Ny pulje giver 72 mio. kroner til velfærdsteknologi, der frigiver tid hos pleje- og sundhedspersonale
Flere ældre og multisyge borgere. Mangel på arbejdskraft.
Velfærdssektoren er under pres. Velfærdsteknologiske løsninger kan spille en væsentlig rolle i at løse udfordringerne – blandt andet ved at frigive tid hos pleje- og sundhedspersonalet.
Erhvervsstyrelsen udmønter derfor i en ny pulje 72 mio. kroner til indkøb, implementering og spredning af velfærdsteknologiske løsninger. Pengene går til samarbejder mellem offentlige aktører, fx kommuner og regioner, og private virksomheder.
For at få større skala og effekt ud af pengene har Erhvervsstyrelsen og CO-PI i samarbejde etableret et frivilligt tilbud om sparring og processtøtte.
Ny pulje et tiltrængt gennembrud
Den nye pulje åbner onsdag den 24. maj.
Puljen er målrettet velfærdsteknologiske løsninger inden for social-, ældre- og sundhedsområdet.
Pia Gjellerup, direktør i CO-PI:
"Manglen på medarbejdere på plejehjem og hospitaler er et 'vildt problem', som både kræver innovation på den store klinge og et omfattende arbejde med at tage nye løsninger i brug hos borgere og medarbejdere. Men alt for ofte er fokus på skala og implementering sørgeligt fraværende, når forskellige gode givere deler penge ud. Hér er Erhvervsstyrelsens nye pulje et tiltrængt gennembrud."
Skaber retning for udviklingen
CO-PI's tilbyder bistand og individuelle sparringsforløb både før ansøgningen og efter et eventuelt støttetilsagn.
Tilbuddet er målrettet offentlige ansøgere, for eksempel kommuner og regioner, der overvejer at søge midler til at gennemføre et innovativt indkøb.
Christian Jentzsch, finansieringsspecialist i CO-PI:
"Finansieringsmekanismer skaber retning for den udvikling, samfundet skal undergå. Det er en måde at få risikovillighed ind i værdikæderne og skabe modet til at betræde ny jord, når nye løsninger skal udvikles i offentlig-privat samarbejde. Derfor glæder vi os meget over dette nye samarbejde, som giver et vigtigt skub i den rigtige retning.”
Informationsmøde og workshop
- Erhvervsstyrelsen offentliggør annonceringsmateriale om puljen for velfærdsteknologi ultimo maj. Erhvervsstyrelsen afholder informationsmøde om puljen torsdag den 1. juni.
- CO-PI afholder online workshop om puljen fredag den 2. juni.
- I forlængelse af workshoppen vil det være muligt for ansøgere at booke individuelle møder med CO-PI. De individuelle møder afholdes tirsdag den 6. juni.
KOM TIL DIGITAL WORKSHOP
Her præsenteres de væsentlige elementer og trin i innovative offentlige indkøb, og ansøgningskrav og –kriterier udfoldes. Workshoppen vil omhandle indkøb og tilpasning af velfærdsteknologiske løsninger, dvs. løsninger som er introduceret på markedet, men som kræver tilpasning for at kunne implementeres.
|
Nøgleord
Kontakter
Christian JentzschFinansieringsspecialist
Tlf:61812779chj@co-pi.dkPia GjellerupDirektør
Tlf:61813101pgj@co-pi.dkBilleder
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et nationalt center, der bidrager til øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation – og til samfundets velfærd og vækst gennem flere innovative løsninger skabt i offentlig-privat samarbejde.
CO-PI er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
Læs mere på www.co-pi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Den offentlige sektor er innovativ – og køber hver tiende nye løsning hos private virksomheder5.12.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fire ud af fem offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i de seneste to år, viser helt nye tal fra Innovationsbarometeret. 11 procent af innovationerne er baseret på innovative indkøb hos private virksomheder.
Grønt Gearskifte: 14 offentlige bygherrer vil stille krav om emissionsfrie arbejdsmaskiner23.11.2023 16:28:38 CET | Pressemeddelelse
Metroselskabet, Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune, Middelfart Kommune og Aarhus Vand er blandt de offentlige bygherrer, som fremover vil stille krav om, at entreprenører bruger emissionsfrie arbejdsmaskiner. Det vil føre til mindre CO2-udledning, færre dødsfald og mindre støj.
Ny analyse: Omstilling af arbejdsmaskiner fra diesel til el kan spare CO2 og menneskeliv23.11.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er godt for klimaet, og vi kan spare menneskeliv og nedbringe tilfælde af kræft, hjerte-kar og luftvejssygdomme ved at omstille arbejdsmaskiner fra diesel til el, viser ny analyse fra CO-PI. Landets største offentlige bygherrer går sammen og vil fremover efterspørge eldrevne maskiner.
Seks nye kommuner er med i landsdækkende samarbejde, der skal frigive tid i hjemmeplejen28.9.2023 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder, Sønderborg, Ærø, Ringkøbing-Skjern, Favrskov og Vesthimmerlands kommuner træder nu ind i skaleringsprocessen 'Sammen om ny teknologi og centraliseret respons'. Samarbejdet skal føre til nye løsninger, som kan øge trygheden for borgere i eget hjem og frigive tid blandt medarbejdere i hjemmeplejen.
Vi er gode til at stjæle: 7 ud af 10 nye løsninger i den offentlige sektor er genbrug af andres løsninger8.8.2023 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
72 procent af alle innovationer i den offentlige sektor er genbrug af andres løsninger. Løsninger skabt i offentlig-privat samarbejde bliver oftere forsøgt delt, viser nye tal fra Innovationsbarometeret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum