke ændrer på, at alt for meget bureaukrati i form af uhensigtsmæssig lovgivning og regulering står i vejen for at forløse det kæmpestore potentiale ved at anvende kunstig intelligens.
DI: Regeringen løfter samfundssikkerheden markant – men erhvervslivet skal inddrages mere13.12.2025 07:16:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om en langsigtet og ambitiøs investering i bekæmpelsen af hybride trusler betyder et markant løft af samfundssikkerheden. Sådan lyder reaktionen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Men DI efterlyser en større involvering af det private erhvervsliv i planerne for et mere modstandsdygtigt Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

