Blev du deprimeret af hormonel prævention? Så har du måske større risiko for fødselsdepression

Manglende evne til at føle glæde, nedtrykthed, træthed, manglende appetit. Det er nogle af de klassiske tegn på fødselsdepression. En ubehandlet fødselsdepression kan påvirke barnets udvikling, eller i allerværste fald føre til, at moderen tager sit eget liv.
Nu viser forskning fra Københavns Universitet, at man måske kan gribe nogle af dem, der er i stor risiko for at udvikle fødselsdepression, ved at se på, hvordan hormonel prævention har påvirket moderens psykiske helbred.
”Resultaterne fra studiet indikerer, at hvis kvinder udviklede en behandlingskrævende depression relativt kort tid efter, at de startede på hormonel prævention, så er der større risiko for, at de udvikler en fødselsdepression, sammenlignet med kvinder, der også har haft tidligere depression, men altså ikke i forbindelse med opstart på hormonel prævention,” siger Søren Vinther Larsen, der er førsteforfatter til det nye studie, læge og ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.
Sammenfaldet kan ifølge forskerne skyldes, at der er en gruppe af kvinder, der er mere følsomme over for de hormonpåvirkninger, de bliver udsat for, både ved brugen af hormonel prævention og ved graviditet og fødsel.
Det er den viden, der kan hjælpe jordemødre og læger til bedre at spotte en gruppe af kvinder, der er i større risiko for at få en fødselsdepression i fremtiden.
”Når kvinder starter på hormonel prævention, udsættes kroppen og hjernen for syntetiske kønshormoner og kroppens egen hormonproduktion dæmpes, hvilket nogle kvinder ser ud til at tåle dårligere end andre – for nogle kan det udvikle sig til en depression. I forbindelse med graviditet og fødsel sker der også drastiske udsving i kønshormonerne, og det menes at kunne bidrage til udvikling af nogle fødselsdepressioner,” siger Søren Vinther Larsen.
Hormonfølsomhed hos nogle kvinder
Forskerne har længe vidst, at der er større risiko for at udvikle fødselsdepressioner, hvis man tidligere i livet har haft en depression. Men det har ikke før været koblet til andre tidspunkter i livet, hvor der sker hormonelle forandringer i kroppen, som for eksempel ved brug af hormonel prævention.
”Vi ville gerne blive klogere på, om der findes en gruppe af kvinder, der er mere følsomme over for hormonforandringer på tværs af den fertile alder end andre. Og det tyder studiet altså på, at der gør,” siger Søren Vinther Larsen.
Studiet er et såkaldt registerstudie, hvor forskerne har undersøgt sundhedsdata fra omkring 200.000 førstegangsfødende. Studiet fanger kun de mest alvorlige tilfælde, hvor lægen har udskrevet medicinsk behandling for depression, eller hvor kvinden har været i kontakt med sygehusvæsenet pga. en depression.
Derfor kan resultaterne ikke nødvendigvis generaliseres til de mildere tilfælde, forklarer Søren Vinther Larsen.
”Det kunne være interessant, hvis vi kunne undersøge, om sammenfaldet også gør sig gældende for dem, der oplever psykiske bivirkninger, såsom nedtrykt humør, men ikke nødvendigvis får en depression på hormonel prævention. Så begynder vi nemlig at få viden, der har stor betydning i forhold til forebyggelse. Det kan hjælpe med at identificere de kvinder, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med graviditet og fødsel,” siger han.
Studiet ”Depression Associated With Hormonal Contraceptive Use as a Risk Indicator for Postpartum Depression” er udgivet i JAMA Psychiatry, og hele studiet kan læses her.
Om studietStudiet er et registerstudie, der omfatter næsten 200.000 førstegangsfødende, som forskerne har data på i perioden 1996 til 2017. De har historik på kvinderne fra de var 15 år eller yngre, hvilket gør det muligt at se på, om kvinderne har udviklet en depression tidligere i livet i forbindelse med start på hormonel prævention. Det har de sammenkoblet med, om kvinderne udviklede en fødselsdepression i forbindelse med deres første fødsel. Forskernes data omfatter hospitalsdiagnoser og udskrivning af receptpligtig medicin mod depression. Studiet er et såkaldt observationsstudie, der undersøger, om der findes en association mellem depressionerne, og kan altså ikke konkludere, om der er tale om en kausal sammenhæng.Studiet er lavet i samarbejde med professor og overlæge Øjvind Lidegaard og læge Anders Pretzmann Mikkelsen fra Juliane Marie Centret på Rigshospitalet samt klinisk forskningslektor adjungeret professor og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær fra Neurobiologisk Forskningsenhed og Region Hovedstadens Psykiatri. Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. |
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere advarer: Klodens ’blodtryk’ er for højt21.9.2023 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Planetens modstandskraft bliver udsat for et massivt og stigende pres. Seks ud af ni af de såkaldte planetære grænser er overskredet, og det kan sætte hele vores livsgrundlag over styr, advarer forskere bag nyt studie.
Kæmpe studie finder 694 nye potentielt skadelige kombinationer af medicin20.9.2023 17:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Data fra mere end en million danske patienter afslører nye kombinationer af medicin, der er forbundet med højere dødelighed, genindlæggelse eller længere hospitalsophold.
Aktivitet er vigtigt for din hjerne - og for forebyggelse af Alzheimers19.9.2023 11:05:19 CEST | Pressemeddelelse
Blandt andet gennem motion og sund livsstil kan vi holde vores blodkar smidige, så de bevarer en god evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det er ikke bare vigtigt for kroppen, men også for hjernen. Et nyt studie tyder nemlig på, at et sundt hjerte kan være med til at forebygge Alzheimers, og det giver håb om nye behandlinger.
Ældste kendte molekyle overrasker. Det kan føre til nye vigtige behandlinger12.9.2023 15:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har hidtil troet, at ribosomet, der er en af kroppens vigtigste molekylære maskiner, bare var en hjælper, når der skal laves nye celler. Men ny forskning viser, at ribosomet har meget større betydning, og det kan være afgørende for nye behandlinger af sygdomme som kræft.
Ekstreme klimaforhold hærgede i det tropiske Stillehav i over 200 år4.9.2023 11:36:45 CEST | Pressemeddelelse
En bølge af ekstreme vejrbegivenheder skyller ind over verden lige nu. For ikke længe siden havde vi lignende vejr i over 200 år, indikerer nyt studie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum