Retssikkerhed for alle? Ikke for mennesker med psykisk sygdom
Alvorligt psykisk syge har ingen retssikkerhed, når de klager over tvang i psykiatrien. Det kan Psykiatrifonden afsløre efter en aktindsigt i klagesagsbehandlingen i Det Psykiatriske Patientklagenævn. ”Systemet beskytter de svageste dårligst. Det er helt urimeligt, at det her foregår i Danmark. Vi har et system, der ikke virker,” siger Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

”Folk giver op. De får ikke deres sag prøvet. Den vilkårlighed og diskrimination, vores gennemgang viser, kan vi ikke leve med i et retssamfund.” Det siger Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen efter at Psykiatrifonden har analyseret data fra en aktindsigt i behandlingen af patienters klager over anvendelse af tvang i psykiatrien, dvs. frihedsberøvelse og behandling med tvang. I et analysenotat gennemgår Psykiatrifonden afsluttede klagesager i Det Psykiatriske Patientklagenævn i 2018, 2019 og 2020 og kan dels konstatere lovbrud, dels lemfældig registrering af data og behandling af klagesager.
- Helt urimeligt, at det her foregår i Danmark
Frihedsberøvelse og tvangsbehandling er alvorlige indgreb i menneskers personlige frihed. De, der udsættes for indgrebene i Danmark, er alvorligt syge på grund af psykisk sygdom og derfor i en udsat og sårbar position. Tvang kan være en nødvendig, sidste mulighed for at beskytte den syge selv og/eller omgivelserne, men når man har en så udstrakt mulighed for at frihedsberøve et menneske, som psykiatriloven giver, skal det menneske have en lige så udstrakt retsgaranti og dermed sikkerhed for, at en klage over et uønsket indgreb bliver behandlet efter loven.
”Vores gennemgang viser, at systemet beskytter de svageste dårligst. Det er helt urimeligt, at det her foregår i Danmark,” siger formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
Et klagesystem, der ikke tager borgerne alvorligt
For alle sager under ét og for sager, hvori der indgår klager over frihedsberøvelse, var der en stigende tendens i sagsbehandlingstiden fra 2018 til 2020. I alle tre år oversteg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid de 14 dage, der fremgår af Psykiatriloven og af §11 i Det Psykiatriske Patientklagenævns forretningsorden[1].
”Psykiatriloven giver hjemmel til frihedsberøvelse, der ellers ville være grundlovsstridig. Derfor bør lovens bestemmelser, der angår borgerens retssikkerhed, behandles med størst mulig alvor. Dette inkluderer overholdelse af klagefrister, da det må anses som en forudsætning for tilliden til, at det nytter at klage, at borgernes klager behandles værdigt, hurtigt og effektivt[2]”, skriver Psykiatrifonden blandt andet i analysenotatet.
Markant fald i overholdelse af frister
- I 2020, hvor de nyeste tal er fra, afsluttede patientklagenævnet i alt 1683 klagesager om tvang, deraf 651 om frihedsberøvelse.
- I sager med klagepunkter om tvangsbehandling blev den lovbestemte frist på syv hverdage overholdt for 66% af sagerne i 2018, stigende til 80% i 2019 og næsten uændret i 2020.
- Trods en markant stigning fra 2018 til 2019 blev den lovbestemte tidsfrist ikke overholdt i 20% af sagerne i 2019 og 2020.
- I sager med klagepunkter om frihedsberøvelse blev den vejledende frist på 14 dage overholdt for 68% af sagerne i 2018, faldende til 55% i 2019 og 35% i 2020. Der er tale om et markant fald igennem hele perioden.
- I sager med klagepunkter om andre tvangsindgreb blev den vejledende frist overholdt for 53% af sagerne i 2018, faldende til 29% i 2019 og 7% 2020.
Dårlig datakvalitet vanskeliggør kontrol
Ifølge Psykiatriloven[3] har patienten krav på vejledning om klagemuligheder, ligesom loven fastsætter frister for afgørelse om tvangsindgreb og frihedsberøvelse. Psykiatrifonden kan dokumentere, at ikke alene bliver klagefristerne under ét ikke overholdt, men dårlig datadisciplin gør det også uhyre vanskeligt at føre kontrol med, hvorvidt klagernes basale rettigheder er sikret.
”Vi har simpelthen et system, der ikke virker. Mennesker med psykisk sygdom har ikke den samme retssikkerhed som andre”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Psykiatrifonden anbefaler:
- at man kulegraver praksis for at genetablere den grundlæggende retssikkerhed
- at datakvaliteten højnes betragteligt, da dette er en forudsætning for, at myndighederne yder en værdig og effektiv behandling af patienternes klager og for, at patienter og fagfolk reelt kan få indblik i sagsbehandlingstider og anden relevant statistik
- at klager over frihedsberøvelse bliver domstolsforankret, da individets grundlovssikrede ret til personlig frihed udfordres ved frihedsberøvelse
- at Det Psykiatriske Patientklagenævn flyttes fra Erhvervsministeriet, hvor
det i dag er organiseret side om side med klageorganer for sager om udbud og telesager, til en instans, der behandler klagesagerne over tvang og frihedsberøvelse rettidigt og værdigt
Læs mere om tvang og klageadgang i psykiatrien og se hele analysenotatet:https://psykiatrifonden.dk/retssikkerhed-alle-ikke-mennesker-med-psykisk-sygdom
[1] Bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn
[2]Jf. Principbetænkning om tvang i psykiatrien, 1986, bind 2, kap. 16
[3] Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Ny bundrekord: Børn og unges udredningsret i psykiatrien er brudt sammen12.9.2025 12:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Kun 14 procent af børn og unge bliver udredt i psykiatrien inden for de 30 dage, de har ret til. Det viser nye tal, der sætter endnu en trist bundrekord. Det tager nu i gennemsnit mere end 162 dage for børn og unge at blive udredt. Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold kalder det uacceptabelt og opfordrer politikerne til at sikre børn og unge ret til behanding allerede under udredning i den lovgivning, der er på vej.
Forældre skjuler børns diagnoser af frygt for diskrimination8.9.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for diskrimination og fordomme vejer tungere end ønsket om åbenhed – især i forhold til skole og fritidstilbud.
Seks ud af ti med en psykiatrisk diagnose oplever diskrimination8.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti danskere med en psykiatrisk diagnose oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse stadig præger mødet med mennesker, der lever med psykisk sygdom. ”Diskrimination kan betyde, at mennesker ikke søger hjælp – i yderste fald kan det koste liv,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Vederlagsfri medicin er vejen frem4.9.2025 18:42:43 CEST | Pressemeddelelse
"Psykisk sygdom må ikke betyde mistede livsmuligheder og mistet livskvalitet. Derfor er det også en god idé, at receptpligtig medicin bliver gjort vederlagsfri.” Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i forbindelse med, at Enhedslisten i dag foreslog netop det.
Forfatter Jussi Adler-Olsen efterlyser mere kærlighed og omsorg i samfundet4.9.2025 13:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Forfatteren, der voksede op tæt på psykiatrien, fortæller om oplevelser, der har præget både hans bøger og hans syn på mennesker med psykisk sygdom. Han håber, at samfundet bliver mere rummeligt og husker, at kærlighed og omsorg er afgørende – både i psykiatrien og i livet. Det fortæller han i et interview med Psykiatrifondens støttemedlemsblad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum