Sund & Bælt

Borgermøder om forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Del

Sund & Bælt og Vejdirektoratet inviterer til borgermøder i Faaborg og Sønderborg om den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

På borgermøderne kan man høre om status på den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog med Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der gennemfører forundersøgelsen frem mod udgangen af 2024.

Borgermøderne finder sted:

  • Den 6. juni fra kl. 19.00 til 21.00 i Forum Faaborg, Sundvænget 8, 5600 Faaborg.
  • Den 14. juni fra kl. 19.00 til 21.00 i Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.

Om forundersøgelsen

Forundersøgelsen har til formål at tilvejebringe et bedre grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt en principbeslutning om projektets videre forløb. Forundersøgelsen gennemføres over tre år frem mod udgangen af 2024. Opgaven er at se nærmere på forskellige linjeføringer, tekniske løsninger og miljømæssige konsekvenser og hensyn. Det er en målsætning, at en fast forbindelse mellem Als og Fyn skal være til gavn for flest mulige brugere, være økonomisk sammenhængende og give størst mulige tidsbesparelser for rejsende.

Vil du med?

Alle er velkomne, men af pladshensyn vil vi bede dig om at tilmelde dig på www.als-fyn.dk/borgermoeder senest tre dage før mødet. Det vil sige, tilmeldingsfristen er den 3. juni 2023 for mødet i Faaborg og den 11. juni for mødet i Sønderborg.

Opmærksomheden henledes på, at præsentationen fra borgermødet i Faaborg optages med henblik på senere offentliggørelse.

Læs mere om forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn på www.als-fyn.dk.  

Kontakter

Billeder

Information om Sund & Bælt

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vester Søgade 10
1601 København V

+ 45 33 93 52 00https://sundogbaelt.dk/

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Ny aftale om EU-støtte til overhalingsspor ved Kalvebod25.6.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Europa Kommissionen har den 15. juni 2024 underskrevet en ny aftale om EU-støtte på op til 319 millioner kroner til etablering af to overhalingsspor ved Kalvebod mellem København Syd Station og Ørestad. Der er allerede tildelt op til 26 millioner kroner til forundersøgelserne af samme projekt. Projektet er en del af Aftalen om Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2021. Støtten er givet under EU’s infrastrukturprogram, Connecting Europe Facility (CEF) ifm. en ansøgningsrunde for infrastrukturprojekter, der har til formål at understøtte den civile og militære transportinfrastruktur. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod vil sikre mere kapacitet på den sydlige jernbanekorridor via København Syd Station (tidligere Ny Ellebjerg) og Københavns Lufthavn og blandt andet bidrage til muligheden for transport af tunge militære køretøjer over Øresund. - Investeringerne i Øresundsbanen sikrer, at der ikke vil være kapacitetsudfordringer eller flaskehalse på den d

Sommertrafik og fodboldfeber på Storebæltsbroen25.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sidste skoledag på fredag markerer som altid start på ferietid og dermed også rejseaktiviteter. Det betyder ekstra trafik på vejene og således også over Storebæltsbroen, hvor særligt lørdagene bliver travle. Få et overblik over, hvordan trafikken fordeler sig over sommeren, hvor en særlig bane i betalingsanlægget markerer EM-fodboldfeberen. Der forventes mest trafik i weekenderne. Særligt lørdage fra 10 til 17 og søndage fra 11 til 18 er der travlest. For at undgå ekstra ventetid på turen er det en god ide at betale med bizz eller nummerplade i de grønne Ekspresbaner, hvor hastigheden er 50 km/t. – Ud over at undgå den ekstra ventetid, så får man også den billigste tur over broen og sparer mindst 70 kr. pr. tur. Og mon ikke, man kan finde på noget at bruge dem på i ferien, siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen, og fortsætter – Det er dog vigtigt at være godt forberedt på turen hjemmefra. Tjek altid, at betalingskortet er opdateret. Så er man sikker på, at bizz eller nummer

Fortsat stigende personbiltrafik på broerne og første støbning på Femern18.6.2024 13:36:14 CEST | Pressemeddelelse

Personbiltrafikken stiger fortsat på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, mens lastbiltrafikken er faldende i årets første tre måneder. Trafikken bidrager til en stigning i periodens resultat. På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 0,1 pct. i første kvartal af 2024 sammenlignet med sidste år. Personbiltrafikken steg med 0,5 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 2,2 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 690 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,5 pct. i forhold til de første tre måneder sidste år. På Øresundsbron steg den samlede trafik i første kvartal med 4,8 pct. i forhold til 2023. Personbiltrafikken steg med 5,9 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 4,7 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 335 mio. kr. og steg med 3,8 pct. Trafiktallene er påvirket af, at påsken i år faldt i april. Det har ført til færre lastbiler og omvendt flere personbiler i årets første kvartal. Indtægter fra koncernens jernbaneforbindelser er på niveau med samme periode sidste år. – I årets

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye