Manglende evne til at føle glæde, nedtrykthed, træthed, manglende appetit. Det er nogle af de klassiske tegn på fødselsdepression. En ubehandlet fødselsdepression kan påvirke barnets udvikling, eller i allerværste fald føre til, at moderen tager sit eget liv.

Nu viser forskning fra Københavns Universitet, at man måske kan gribe nogle af dem, der er i stor risiko for at udvikle fødselsdepression, ved at se på, hvordan hormonel prævention har påvirket moderens psykiske helbred.

”Resultaterne fra studiet indikerer, at hvis kvinder udviklede en behandlingskrævende depression relativt kort tid efter, at de startede på hormonel prævention, så er der større risiko for, at de udvikler en fødselsdepression, sammenlignet med kvinder, der også har haft tidligere depression, men altså ikke i forbindelse med opstart på hormonel prævention,” siger Søren Vinther Larsen, der er førsteforfatter til det nye studie, læge og ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Sammenfaldet kan ifølge forskerne skyldes, at der er en gruppe af kvinder, der er mere følsomme over for de hormonpåvirkninger, de bliver udsat for, både ved brugen af hormonel prævention og ved graviditet og fødsel.

Det er den viden, der kan hjælpe jordemødre og læger til bedre at spotte en gruppe af kvinder, der er i større risiko for at få en fødselsdepression i fremtiden.

”Når kvinder starter på hormonel prævention, udsættes kroppen og hjernen for syntetiske kønshormoner og kroppens egen hormonproduktion dæmpes, hvilket nogle kvinder ser ud til at tåle dårligere end andre – for nogle kan det udvikle sig til en depression. I forbindelse med graviditet og fødsel sker der også drastiske udsving i kønshormonerne, og det menes at kunne bidrage til udvikling af nogle fødselsdepressioner,” siger Søren Vinther Larsen.

Hormonfølsomhed hos nogle kvinder

Forskerne har længe vidst, at der er større risiko for at udvikle fødselsdepressioner, hvis man tidligere i livet har haft en depression. Men det har ikke før været koblet til andre tidspunkter i livet, hvor der sker hormonelle forandringer i kroppen, som for eksempel ved brug af hormonel prævention.

”Vi ville gerne blive klogere på, om der findes en gruppe af kvinder, der er mere følsomme over for hormonforandringer på tværs af den fertile alder end andre. Og det tyder studiet altså på, at der gør,” siger Søren Vinther Larsen.

Studiet er et såkaldt registerstudie, hvor forskerne har undersøgt sundhedsdata fra omkring 200.000 førstegangsfødende. Studiet fanger kun de mest alvorlige tilfælde, hvor lægen har udskrevet medicinsk behandling for depression, eller hvor kvinden har været i kontakt med sygehusvæsenet pga. en depression.

Derfor kan resultaterne ikke nødvendigvis generaliseres til de mildere tilfælde, forklarer Søren Vinther Larsen.

”Det kunne være interessant, hvis vi kunne undersøge, om sammenfaldet også gør sig gældende for dem, der oplever psykiske bivirkninger, såsom nedtrykt humør, men ikke nødvendigvis får en depression på hormonel prævention. Så begynder vi nemlig at få viden, der har stor betydning i forhold til forebyggelse. Det kan hjælpe med at identificere de kvinder, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med graviditet og fødsel,” siger han.

Studiet ”Depression Associated With Hormonal Contraceptive Use as a Risk Indicator for Postpartum Depression” er udgivet i JAMA Psychiatry, og hele studiet kan læses her.

Om studiet Studiet er et registerstudie, der omfatter næsten 200.000 førstegangsfødende, som forskerne har data på i perioden 1996 til 2017. De har historik på kvinderne fra de var 15 år eller yngre, hvilket gør det muligt at se på, om kvinderne har udviklet en depression tidligere i livet i forbindelse med start på hormonel prævention. Det har de sammenkoblet med, om kvinderne udviklede en fødselsdepression i forbindelse med deres første fødsel. Forskernes data omfatter hospitalsdiagnoser og udskrivning af receptpligtig medicin mod depression. Studiet er et såkaldt observationsstudie, der undersøger, om der findes en association mellem depressionerne, og kan altså ikke konkludere, om der er tale om en kausal sammenhæng. Studiet er lavet i samarbejde med professor og overlæge Øjvind Lidegaard og læge Anders Pretzmann Mikkelsen fra Juliane Marie Centret på Rigshospitalet samt klinisk forskningslektor adjungeret professor og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær fra Neurobiologisk Forskningsenhed og Region Hovedstadens Psykiatri. Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.